Men jeg var selvfølgelig ikke lige klar med kameraet (selv om det faktisk er et Kodak :p).
Sorte Magic sidder og vasker sig, og Cinnamon sidder ikke ret langt væk og betragter ham. Så lister hun lige så langsomt hen og aer ham på ryggen med en lille blød pote et par gange. Moren var ved at smelte fuldstændig ved det syn
Han reagerede ikke, men vaskede videre, og så gav hun sig også til at vaske sig. Ind imellem fik de øje på hinanden, stirrede lidt - og vaskede så videre.
Meeen - så endte han jo med i sin iver at komme for tæt på igen, og så knurrede det lille, krakilske kvindemenneske ad ham og fortrak Det vigtigste er dog, at hun virker tryg nok og - så vidt jeg kan se - ikke stresser over, at han er kommet til.
Jeg har også en lille hystade (eneste pige blandt 3 drenge) og hun kan også knurre som en hund, hvis hun synes de kommer for tæt på.
Det virker som om de tager godt imod hinanden. Jeg har haft en supernem sammenførsel, en sammenførsel der gik rimeligt fint, og en sammenførsel der her 2 år efter stadig giver problemer. Jeg sørger for ikke at blande mig for meget, men bliver som dig helt blød indvendig, når hystaden så pludseligt gør en kærlig gestus. Vi er så langt nu, at der duttes næser hver morgen inden morgenmaden.
Det er godt nok en stor oplevelse at få lov at iagttage de to ballademagere, mens de lærer hinanden at kende.
Siden i går har Cinnamon adskillige gange tilladt, at han kommer hen og gnider næse, og jeg tror såmænd også, hun selv har taget initiativet en gang eller to. I dag har jeg flere gange set dem tage livtag på hinanden og rulle rundt og sparke løs med bagbenene - og også hvæse og bide lidt - men aldrig for alvor, og de jagter hinanden på livet løs rundt i lejligheden og støder ind i ting og vælter i svingene. Man skal ikke lige stå i vejen for dem
Samtidig synes jeg også, at jeg kan mærke, at Cinnamon er livet op. Ikke at hun har været sløv eller uenergisk, før han kom, men hun har tydeligvis fået stimuleret nogle instinkter, hun har haft godt af at få stimuleret. Hendes personlighed træder også meget mere frem nu på baggrund af ham. Til gengæld kender jeg ikke rigtig hans personlighed endnu, men forhåbentlig bliver det lige så interessant at få lov at lære den at kende.
Det vigtigste er dog, at hun virker tryg nok og - så vidt jeg kan se - ikke stresser over, at han er kommet til.
