Er I glade for jeres familie

Er I glade for familien…

Er I glade for jeres forældre, søskende, onkler, tanker m.m. :?

Begge mine forældre er døde, og jeg har ingen søskende.
Jeg savner tit en bror eller søster - at “dele med”

Begge mine forældre er døde og mine søskende har jeg ingen kontakt med.

:ikkemig::ikkemig::ikkemig::ikkemig:

Heller ikke med mine utallige fætre og kusiner - så det med at holde af familien - næ, det gør jeg ikke.

:s:S:S

Jeg har desværre også en meget begrænset familie
Far og to brødre og begge brødre er jeg ligsom “vokset fra” Lyder sært, men kontakten er ganske sparsom

Ja da :thumbup:

Mine forældre er væk og mine 2 brødre også .
Men de har nogle pragtfulde børn , som idag er voksne ( nevøer og niecer ) som jeg holde vanvittiger meget af .:inlove:

For de flestes vedkommende - et overvældende ja.

I den nærmeste familie har jeg min bror og min far, jeg mistede min mor til kræft i 2002 og er ikke kommet mig over det endnu - hun var den vigtigste person i mit liv.
Min bror er mere end min bror, han er også bedsteven, sparringspartner og jeg er en hønemor overfor ham. Jeg tror i hvert fald han er rimelig træt af mig nogen gange når jeg pylrer :ups:
Min far kan jeg heller ikke undvære selvom vi tager os nogle ture engang imellem - oftest drejer diskussionen sig om mine katte :argh:
Min farmor og det meste af min fars familie har jeg ikke de nære bånd til som jeg har til den kæmpestore familie på min mors side - på den side kan man mødes efter 1 år eller 2 og det føles som om det var i går man så hinanden. På min fars side er det meget det negative der bliver hevet frem og det gider jeg simpelthen ikke beskæftige mig med i samme grad som dem.

Men ja, langt størstedelen af min familie er jeg ovenud lykkelig for at have…:thumbup:

Ultrakort: Nej!
Forælder og besser er længst gangen heden, det er prisen for at være forkælet ene-ønskebarn. Jeg savner især min lebendige, glade, hittepåsomme mor!
Og resten kan bare slet ikke ha’, at jeg ikke har det samme leverpostejs-reklameliv som dem: En mand, helst først i 20erne for begge, 2-4 børn og job i pleje/servicebranchen.
Jeg er så ikke en familie, jeg er mig.
Og morede mig en del, da jeg for et par år siden var på den sociale forvaltning i kommunen.
Den var nemlig kommet til at hedde “Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen”!
Så er der altså temmelig mange i DK, der er lukket ude!
Jeg var på det tidspunkt studerende, og nej, jeg har ikke kernefamilile, og har aldrig haft planer om samme (al respekt for dem, der orker og gider).
Så jeg var noget i tvivl om, hvor jeg skulle henvende mig for at få nyt sygesikringsbevis. Jeg har jo ingen familie, og var dengang ikke en del af arbejdsmarkedet (pga studierne).

Sådan er der så mange eksempler på sproglig manipulation og sproget som magtmiddel: Pebermø, kattemor, kattekælling etc etc
Familie, der ser sådan på mig og slynger mig det i hovedet, i stedet for at byde et long-time-no-see familiemedlem velkommen og hygge igennem, tja, dem bryder jeg mig ikke om, og jeg har absolut ikke lyst til at se dem.
De har ikke andet i hovedet end at omvende mig til deres ateistiske religion med kernefamilien som det eneste rette og ønskelige.

Og jeg er ikke meget for missionærer, der tryner sig til at få andre til at bøje sig under deres normer.

Det må være svar nok!

De nærmeste, ja…

Min far og min bror er begge døde…

Jeg holder utroligt meget af min mor og min søster, jeg har en bror jeg ikke kender særligt godt, da han ikke har boet hos os…

Så er der mine to skønne drenge begge højt elsket…

Mine mostre og onkler hmm nej… af mine fætre og kusiner er der kun 2 jeg har kontakt med…

Størstdelen af min farmile holder jeg mig fra, da de lever et liv med alkohol… og det står i mellem os, så derfor holder jeg mig væk. Det liv har jeg fået nok af… selv om jeg holder af dem…

Ja jeg er glad for min familie og har kontakt til alle mine søskende.
Jeg er så heldig at have begge mine forældre, selvom min far er meget dement.

Derforuden har vi nogen dejlige børn og børnebørn, så vi er en stor glad familie.
Knus Elin

Kort og godt… Ja, jeg er glad for min familie :slight_smile:

  • men som de fleste har jeg også haft mine ture med nogle medlemmer, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her…

Jeg er også glad for min familie, som nogenlunde kun tæller min far og min bror som tæt familie. (Min mor er død.)

Ud over de er min familie på godt og ondt, med deres finurligheder, så er de hver især også nogle rare, venlige og humoristiske mennesker.

Her er familien min mand og vores børn. :wehuu:
Begge mine forældre er døde, har lidt kontakt til mine bedsteforældre + en jævnaldrende moster og også meget sparsom kontakt med mandens familie- de kender faktisk ikke hverken os eller vores børn ( hverken på mandens eller min side ), så synes egentlig ikke, at jeg rigtigt kan betragte dem som familie mere- bekendte er nok en mere passende beskrivelse.

De kan heller ikke finde ud af, at lette røven, når vi har haft konfirmation osv. og nu skal vi jo have barnedåb næste år, men der invitere vi nok bare vores naboer- dem har vi mere kontakt med.

i det store hele ja…der findes jo altid familiens sorte får…nårh nej det er jo mig-what

Jeg elsker min familie over noget andet på jorden. Nogle gange kan tingene godt blive sagt uden filter, men det er bare fordi vi ikke altidføler vi behøver det.

Den kærlighed jeg har til min mor og far og 5 søskende kan på ingen måde beskrives. De betyder rigtig meget for mig!
Der er ca 5 andre nære personer i min familie jeg holder uendeligt meget af. Men fætre og kusiner og onkler og tanter ser jeg ikke så meget til mere så dem har jeg ikke noget stort forhold til.

Jeg er så heldig stadig også at have mine bedsteforældre og dem holder jeg også meget af.

Jeg har en lille sød historie om min lillebror og jeg. Der er tre år mellem os og han har derfor altid været den der pisse møg trælse lillebror man laver motercykel på ribbenene på og olforter og gemmer han legetøjsbiler og smider ud af værelset for 117 gang når man har veninder på besøg, men en dag væltede han voldsomt på sin cykel og slog hele hovedet og tabte en fortand. Da jeg kom hjem den dag og så ham, smed jeg mig ved siden af ham og græd i 1 ½ time.
Jeg fodrede ham med bitte små stykker opblødet toast på tandstikker for andet kunne ikke komme ind i hans opsvulmende mund. Jeg synes bare det viser den uendelige kærlighed der er mellem os.

[quote=Bamse;215722]J

Jeg har en lille sød historie om min lillebror og jeg. Der er tre år mellem os og han har derfor altid været den der pisse møg trælse lillebror man laver motercykel på ribbenene på og olforter og gemmer han legetøjsbiler og smider ud af værelset for 117 gang når man har veninder på besøg, men en dag væltede han voldsomt på sin cykel og slog hele hovedet og tabte en fortand. Da jeg kom hjem den dag og så ham, smed jeg mig ved siden af ham og græd i 1 ½ time.
Jeg fodrede ham med bitte små stykker opblødet toast på tandstikker for andet kunne ikke komme ind i hans opsvulmende mund. Jeg synes bare det viser den uendelige kærlighed der er mellem os.[/quote]

Åhh, du må ikke sidde og skrive den slags, med en gravid kvinde til stede- den græder jo nu. :ked:

Hmm! Mine forældre og min bror er døde, og min lillesøster ser jeg kun til bryllupper og begravelser.
Og så er jeg forresten også familiens ældste (af år) :muhaha:

Ellers ingen familie, jeg ser noget til - bortset fra mine børn og børnebørn. Det vil være synd at sige, vi render hinanden på dørene (de geografiske afstande), men er alligevel jævnligt i kontakt enten via tlf. eller internet.

Man vælger ikke selv sin familie - men man vælger sine venner :thumbup:

[quote=Bamse;215722]

Jeg har en lille sød historie om min lillebror og jeg. Der er tre år mellem os og han har derfor altid været den der pisse møg trælse lillebror man laver motercykel på ribbenene på og olforter og gemmer han legetøjsbiler og smider ud af værelset for 117 gang når man har veninder på besøg, men en dag væltede han voldsomt på sin cykel og slog hele hovedet og tabte en fortand. Da jeg kom hjem den dag og så ham, smed jeg mig ved siden af ham og græd i 1 ½ time.
Jeg fodrede ham med bitte små stykker opblødet toast på tandstikker for andet kunne ikke komme ind i hans opsvulmende mund. Jeg synes bare det viser den uendelige kærlighed der er mellem os.[/quote]

Hvilken dejlig historie til at varme :hjerte: med.

Jeg har det OK med mine forældre og min 5 år ældre søster…
Men ærlig talt, så har jeg det fint med, at de bor nede i den anden ende af landet, så jeg selv kan bestemme, hvornår vi skal ses :wink:
Den øvrige familie er jeg ikke så bekendt med, da min far og hans brødre ikke har været så gode til at holde sammen, min mor er enebarn og alle mine bedsteforældre er døde.
Det overrasker mig dog ind imellem lidt, hvor lidt jeg faktisk kender min storesøster…

Jeg bor jo langt væk fra min egen familie og det er vist meget heldigt, ihvertfald når jeg tænker på min nu 80-årige mor … ja, jeg holder af hende for hun er min mor, men jeg kan ikke li’ hende som person … hun er et negativt brokkehoved, manipulerende og herskesyg :S
Alle mine 9 søskende er jeg på talefod med, men det er klart at der er nogen jeg bedre kan med end andre … da jeg er den yngste ud af en flok på ti, er jeg aldersmæssigt tættere på mine ældste søskendebørn og jeg har gode venner i et par af mine niecer :slight_smile:

Tjooo noget af familien kan jeg da godt holde ud ggg mine forældre er begge døde, men jeg har da 4 søskende, hvor af jeg ser halvdelen jævnligt, vi har ikke meget tilfælles, så det er kun familiebåndet der holder os sammen.

Det er jo sådan at familien får man “påduttet” og venner vælger man selv -engel-engel

jeg vil sige både og, for jeg har ikke meget kontakt med familien, og jeg er ud af en ret lille familie så detttt.

jeg har meget kontakt med min moar, noget kontakt med min lillebror og hans sønner.
min moster bor i odense og hende ka jeg jeg bare ikke med.
min kusine ser jeg måske en gang hver 3 år, taler aldrig i tlf med hende el noget.
så har jeg min farmor som er på plejehjem og hun er så syg og dårlig efterhånden at hun sover det meste af tiden og hun ka ikke se,snakke og hører ret godt længere, så en samtale med hende er stort set umulig, vi besøger hende dog så tit vi nu engang kan.
det er faktisk hvad min familie består af

dertil kommer så min sviger-familie som består af svigermor, papsvigerfar,
3 svogere og 3 svigerinder, plus min kones mormor.
ca ½ddelen har vi kontakt til