Et magisk øjeblik

Sådan et havde jeg i eftermiddags med Jelly - der uden tvivl er min katte-soulmate!

Jeg kom hjem fra arbejde og satte mig ved computeren, hvorefter hun kom op for at blive nusset. Det er der ikke noget mærkeligt i, det gør hun dagligt.
Jeg var dog ret træt, så jeg tænkte, at jeg lige ville lægge mig lidt, og greb hende for at tage hende med ind i sengen. Det plejer hun absolut ikke at gide, så jeg forventede egentlig, at hun ville skride med det samme. I stedet blev hun stående på sengen og ventede på, at jeg havde lagt mig, og så skulle hun ligge under dynen og putte :hjerte: Det tog lidt tid, inden hun fandt ud af, hvordan hun skulle ligge, men efter lidt moslen, så lagde hun sig, så hun kunne ælte mig ind i siden.
Så kom Bugatti og sprang op i fodenden, og pludselig opdagede han så, at der var noget, der bevægede sig under dynen = fange det ved at hoppe på det (10 kg. maine coon!).
Jeg regnede egentlig med, at Jelly så ville synes, at så var festen forbi, men hun trampede lidt rundt ovenpå mig og stangede og æltede, inden hun ville under dynen igen.
Da hun kom under dynen, endte det med at hun lå ved siden af mig og æltede min mave, bryst og ansigt (uden kløer), mens hun storspandt og kiggede mig dybt i øjnene! Sådan blev vi nok liggende et kvarters tid, hvor hun helt seriøst fortsatte med at kigge mig i øjnene og bare spinde og ælte :hjerte:

Er der noget at sige til, at jeg elsker den kat? Normalt er skovkatte jo meget selvstændige (Jelly er MEGET selvstændig), hvilket jeg godt kan lide. Man skal ikke fortælle en skovkat, at nu skal vi nusse, nej, den skal nok selv komme og fortælle, når den synes, at vi skal nusse, og så kan de være nok så insisterende! Derfor er det så også bare ekstra dejligt, når der kommer en selvstændig kat og overgiver sig fuldstændig til én :slight_smile:

Jeg fik samme tur igår aftes, da jeg gik i seng, og hele natten har hun ligget på mig eller tæt op ad mig. Man skulle tro, at hun er drægtig, men det ved jeg desværre 100%, at hun ikke er.

Åhr hvor lyder det bare dejligt.
Sådan nogle ture har jeg også med Siff(når hun ikke er syg altså) - og man føler virkelig, at de kigger helt ind i ens sjæl, det er Så skønt! - Og ja, man bliver jo faktisk fuldstændig forelsket :hjerte:

Dejlig oplevelse.

Jeg elsker det selv så meget, at jeg har valgt en race, der gør det konstant :tihi:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1042599]Dejlig oplevelse.

Jeg elsker det selv så meget, at jeg har valgt en race, der gør det konstant :tihi:[/QUOTE]
Så min næste kat skal være en somali / aby igen kan jeg se :høhø:
Selvom burmeseren er helt vildt hengiven, er den … anderledes, i sin kærlighed end somalien. Jeg ved ikke om det er racespecifikt, der er jo individuelle forskelle ved jeg godt, men det har helt klart været det der gør, at jeg forguder Siff mere end de andre (sig det ikke højt!)

[QUOTE=HelleC74;1042601]Så min næste kat skal være en somali / aby igen kan jeg se :høhø:
Selvom burmeseren er helt vildt hengiven, er den … anderledes, i sin kærlighed end somalien. Jeg ved ikke om det er racespecifikt, der er jo individuelle forskelle ved jeg godt, men det har helt klart været det der gør, at jeg forguder Siff mere end de andre (sig det ikke højt!)[/QUOTE]

De burmesere jeg kender er meget “jeg ligger på dig og sover” - abyerne er mere “jeg står og kigger dig i øjnene, mens du kæler mig”. Om man er til det ene eller andet, er en smagssag :slight_smile:

Sikke nogle dejlige oplevelser med Jelly-hyggepige :hjerte:
Herhjemme vil ingen putte under dyne, men Lillemanden skal helst ligge tæt - specielt når jeg sidder med computeren :smiley:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1042599]Dejlig oplevelse.

Jeg elsker det selv så meget, at jeg har valgt en race, der gør det konstant :tihi:[/QUOTE]

Jeg tror bare ikke, at jeg ville synes, at det er så specielt, hvis de gør det hele tiden :slight_smile: Nu gør hun det sjældent, og så betyder det bare så meget mere :slight_smile:

[QUOTE=En forhenværende bruger;1042517]Da hun kom under dynen, endte det med at hun lå ved siden af mig og æltede min mave, bryst og ansigt (uden kløer), mens hun storspandt og kiggede mig dybt i øjnene! Sådan blev vi nok liggende et kvarters tid, hvor hun helt seriøst fortsatte med at kigge mig i øjnene og bare spinde og ælte :hjerte:
Er der noget at sige til, at jeg elsker den kat?[/QUOTE]

Det har i sandhed været et magisk øjeblik, og jeg kan godt forstå at du elsker den kat. (Jeg synes også hun er SKØØØØN :inlove:)
Det var da utroligt, at hun ikke blev “skræmt”, da Bugatti dansede lidt rundt på hende med sine 10 kg., men trygt kravlede ned under dynen igen.
Jeg kan forestille mig at du lå mussestille, og endda ville kunne ignorere hvis noget kildede dig … for ikke at bryde det magiste øjeblik :tihi:

Lige præcis Jane - lige præcis :ok:

Der er intet så skønt som de der magiske øjeblikke… åh, hvor jeg kender det!! :hjerte:

Hjemme hos os har vi jo Frk. Leopold, som mildt sagt er en speciel kat. Hun kom til os som en lille vildkilling på cirka 6-7 uger (vurderet ud fra øjenfarve og motoriske færdigheder) og 276 gram, og det eneste, hun kunne i starten, var stort set at hvæse og sprutte; selv når jeg kom med flasken. Så snart, hun var stor nok til at droppe flasken, var det slut med at røre ved hende. Hun har altid været nysgerrig og nydt at opholde sig i nærheden af os, men så snart man forsøgte at røre ved hende, var det bare “niks pille”; så stak hun af omgående.

Selvsagt kan sådan en killing jo ikke sælges… men at lægge en ellers sund og rask kat til at sove, blot fordi den var lidt “vanskelig” var ikke et øjeblik i vores tanker, så det endte med, at Frk. Leopold måtte blive boende hos os.

Den dag i dag er hun… tælle… tælle… omkring 5 år gammel og stadig en ultra-reserveret dame, som elsker at “være med hvor det sner”, men som altså absolut ikke gider kæle og nusse eller ligge på skødet overhovedet. Forsøger man at røre ved hende, kan man ikke se hendes mås for bare… øh… potesåler…

For et par uger siden, hvor jeg sad foran computeren hjemme på kontoret, skete der imidlertid intet mindre end et mirakel: Frk. Leopold kom ind til mig, sprang op på computerbordet og begyndte at “stange” min arm. Forsigtigt rakte jeg hånden ud og kælede for hende… OG JEG FIK LOV!!! :thumbup:

Siden er hun kommet på den måde nogle gange. Men det er KUN på kontoret, når jeg sidder ved computeren, jeg kan kæle for hende, og KUN når hun selv kommer og beder om det. Sære kat!! :hjerte:

Jeg har også valgt en race (eller den har valgt mig!), hvor dette er dagligdag, hele tiden, igen og igen og altid.

Så undskyld mig, men hvis de ikke gjorde, så ville der være noget galt.

Men trods det, har jeg da haft, og har, katte som jeg føler mig særligt forbundet med.

Men alle mine katte er forskellige med hver deres personlighed, hver deres små ritualer og vaner - og unoder!

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1042603]De burmesere jeg kender er meget “jeg ligger på dig og sover” - abyerne er mere “jeg står og kigger dig i øjnene, mens du kæler mig”. Om man er til det ene eller andet, er en smagssag :)[/QUOTE] haha JA det er præcis sådan det er her :slight_smile:
Siatalere er så ’ jeg RÅWER og laver narestreger til du giver mig din FULDE opmærksomhed’ haha.

[QUOTE=En forhenværende bruger;1042517][…]Da hun kom under dynen, endte det med at hun lå ved siden af mig og æltede min mave, bryst og ansigt (uden kløer), mens hun storspandt og kiggede mig dybt i øjnene! Sådan blev vi nok liggende et kvarters tid, hvor hun helt seriøst fortsatte med at kigge mig i øjnene og bare spinde og ælte :hjerte:

Er der noget at sige til, at jeg elsker den kat? Normalt er skovkatte jo meget selvstændige (Jelly er MEGET selvstændig), hvilket jeg godt kan lide. Man skal ikke fortælle en skovkat, at nu skal vi nusse, nej, den skal nok selv komme og fortælle, når den synes, at vi skal nusse, og så kan de være nok så insisterende! Derfor er det så også bare ekstra dejligt, når der kommer en selvstændig kat og overgiver sig fuldstændig til én :)[/QUOTE]

Heldige du, for det er en magisk oplevelse.:thumbup:

Milly:hjerte:, som jo også var skovkat, elskede sin “mor” på samme ubetingede måde. Hendes øjne strålede, når Lene snakkede til hende - og hun sov naturligvis ved siden af hende hver nat. :smiley:

Første gang Nuller lagde sig helt tæt ind til min næse, stor spindende, smaskende og stirrede mig i øjnene, turde jeg dårligt trække vejret, af frygt for hun ville gå igen :tihi::hjerte: Men det gjorde hun ikke, og nu ligger hun sådan næsten hver nat… :inlove: At opleve det, efter 3 år kamp, sorg og små glæder med Oliver, er mit lille mirakel, som jeg får lov at leve sammen med hver eneste dag :slight_smile:

Så jeg kan godt forstå det var et magisk øjeblik…

Ps… Jeg tør godt trække vejret nu :stuck_out_tongue:

Hvor lyder det bare skønt, her er det i øjeblikket Maya der hver aften kommer og kalder… Så skal hun under dynen og nusses. Hun har ellers ikke været den der kom og puttede selv.