Erfaringer med Epulis (tandkødssvulst)?

Junior var i dag til årligt tjek og vaccination og i den forbindelse fik jeg dyrlægen til at kigge ham grundigt i munden. Jeg var allerede da helt på det rene med at vi ikke slap for en tandrensning - med mere - for ikke alene stinker han ud af munden, han har også lidt tandsten og så syntes jeg selv jeg kunne se hvad der lignede to tænder med resorptioner.

Dyrlægen og jeg var til gengæld en smule overraskede over at han ved den ene tand med mulig resorption, også havde en tandkødssvulst, da de åbenbart er helt utroligt sjældne at se ved katte, men til gengæld ses ofte hos hunde og faktisk også kan forekomme ved mennesker.

Så nu har den unge mand en tid til at få kigget på bisserne den 28. februar og så ser vi hvad de hitter derinde. “Heldigvis” er han ikke gået fra foderet, for han havde, ligesom sidste år, taget 500 gram på og ligger nu på 10 kilo ligeud (og det er for meget så nu skal vi motionere).

Udover en besked om at jeg havde en af de få katte jeg meget gerne måtte rense ører på - gerne med ørerens - så var det kun tænderne der fik en påtale, så det er ok.

Efter jeg er kommet hjem har jeg så været ved at google epulis og kværne mig igennem nogle tekster - primært på engelske hjemmesider.

Men er der monstro nogen herinde der har erfaringer med denne type svulster hos kat?