Et lettelsens suk! Komplikationer ved sterilisation

Advarsel! Det her er et rent overload indlæg.

Jeg havde missebørnene til dyrlægen for 14 dage siden, for at blive neutraliseret. Den første uge gik det fantastisk - og siden da har det sådan set bare været en rigtig røvtur, for at sige det ligeud!

Konrad er helet fint op uden problemer, men stakkels Karla… har været igennem helvede! I starten lader hendes sår til at hele helt fint, men efter knap en uge går hendes sting op - og ud af min lille bitte missepige vælter der betændelse!

Vi kom direkte ind til en akut omoperation, og vores dygtige og søde dyrlæge havde simpelthen aldrig set noget lignende! Betændelse, betændelse, betændelse alle vegne! Karla har reageret allergisk på sine sting :ked:
Vi har nu været igennem et ugelangt forløb med rå mængder penicillin (som hun stadig skal have, ca. 4 dage endnu) og kontrolbesøg hver anden dag. Det er trods alvoren gået over al forventning - og i dag har operationssåret lukket sig helt (den nederste del har måttet stå åben, så betændelsen har kunnet løbe fra). Vores dyrlæge har hele vejen igennem været fantastik - taget sig god tid, og oven i købet har vi kun betalt for materialer!

Men for høvlede, det har været et krævende forløb! Lille Karla er så lille, at hun ikke har kunnet passe nogen faste kraver - og som den lille orm, hun er, har hun været i stand til at åle sig ud af sin bløde krave X antal gange om dagen og har derfor måttet være under overvågning 24/7. Desuden er hun ikke til at styre på ti tønder land, og har opsøgt vilde slåskampe og kastet sig ud fra møblerne præcis som vanligt, så vi har næsten været nødt til at sidde på hende for at holde hende bare nogenlunde i ro… Pillerne har hun absolut heller ikke været begejstret for, og al det mavsekikkeri hos dyrlægen har gjort hende godt frustreret og stresset! Og jeg har følt mig som verdens ondeste missemor…

Som ordsproget siger, kommer en ulykke sjældent alene - min elskede morfar lagde sig til at dø lige midt i al kaosset her; nu venter jeg bare på den tredje ulykke, den må være lige på trapperne.

Nåh, men uanset al min brok - så er Karla nu næsten rask! Og jeg er så småt ved at komme mig over mit granatchok.
I dag er en god dag :hjerte:

Hold da op, sikke en uge det må have været! :kram:

Godt at det ser ud til at blive bedre, på trods af komplikationerne!

Du får lige et :kram: - Lyder som en rigtig rigtig træls uge :frowning:

Stakkels Karla, der skulle igennem sådan en grim omgang. :S
Jeg krydser fingrene for, at hun er ovre det nu. :kryds::kryds::kryds:

Puha… when it rains, it pours…

Men nu kan det da næsten kun gå fremad :slight_smile: :kram:

Føj en uge du har haft.

Krydsede poter herfra at det kun går fremad på alle områder!!
Ked af at høre det med din morfar :frowning: Kondolerer

Åh nej da - sikke en oplevelse. Nogle katte reagerer på den tråd, der bruges, og så kan der komme komplikationer.
Det var godt, at du var OBS på Karla og fik hende til dyrlægen; (ting udvikler sig hurtigt)
og dejligt at læse, at hun igen er frisk og at såret heler op nu.

For år tilbage fik jeg neutraliseret en ca. 2 år gammel hunkat. De første dage var alt fint, men pludselig fik hun en tennisbold stor kugle på maven ved såret.
Jeg ilede til dyrlægen, som aldrig havde set noget lignende. Alle tråde/knuder var simpelthen gået op (hun var syet indvendig, så det kunne ikke umiddelbart ses udefra) og der var gået infektion indvendig operatonssåret.

På grund af den oplevelse, har jeg valgt at beholde mine neutraliserede hunkillinger hjemme, indtil de har fået taget stingene.
På den måde sikrer jeg, at køber ikke pludselig står i en akutsituation med killingen.

:kram:

det lyder godt nok ikke sjovt :frowning:
rigtig god bedring med hende

:lys: for din morfar

Du milde himmel - sikke en omgang…

Godt at katten er rask… men sikke dog en uge… og stakkels dig… kondolerer med din Morfar :frowning:

:kram: