Erfaringer med katte og grill?

Coop havde et godt medlemstilbud på en grill i sidste uge, så jeg købte en. Sådan en helt almindelig standard kuglegrill. Så nu vil jeg gerne høre: Hvad er jeres erfaringer med katte og grill?

Kan de finde ud af at omgås sådan én? Kan de finde ud af, at den er varm, og at de ikke skal hoppe op på den (hvilket de måske heller ikke kan, hvis låget er på - jeg har ikke samlet den endnu) eller komme i nærheden af den?

Vi har en gas grill og den lader kattene fint i fred når den er i brug / varm.

Når den er kold og har sin overdækning på er det en yndet liggeplads - den er flad på toppen og står i solen.

Vi har mange grills (15+), og eneste problem med dem og kattene, er at kattene kan blive umanerlig nassede af kulstøv :slight_smile:

Har aldrig problemer med hverken grille eller brændeovne. Ved de aller første bekendskaber har jeg sikret mig, at kattene var opmærksomme på strålevarmen, således at der ikke lige pludselig kom en kat i fuld firspring uvidende om grill/brændeovn.

Vi grillede her da det var varmt (bare det blev det igen… suk…) og der var ingen problemer overhovedet… :slight_smile:

Vores skrider når der bliver tændt op. Især vores bengaler det os der kommer når man tænder op gider han ikke.

Så tro ikke du skal være bange for at havde dem pga den varme og ikke mindst lugt.

Altså, det er jo en af de ting bl.a. kattens værn advarer imod. Det dufter, og katten kan ikke se nedefra at landingspladsen er gloende. Men det handler vist mest om ikke at efterlade den (til afkøling) uden opsyn og uden at lægge et låg over.

Vi griller midt i kattegården.:slight_smile:
Det er ikke noget problem som sådan…men vi er der hele tiden…tør simpelthen ikke gå fra den da de er FRYGTELIG nysgerrige her OG lækkersultne :høhø:

Vi har aldrig haft problemer her hjemme med katte og grill - Diamond og Gismo er ikke vilde med grillen, slet ikke når den er rigtig varm så er de ikke glade for at gå forbi den.

Aldrig har jeg set en af de 5 katte gennem tiden vise anlæg til at ville tæt på. :slight_smile:

Netop.
Jeg har prøvet en omplacering af en siameser-dreng som engang havde hoppet op på en varm kogeplade og fået brændt sine bagpoter ret heftigt - han havde klart nerve-reflekser eller en eller anden form for “phantom-smerter” stadig (og det var da nogle år siden, da han kom til mig) - han jagtede meget (alt for meget!) sine bagben/poter som var de en fremmed ting for ham.

Han havde klart nogle træk der ligner de som bjørne i dårligt fangenskab får, ja sågar børnehjemsbørn kan få - hvor noget stresser sindet så meget, at det bliver til en personlighedsforstyrret tilstand.

Det endte, såvidt jeg er blevet fortalt, med at han blev aflivet - jeg afleverede ham retur, for han var helt gakgak.

Så - ikke for at male fanden på væggen - bare for at sige, at en rigtig ærgerlig skade (der kunne være forhindret med alm. omhu), stadig kan medføre, at katten aldrig bliver sig selv igen.

Nu har vi pt. ingen gril (sådan en Smokey Joey-fætter står dog på ønskelisten), men da kattene og jeg boede hos mine forældre, der har sådan en gas-gril, var der ingen problemer. Jeg tror bare det er vigtigt at holde kattene under opsyn og samtidigt have låg på grillen.

Et mini-sidespring:
Da jeg læste din overskift fik jeg en mærkelig association til at du ville undersøge om man kunne grille kat.
Jeg fik i hvert fald nogle ret morsomme billeder inde i mit hoved.

:ups::ups:

Det skal du da ikke være ked af, min første tanke var nu også: Hvidløgsmarinade! - Altid godt!

Brændt kat lugter ilde - eller hvad er det nu, man siger :tihi:

Vi har et par kuglegrills, og kattene er ikke interesserede overhovedet, men vi
griller nu også altid med låget på, og hvis det en enkelt gang skal være grill
over direkte varme, så sætter man bare manden ud som grillmester :cool2:

[QUOTE=Charlotte Oeh.;878415]…
, så sætter man bare manden ud som grillmester :cool2:[/QUOTE]

Hvilket desværre ikke mindsker ‘sikkerheden’!

[QUOTE=KartoffelChips;878417]Hvilket desværre ikke mindsker ‘sikkerheden’!

http://www.bt.dk/danmark/fars-klamme-grillvaner-goer-dig-syg[/QUOTE]

Jamen, så længe katten ikke brænder poterne, så må vi andre jo ofre os lidt :rock:

[QUOTE=KartoffelChips;878417]Hvilket desværre ikke mindsker ‘sikkerheden’!

http://www.bt.dk/danmark/fars-klamme-grillvaner-goer-dig-syg[/QUOTE]

Det synes jeg nu er lidt for generaliserende. Min far har stået ved grillen alle år - og det vil han forøvrigt fortsætte med - og vi har aldrig nogensinde haft et tilfælde af dårlig mave grundet grillmad hjemme hos os, og jeg tvivler meget kraftigt på at det nogensinde kommer til at ske. Og skulle det endelig ske er det i hvert fald ikke min fars skyld, da min far ganske udemærket godt ved hvordan den korrekte hygiejne skal gennemføres.

:enig:

, o O Aner ikke meget om at grille, bortset fra majskolber i eget svøb /blade :savle: Det har aldrig sagt mig noget - det er bøvlet og den hårde stegning af grillkød danner kræftfremkaldende toxiner.

. o O Men overskriften kaldte på et ubehageligt minde fra en højskole-uge, hvor jeg fortalte den lille sanger-gruppe om mit livs første killingenus, og om at der var grill-party senere - de ellers søde mennesker, deres vitser får mig til at ønske, at jeg aldrig havde mødt dem! De blev lagt på is, så at sige.
Godt eksempel på at lade være med at snakke kat med halvfremmede.

. o O Og så er der den flinke Thai-buschauffør, som jeg har snakket godt med, lige siden han for år tilbage startede på bus 26. En aften havde jeg haft Gia med i den lukkede kurv, på en hyggelig pub, hvor dyr var velkomne. Jeg viste ham så Gia, og den venlige kommentar var “Så skal du passe på kineserne!”

. o O I TV-serien “Ally” har en af rollepersonerne sin “tamme” frø med på kinesisk restaurant. Tjeneren tilbyder at tage sig af frøen - rollepersonen tror, at han vil fodre den - men der bliver serveret… Og det er hylende morsomt, når det er en bette latterlig frø, men i Kina spiser de som bekendt hunde (ikke at jeg har set dén film, ellers tak).

. o O For et par år siden var jeg til en 50-års fest (min “gamle” yndlingslektor). Jeg havde ikke haft Gia så længe, og min flinke vildfremmede bordherre var parat til at snakke kat i lange baner (så at sige).
Men til natmaden siger de gl studievenner rundt om det lille bord, at det skulle da aldrig genere dem at spise både hund og kat. Jeg fandt værten, sagde pænt god nat og tak for festen - og så tog jeg hjem, skummende af raseri, med tanken “Hvis jeg skulle vælge, så var det ikke Gia, jeg skød først, men jer!” Under diverse krige er folk rask væk stillet i samme dilemma, stygt, men sandt. Derfor tanken. Jeg var virkelig vred.

For hvem har været der for mig, når der var krise? Ikke dem!
Sidder jeg og siger, at jeg gerne vil spise veltilberedte børn (hej Hrönn :ok:), nej vel!
Hvem bød mig kærligt velkommen, da jeg nåede hjem, det var Gia - og hun ville lege, så der blev svunget legetøj et par timer, midt på svarte natten! Min underbo må ha’ undret sig, men Gia sprang og fløj højt og glad 1½ m op og vendte i luften!

. o O Dovne persere :? Kun overfor fremmede, eller sjældne gæster :slight_smile:

. o O “Plus que je connais les hommes, plus que j’aime les animaux” - eller som der stod på et lille skilt i entreen hos den tidl. postmesterinde i Uglev City: “Les animaux sont mes amis, et je ne mange pas mes amis”. Så kan det vist ikke siges mere klart.

. o O Så vidt mine tanker om associationer ved trådens titel. Like it or lump it. Dixit.

Vores kan også sagtens finde ud af, at de skal blive fra grillen - De sidder dog ofte tæt på med næsen i sky og trækker duften fra kødet ind :tihi:

Da jeg boede hjemme, havde vi 13 års tid kat og grill sammen. :høhø:
Der var aldrig ulykker.

De syntes dog det var skønt at ligge under den, der var jo dejligt lunt, når der ellers var skygge i haven om aftenen. :slight_smile:

/Tea, der saaavner at grille.

Vores er ikke det fjerneste interesserede i vores grills. Dog er gasgrillen en yndet liggeplads, når den er kold, men når vi er igang med at grille, udviser de ingen interesse.