Jamen, jeg vil hellere end gerne fortælle: Gissepigen og jeg havde en rigtig dejlig og spændende dag! Usædvanligt god udstillingsdag!
Vi blev hentet af Gitte Gidahmir kl 7.15 og havde lidt hyr med at komme ud af Kbh, dels, fordi man må ingenting, ikke dreje, ensrettede gader, vejarbejde overalt - det hjalp ikke, at GPS’en troede, at vi stadig var på vej mod Adelgade…
Ud kom vi, og snakken gik, især, da der var kø på motorvejen pga vejarbejde.
Godt morgen-forvirret fik jeg tjekket attest og betalt gebyr, og glemte kataloget… tak for hjælpen
Dyrlægekøen var lidt af en oplevelse: Først stod man på samme plet i et kvarter - så blev man hjulpet over i en anden kø af de venlige dørvagter (tak igen), og to minutter, så var vi igennem Gisse-pusle må snart være vant til at blive gloet i munden igen-igen
Annie kom over og hjalp mig med at sætte gardiner op, og så så vi os omkring: Gisse var ikke blevet studset, da nogen havde glemt saksen, så det var skønt at få øje på Gurli Colourpointen - Gisse fik den helt store tur, mens Annie og jeg fulgte med med øjne og ører på stilke! Annie fik ros for sin første perser-vask (tak for hjælpen, Annie!), og så var Gia klar til Veteran-bedømmelsen. Iflg. kataloget var vi ene i klassen, men nej, en sidste øjebliks-tilmeldt rød han løb med prisen. Flot var han, det må jeg sige.
Så var der lidt ro på før den alm. bedømmelse. Gia fik ros igen: “A lovely girl” står der nederst på hendes første Capib, men til nomineringen tabte vi igen til en meget smuk sort-hvid Quinoa-perser med sort halvmaske og meget smukke øjne
Da en vis fru Oehlenschläger med venner sad ovre på tribune-trapperne, satte vi os over til en snak, og Gia nød de kølige hylder - sikke hun slappede af lige pludselig
Hun blev ligefrem modig, og begyndte at gå rundt om os - så puttede hun sig hos først den ene fremmede dame (Jewel herinde), og sov i arm med en anden mig ubekendt dame Min reserverede/generte Gia :øhmm: Hun er ligefrem blevet modig
Da hun vågnede, var det dog for meget med de fremmede omgivelser, så det var helt fint, at vi ikke skulle mere den dag. Gia puttede sig i sin hule, men udviste alligevel større nysgerrighed end vanligt. Vi havde fået en rigtig god plads, for enden af rækken og længst væk fra scenen, og sammen med en række søde perserfolk. Der blev hygget igennem!
Som sædvanlig fik jeg ikke hilst på alle kattevennerne, men nogle af os fik dog en snak og en bid chokolade (især efter et mindre drama med en mis i panik-flugt: “LUK DØREN” blev der råbt Mis blev dog indfanget indenfor ).
Eneste minus: Den sidste halve til hele time var der ekstra drøn på i højttalerne. Som så ofte er akustik et problem i sportshaller, men det har absolut været værre.
Alt i alt en rigtig superskøn dag, og jeg lærte noget nyt om Gia: Når hun bare kan se, hvad der foregår, så tager hun det roligt: Transporttasken op ovenpå buret under opsætning og nedpakning, og i bilen vil hun også gerne kunne se ud. Super-nysgerrig og selvsikker missepige - min skatteGia -love
Tak for hjælp og hygge