Jeg var hjemme ved Fannys drenge i aftes for at tale om forberedelserne til TICA-udstillingen - og jeg må sige, jeg er sgu stadig stolt af at have lavet to katte, der spinder bare man kigger på dem, uanset om man er kendt eller fremmed og spinder endnu højere, hvis man også rører ved dem
En stor del af aftenen lå hele flokken sådan her
(Aidan ligger rent faktisk og forsøger at patte på brystet af den gamle brune. Det hygger de to sig godt med hver dag
Den anden af de gamle er “handikat” - han har fået amputeret det ene bagben efter et møde med en bil for en del år siden
Men han fungerer fint i dagligdagen og i sommer så jeg ham klatre temmelig højt, så der er mange kræfter i hans forkrop i stedet
Til sidst et enkelt af en splatmis
Amaretto er en maskulin udgave af Ana med lidt bedre hage, så jeg er meget spændt på at høre, hvad dommerne siger til ham (og den blå pige, som også kommer) i Albertslund
Du kan godt sætte de kreative tanker igang allerede på forhånd - hun savner en puttehule størrelse 4 burmeserdrenge. Det nytter ikke noget at give dem de “små” huler, for de vil ligge sammen og selvom de er i super kondition, så fylder 4 drenge nu én gang det, 4 drenge skal fylde
Tak for roserne - det er absolut også de gamles fortjeneste at der er så meget idyl i den flok. De har taget imod de to “små” meget hurtigere og meget bedre end nogen kunne have forventet