Som i nok har læst er Pussimor langt om længe kommet hjem, men men, for der er et stort men.
Pussimor og Otto har aldrig været bedste venner, men nu er det helt galt, de slås og der ryger hårtotter, så det vil noget.
Min lille Pussimor bor i vores lille gang og det er altså lidt synd for hende og jeg var ved at overveje hvad der var bedst for hende. Skulle jeg gå den tunge gang til dyrlægen, eller prøve en gang til og se om de kunne komme over ens. Det var så svært, for hun er jo min lille hjerteven og hun er helt tryg ved mig, mens andre bliver betragtet med mistro. Troede jeg, for her den anden dag så jeg vort ældste barnebarns kæreste stå og nusse med hende. Det var aldrig sket før, så jeg greb halmstrået og spurgte om de ikke ville have hende i pleje.
De ville de gerne, da den killing, de har passet skal hjem i weekenden.
Åh hvor er jeg lettet, men jeg er også ked af min lille Pussi skal flytte væk. Jeg håber jeg gør det bedste for hende, for det er altså synd for hende, hun skal bo i vores gang.
Knus Elin
[quote=Leopolds mor;498842]Som i nok har læst er Pussimor langt om længe kommet hjem, men men, for der er et stort men.
Pussimor og Otto har aldrig været bedste venner, men nu er det helt galt, de slås og der ryger hårtotter, så det vil noget.
Min lille Pussimor bor i vores lille gang og det er altså lidt synd for hende og jeg var ved at overveje hvad der var bedst for hende. Skulle jeg gå den tunge gang til dyrlægen, eller prøve en gang til og se om de kunne komme over ens. Det var så svært, for hun er jo min lille hjerteven og hun er helt tryg ved mig, mens andre bliver betragtet med mistro. Troede jeg, for her den anden dag så jeg vort ældste barnebarns kæreste stå og nusse med hende. Det var aldrig sket før, så jeg greb halmstrået og spurgte om de ikke ville have hende i pleje.
De ville de gerne, da den killing, de har passet skal hjem i weekenden.
Åh hvor er jeg lettet, men jeg er også ked af min lille Pussi skal flytte væk. Jeg håber jeg gør det bedste for hende, for det er altså synd for hende, hun skal bo i vores gang.
Knus Elin[/quote]
:trøste: Det skal nok gå og hun skal helt sikker få det godt … Hils Mogens fra os i Valsgård
Det var da en god løsning for hende, Elin…
jeg syntes det er en RIGTIG god løsning. Pussimor får en familie uden en dum missedreng (i hendes øjne) og du kan køsse på hende når du besøger dem. Det er med garanti den bedste løsning.
Jeg syntes også som de andre at det er en rigtig god løsning for Pussimor… :)… Så kan du stadig nusse og køsse på hende… hun skal nok få det godt :trøste:
Som de andre siger, så tror jeg også, det er en god løsning.
Men kan godt forstå det kan være svært for dig …
Åh det er da en rigtig træls situation at være i 
Men jeg mener også det vil være den bedste løsning for Pussimor…
Men en rigtig trøstekrammer herfra, for jeg forstår godt at det er svært for dig :trøste:
Elin, du har fundet en rigtig god løsning for Pussimor, det er jeg sikker på. 
Åh, det er svært!
Men mon ikke du har fundet den bedste løsning for Pussimor??
Vi døjer stadig her efter to år med en ikke helt tilpasset lillepige. Men der sker forbløffende fremskridt, om hun accepterer nu at dutte næse med min Whiskey… Jeg har det som du rigtigt svært ved at hun kun kunne være i en del af huset. Men vi har været heldige, og hun ligger lige nu i den ene stue og sover. Det er STORT!
Jeg er sikker på at Pussimor nok skal få det rigtig godt, der hvor hun kommer hen. Og er ret sikker på at du altid er velkommen til at komme og se til hende 
Op med humøret 
Tak skal i have allesammen, ja det er det bedste for hende. Problemet er jo bare hun indtil nu, kun ville snakkes med af mig, men heldigvis ser det anderledes ud nu. Igår så jeg mit barnebarn Kristian stå og snakke med hende og fortælle, at nu skulle hun snart bo hos dem og Pussimor nussede hans hånd og ville gerne løftes af ham. Så nu tror jeg på det nok skal gå, men svært er det stadig. Jeg vil sikkert tit lige komme forbi, for at hilse på dem alle 3.
Knus Elin
[quote=Leopolds mor;499951]Tak skal i have allesammen, ja det er det bedste for hende. Problemet er jo bare hun indtil nu, kun ville snakkes med af mig, men heldigvis ser det anderledes ud nu. Igår så jeg mit barnebarn Kristian stå og snakke med hende og fortælle, at nu skulle hun snart bo hos dem og Pussimor nussede hans hånd og ville gerne løftes af ham. Så nu tror jeg på det nok skal gå, men svært er det stadig. Jeg vil sikkert tit lige komme forbi, for at hilse på dem alle 3.
Knus Elin[/quote]
Hvor er det da dejligt at hun også har accepteret ham