Kære katteglade
Jeg er ny herinde. Jeg skriver, fordi jeg har brug for at fortælle om mit tab. Jeg har brug for at komme ud med min sorg. En ubærlig sorg og et ubærligt savn.
Jeg ved ikke hvor tit I oplever det, men i min omgangskreds er der få kattemennesker - i det hele taget få personer, som har kæledyr. Derfor kan det være svært for mange at forstå den sorg, det er at miste et kæledyr. Jeg føler, at jeg skal undskylde, at jeg overhovedet ingen kræfter har, ingen energi har og er så dybt ulykkelig - for det er jo bare en kat. Men det er det altså ikke bare. Lille Mis var min bedste ven, min baby, min glæde og min kærlighed. Det mest loyale væsen jeg har haft i mit liv.
Lille Mis (til venstre på mit profilbillede) fik vi for snart 6 år siden, da hun var en lille killing. Måneden efter vi fik hende, fik vi også Siri som er halv norsk skovkat og halv huskat. De har fulgtes ad alle disse år, og vi havde håbet, at vi alle fire skulle følges ad mange år frem. Sådan gik det desværre ikke. I pinsen blev Lille Mis meget syg, og vi mistede hende til denne sygdom, som vi endnu ikke ved, hvad var. Hele pinsen havde vi forsøgt at gøre alt, hvad dyrlægen havde sagt. Stået op flere gange om natten og fodret og givet vores lille pige vand. Passet og plejet hende ekstra meget. Holdt ekstra meget om hende, givet hende endnu mere kærlighed og tryghed. Men hun havde det ikke godt, hun fik det værre som dagene gik. I går sagde min kæreste og jeg farvel til vores elskede Lille Mis, som sov stille ind på dyrehospitalet, hvor hun var indlagt. Jeg har aldrig i mit liv følt så stor smerte og savn. Aldrig har jeg følt, at jeg har svigtet nogen så meget. Selvom jeg ved, at vi gjorde alt hvad vi kunne, og lige til det sidste prøvede at hjælpe vores pige, så er det svært ikke at tænke på, hvad man ellers kunne have gjort.
Jeg har skrevet et lille brev til Lille Mis, som jeg læste op for hende, da vi skulle tage afsked. Jeg afspillede også den sang for hende, som jeg havde sunget for hende, den sidste dag hun var herhjemme i mine arme. Det var en smuk afsked, og jeg håber, at Lille Mis er et trygt sted nu sammen med mange andre søde katte. Jeg håber hun får al den mad hun kan spise, og alt det vand hun kan drikke. Jeg håber inderligt, at hun får al den kærlighed hun fortjener, og har givet os så meget af.
Jeg vil gerne dele mit brev til Lille Mis med jer:
Vores elskede Lille Mis
Savnet af dig vejer allerede utroligt tungt. Spørgsmålene er mange, men vi kan ikke få svar på dem nu. Du er ikke længere hos os. Vores dejlige ’pige’. Vi savner alle tre dig rigtig meget. Siri kalder på dig, hun kan ikke forstå, hvor du er henne. Far har fortalt hende, at du er sammen med Sussi nu. Siri ligger, hvor du har lagt, hun bliver ved med at lugte til dit tæppe og din kurv. Mor tænker også på dig hele tiden.
Mor kan jo se dig over det hele. I mormor og morfars have, i vaskemaskinen, i tørretumbleren, i vasketøjskurven, i vores klædeskab, i badekarret, i håndvasken; i mors arme, under fars og mors dyne, mellem far og mor – altid i smørhullet. Når mor lå med tæppe på i sofaen, kravlede du ind under tæppet, og lagde dig på hendes mave.
Du vil altid være speciel. Du var mors og fars første kat sammen. Og mors aller første kæledyr. Du blev hurtigt et vellidt og elsket medlem af familien, ligesom Siri blev. Mor sang tit for dig, nynnede tit for dig og fortalte dig hemmeligheder. Du var nemlig mors aller bedste ven. Du var der altid, når mor var ked af det.
Vi forstår ikke, hvorfor du ikke er hos os længere. Du var så ung. Næste måned ville du have fyldt 6 år. Det er ubærligt at komme hjem, og du ikke tager imod os. Det er ubærligt ikke at høre dig ’snakke’ og ’synge’ – morgen, dag og aften. Du kom altid, når mor kaldte på dig. Sommetider synes mor, at hun hører dig. Sorgen i vores hjerter er ubeskrivelig. Tanken om at vores lille ’pige’ ikke er her mere er uudholdelig. Sygdommen var meget kort og meget stærk, og den kom bag på os alle. I dag skal vi sige farvel til dig. Du vil altid være i vores hjerter og i vores minder.
Vores elskede Lille Mis, Lille mus, Little missile, Little miss. Kært barn har mange navne. Du vil aldrig kunne erstattes. Vi elsker dig og vil altid mindes det fantastiske væsen, du var. Et væsen der spredte kærlighed og glæde hos alle, som kom her. Vi vil aldrig glemme dig, eller det du bidrog med i vores familie. Vi vil fortsat sprede den glæde og kærlighed du, i din alt for korte levetid, har givet os.
Tusinde tak Lille Mis - fordi du var en del af vores liv.
Denne sang fik du sunget af mor, den sidste dag du var herhjemme i mors arme. Med dette brev og denne sang vil far, mor og Siri ønske dig en fantastisk rejse på din videre færd.
”in the arms of the angel fly away from here
from this dark cold hotel room and the endlessness that you fear
you are pulled from the wreckage of your silent reverie
you’re in the arms of the angel may you find some comfort here…” S. McLachlan.
