Det gør ondt langt ind i mit store dyrehjerte Tænk at man vil byde noget levende dyr denne sørgelige skæbne! Det er uansvarlighed når det er værst! Hvis man “bare” satte sig ind behovende for det dyr, som man ønskede at adoptere, så ville der på vel nærmest side 1 stå: “Du har ansvaret for det pågældende dyr så længe den lever” efterfulgt af, hvor gammelt dyret i gennemsnit lever… Det kan da ikke komme bag på nogen som helst, at en kat altså bliver både voksen og ældre end 3 år?! :? Desuden fortæller de fleste bøger om pasning af dyr, at den kan få brug for dyrlægehjælp, og at dette altså ikke er gratis…
Når man vælger at påtage sig ansvaret for et dyr, så påtager man sig ansvaret for et forsvarsløst lille væsen, der eftersom det er tamt, ikke kan klare sig i naturen. Den kan ikke klare sig i en aflukket pose uden ilt (dét er da viden for småbørn!), og i hvad ellers folk har af forfærdelige og ækle påfund…
At vælge at have dyr, er i min verden, det samme som at vælge at få et barn. De er begge forsvarsløse, afhængige af deres menneske/mor, skal lære hvad de må og ikke må, har brug for omsorg og kærlighed også i den måde de opdrages og irettesættes på og meget mere.
Et dyr er ikke bare en “brug og smid væk” genstand!!! Den er levende og har ret til et værdigt liv med kærlighed og sikkerhed!!!
Der kan opstå omstændigheder i ens liv som gør, at man simpelthen ikke kan magte ansvaret længere, har fået allergi eller noget helt tredje! Men så skylder man da dyret, at enten finde et godt og kærligt hjem til den, eller få den til et internat, som forhåbentligt kan finde et hjem. Er dyret gammelt eller meget knyttet til en, så den ville mistrives i et hvilket som helst hjem, og evt. dø af sorg, så synes jeg man skylder det at betale det en aflivning koster! Dét er en værdig måde at tage afsked med dyret på! Det er at drukne/kvæle/skyde osv. IKKE!!!
Jeg bliver så ked af disse sørgelige historier, for det minder mig om, at dyr desværre ikke altid regnes for andet end en ting Jeg har så svært ved at forstå de tanker, som farer rundt i disse menneskers hjerner. Går ud fra, at det må være en yderst desperat og hovedløs handling. At gøre dette fordi man er blevet træt af dyret, ja det forstår jeg ikke… Det her ligger så fjernt fra min tankegang som overhovedet er muligt… Jeg ville end ikke tænke tanken, at jeg da kunne stoppe katten i en pose, og lade den ligge og rådne op, mens den i desperation prøver at kæmpe sig ud. Min hjerne fatter det ikke…
Jeg ved godt, at det er et ret vredt indlæg, men er virkelig også vred på disse mennesker. Og rigtig ked af det på vegne af alle de dyr, som ikke får muligheden for et nyt hjem, men bliver efterladt til en uvis, og måske ondskabsfuld og pinefuld skæbne!
R.I.P. søde små dyr, håber I bliver behandlet bedre, der hvor I kommer hen!