Farer som vi ikke tænker over

Hvor var det dog heldigt at I var hjemme og kunne få ham fri.

Vi havde også en episode med vores mis her da det var så varmt i vejret, som jeg bestemt ikke havde regnet med kunne ske. Der skete heldigvis ikke noget, men det var da en øjenåbner, så der skal tænkes lidt nærmere over en eventuel anvendelse af materiellet.

Vi har nogle galvaniserede løbegårdssektioner hvor tremmeafstanden i den nederste del er 3 cm. Da vi skulle have renset vores terrasse og behandlet den efterfølgende, tog jeg en lågesektion ind i stuen og placerede den i skydedøren ud til terrassen for, at vi kunne få noget frisk luft.

Den blev selvfølgelig af mis undersøgt efter alle kunstens regler, med poterne ud gennem tremmerne, og forsøg på om man nu ikke lige kunne komme igennem. Det kunne man ikke. Så langt så godt. Men manden proklamerede så på et tidspunkt ude fra terrassen, at hun altså havde haft hovedet ude igemmen i siden af lågen :uha: Arrh du må have set syner sagde jeg.

Men nej, ganske rigtigt. mellem de to yderste tremmer i siden af lågen er afstanden 4,8 cm og højden er vel omkring de 30 cm. Mis drejede behændigt hovedet og stak hagen ud igennem og vupti så var det ude. Så hun er altså ikke bredere end 4,8 cm i kraniet. Havde regnet med, at sektionerne skulle bruges til et kattesikret område, men det skal da lige tænkes igennem en ekstra gang. For et er, at hun kan få hovedet ud igen, sådan stille og roligt, men hvad hvis hun bliver forskrækket, hvis hun er ude og bare forsøger, at trække hovedet ud på den forkerte led, i panik. Den går bare ikke. Både kæbe osv. kan jo komme til skade.

Er glad for, at vi havde den sektion inde i stuen, så vi opdagede det. For det havde jeg ikke forestillet mig var muligt for hende, med så lille en tremmeafstand.

Mvh
Yvonne

Pyha sikke en oplevelse, men godt i var hjemme :slight_smile:

Jeg har desværre oplevet lignende med et bordben, men heldigvis sad jeg på den anden side af bordet da det skete, og kunne nå at redde hende ud, men hvor blev jeg forskrækket og hun lå da også stille lidt tid indtil hun kom til sig selv igen… Tør slet ikke tænke på hvad der var sket, hvis jeg ikke havde været hjemme.

Vi har prøvet at have en killing der legede med snoren på persienner vi havde dengang i stuen og fik også viklet sig ind i den, vi prøvede så at lægge snoren op på toppen af persiennen men det var svært at undgå at snoren faldt ned. Så nu har vi i stedet liftgardiner(persienner med skjult snor). Og dem er vi rigtig glade for at målet er at få dem skiftet ud over hele boligen :slight_smile:

den med bordbenene kender jeg også en opdrætter som
har oplevet, så hun har kilet bamser fast i alle 4 bordben,
så killingerne ikke kan sidde fast længere.

Hvor er det bare godt i var hjemme, så i kunne hjælpe Lille Leo :slight_smile:

Vi klapper altid vores havestole sammen, efter vi havde en killing der sad fast i stolen. Hun havde ligget og kigget sammen med sin mor på stolen, og på en eller anden måde så fik hun sit ben sat fast ved sæde/armlæn. Hun skreg op og jeg for ud og fik hende fri. Sad med hende på terrasen i 10 minutters tid før hun selv hoppede ned fra mig, rystede sig og løb videre og legede.

Elastikker/snore på kradsetræer med mus eller bolde i, klipper vi altid af. Der havde vi også en killinger der hang fast i og skreg. Og da jeg ville hjælpe hende, skreg hun mere af angst og vupti så havde jeg to aggressive mødre, der fik nok af mig. Så jeg endte med et par blodige hænder.
Selvfølgelig 5 minutter før der kom killingekøbere, så da de kom stod jeg indviklet i viskestykker - nemt og påstå at MCO’er rolige katte :smiley:
Mit held var at de var meget forstående, og sørme om hun ikke var sygeplejerske på en skadestuen, så hun fik hurtigt lappet mig sammen :slight_smile: Hun havde det helt store kit ude i sin bil :tihi:

Pyha - godt der ikke skete mere.

Herhjemme ved vi jo godt, at hankene på poser kan være farlige, så vi klipper dem altid over, når de skal være kattelegetøj. Men i sidste uge havde vi altså glemt en pose… Jeg kunne godt høre, at der var usædvanligt meget gang i Snehvide, men jeg tænkte først, at hun bare havde fået et af sine “vanvidsanfald” med papirsposen. Da jeg så kiggede efter, havde hun fået hovedet gennem hanken - og det ene forben også, formentlig i forsøget på at komme fri. Sådan en papirsposehank er altså bygget til at bære noget vægt, så hun havde ikke en chance for at hive den over.
Det så lidt komisk ud og kunne klares med en saks, men det havde ikke været så sjovt, hvis det var sket, når vi ikke var hjemme. :slight_smile:

:slight_smile: Åh godt at i var hjemme, selv om vores er en voksen hankat, tjekker vi altid ekstra inden vi forlader huset, man kan jo have glemt noget “farligt”:slight_smile:

[QUOTE=FinnFrode;869085]Pyha - godt der ikke skete mere.

Herhjemme ved vi jo godt, at hankene på poser kan være farlige, så vi klipper dem altid over, når de skal være kattelegetøj. Men i sidste uge havde vi altså glemt en pose… Jeg kunne godt høre, at der var usædvanligt meget gang i Snehvide, men jeg tænkte først, at hun bare havde fået et af sine “vanvidsanfald” med papirsposen. Da jeg så kiggede efter, havde hun fået hovedet gennem hanken - og det ene forben også, formentlig i forsøget på at komme fri. Sådan en papirsposehank er altså bygget til at bære noget vægt, så hun havde ikke en chance for at hive den over.
Det så lidt komisk ud og kunne klares med en saks, men det havde ikke været så sjovt, hvis det var sket, når vi ikke var hjemme. :)[/QUOTE]

Åh ja. Poser er sjove som legetøj, men ikke sjove hvis man sidder fast i dem. Og selvom jeg også altid klipper hankene over hvis det er en pose de får til at lege med, så sker det jo at de finder en selv og får sig viklet ind…

Uha, det er jo slet ikke til at holde ud at tænke på hvad der var sket, hvis I ikke havde været hjemme. Godt I fik det lille pus befriet :).

Da Mille var lille killing fik vi også en hårrejsende forskrækkelse :yikes:. Mille stod på kradsetræet ved vinduet og ville hoppe over på spisebordet.
Dengang havde vi nogle spisestue stole i metal, med smalle stænger i ryggen, hvor mellemrummene er brede for oven og smallere ned mod sædet.
Killingen sprang fra kradsetræet og ind mellem to tremmer i stoleryggen, men havde ikke fart nok på og faldt ned og kom til at hænge i hovedet/halsen nederst på stolen. heldigvis stod jeg lige i nærheden og fik hende løftet op og fri inden hun rigtigt sad fast.

Stolene blev omgående erstattet af de gamle, ufarlige træstole, og kommer kun frem kortvarigt når vi skal bruge ekstra stole.
Jeg var bagefter, helt dårlig ved tanken om hvad der var sket, hvis jeg ikke havde været lige der, da det skete:blegne:.

[QUOTE=Milles mor;869251]
Da Mille var lille killing fik vi også en hårrejsende forskrækkelse :yikes:. Mille stod på kradsetræet ved vinduet og ville hoppe over på spisebordet.
Dengang havde vi nogle spisestue stole i metal, med smalle stænger i ryggen, hvor mellemrummene er brede for oven og smallere ned mod sædet.
Killingen sprang fra kradsetræet og ind mellem to tremmer i stoleryggen, men havde ikke fart nok på og faldt ned og kom til at hænge i hovedet/halsen nederst på stolen. heldigvis stod jeg lige i nærheden og fik hende løftet op og fri inden hun rigtigt sad fast.[/QUOTE]

:blegne: :besvimer: Uha… bare tanken :panik:

Ja nogle gange er man heldig.

Edddie slugte en tand, da han skiftede tænder - og fik den gal i halsen! Jeg havde en ARM nede og tage den ud. Spørg mig ikke hvordan… en så gik han glad videre… Det tænker jeg ku ha kvalt min lille brune guddom af en bedste ven… Så ja den slags der… det sker med store og små - men mest med små! De er I ALT.

I går var Smilla gået ind i min dyne - og sad fast… Nu lå jeg under den, så jeg var hjemme, men altså… den slags der… det gør de bare i et væk.

Godt I var hjemme!

Py ha…godt I var der.

Jeg har prøvet næsten det samme - bare i et badeforhæng.
Killingerne havde fået trukket nogle tråde ud, og jeg kom ud på badeværelset og så Kødpølse ligge viklet ind i trådene. De sad stramt om halsen og han var ved at blive kvalt. Jeg fik hurtigt klippet trådene over - og han klarede det.

[QUOTE=Gidahmir;869358]Py ha…godt I var der.

Jeg har prøvet næsten det samme - bare i et badeforhæng.
Killingerne havde fået trukket nogle tråde ud, og jeg kom ud på badeværelset og så Kødpølse ligge viklet ind i trådene. De sad stramt om halsen og han var ved at blive kvalt. Jeg fik hurtigt klippet trådene over - og han klarede det.[/QUOTE]

Det samme skete med en af Isis’ killinger. Desværre var ejeren ikke hjemme da det skete, og kom hjem og fandt sin elskede killing død :ked:
Det er bare så forfærdeligt, når den slags tragiske og uforudsigelige uheld sker…

Uff,for en vond opplevelse,men jeg må si som mange andre, deilig at dere var hjemme,så ingen skade skjedde med kattungen.

Jeg har ikke hatt så mange hjemmeulykker,men ved dem som har vært,så har man lært til neste gang.

  1. Mange har nok hatt en katt som har brent seg på kokeplatene en eller annen gang, så da har man siden alltid lagt grytelokk ovenpå,til dem er nedkjølte.

2a. Jeg har hatt 2 katter som har satt foten fast i 2 ulike grinder.
Første gang var det Kiss som satt fast,og hun fikk så klart panikk. Vi var hjemme, og jeg var så obs på å få henne løs, at jeg glemte å surre rundt henne et teppe,så hun ikke skulle bite i redsel. Jeg endte den gang på legevakten kl 02 om natten. Det gikk godt med Kiss.

2b: Pearl satt seg fast i en annen type grind. Det er en type valpegårdselementer som er løse. Jeg bruker dem til å stenge av kjøkken og stue når bebisene skal få litt større område å bevege seg over. Pearl var da voksen. Vi endte med å snu grindene “opp ned”,så kan ingen hekte seg fast i dem.

3: Min kjæreste Sushi som brakk benet så slemt, da hun falt ut av vinduet i 2.etasje. Det er ikke så langt ned,men hun hadde maks uflaks. Nå har vi barnesikringer på ALLE vinduene ovenpå,så dem ikke kan komme seg ut,dersom dem kommer inn på noen av soverommene.

4: Mange har kanskje også hatt en kattunge eller 10 som har falt i toalettet :høhø: Dem har vi hatt flere av mens Nicholas var liten. Da var det snakk om kattunger som var minst over 8-10 uker, da dem ferdes ganske fritt i huset. Vi har ikke hatt noen i toalettet de siste årene,for nå husker vi begge på å slå ned lokket når vi ikke sitter der. Alle disse badeenglene har skjedd mens vi var hjemme,og vi ser akkurat på dette kun med humor,fordi det kunne ikke bli noen skade ut av det.
Men det er likevel veldig viktig å huske på å slå ned lokket der til en hver tid man ikke sitter der selv,dersom man ikke har døren lukket :slight_smile:

Ellers har jeg hørt om små kattunger som får tunge gjenstander over seg. Gjenstander som man har trodd ikke skulle velte,eller tunge bilder på veggen som plutselig ikke hang like solid på plass.Ikke alle fikk en lykkelig slutt.
Den aller verste hjemmeulykken jeg har hørt om i Norge for noen år siden var nysgjerrige kattunger som skulle leke på kjøkkenet.
Og en oppvaskmaskin er jo alltid spennende. Oppdretter ryddet inn skitne talerkner og skulle lukke igjen døren. Den smalt igjen,men en liten nysgjerrig kattunge hadde hodet inn i mellom :frowning: Oppdretter hadde ikke sett kattungene som stod under døren da den stod åpen.
Kattungen var ikke død heller,men var så slemt skadet at dem reiste direkte til dyrlegevakten.
Den har satt en ekstra gyser i meg,så vi dobbeltsjekker alltid for kattungene går, innen vi lukker oppvaskmaskin døren.

[QUOTE=Thelma;869687]

4: Mange har kanskje også hatt en kattunge eller 10 som har falt i toalettet :høhø:

[klip]

vi dobbeltsjekker alltid for kattungene går, innen vi lukker oppvaskmaskin døren.[/QUOTE]

Ikke så længe efter at vi fik Basil kom han en dag løbende nedenunder, plaskvåd, efter at have været skvattet i toilettet :tihi: Vi husker ellers altid at lukke låget, men det er klart at den ene gang man glemmer det, så skal det gå galt :slight_smile: Heldigvis kom han da op af sig selv…

Og opvaskemaskiner… jo tak, jeg har haft Ib HELT inde i den for at kontrollere om alting nu stod ordentligt. Så der bli’r altid talt katte før man starter vaske-/opvaskemaskiner. Og en gang var Adelie blevet lukket inde i tørretumbleren, hun var smuttet derind uden jeg så det. HELDIGVIS var den ikke startet (men sat på forsinket start :besvimer:) - jeg hørte gudskelov da hun kradsede på lågen for nu gad hun ikke være inde i den hule mere…

:blegne: :blegne: :blegne:

Puha nej mit hjerte røg lige halsen!! Uf altså en skræmmende oplevelse! Hvor var det godt det skete mens der var nogen hjemme.

Skal der partout ske ulykker i hjemmet så lad dem for guds skyld ske mens der er nogen hjemme.

Vi går i fare, hvor vi går (som man siger).
De fleste af de opdrættere, jeg har mødt, har været ude for tragiske uheld, som ikke kunne forudses.

Nogen nævnte et skab, der faldt ned. En sød gammel dame, jeg kender, havde et stort ophængt skab i sit køkken. Hun havde alt glas i det, skåle, vinglas etc.
En dag kommer hun hjem, går ud i sit køkken, og skabet er faldet ned. Som hun sagde “Hvis jeg havde stået og skåret brød, så havde det slået mig ihjel”.
Måske skulle jeg genoverveje, hvad jeg har i hvilke skabe…

[QUOTE=MiSi;870208]Vi går i fare, hvor vi går (som man siger).
De fleste af de opdrættere, jeg har mødt, har været ude for tragiske uheld, som ikke kunne forudses.

Nogen nævnte et skab, der faldt ned. En sød gammel dame, jeg kender, havde et stort ophængt skab i sit køkken. Hun havde alt glas i det, skåle, vinglas etc.
En dag kommer hun hjem, går ud i sit køkken, og skabet er faldet ned. Som hun sagde “Hvis jeg havde stået og skåret brød, så havde det slået mig ihjel”.
Måske skulle jeg genoverveje, hvad jeg har i hvilke skabe…[/QUOTE]

Det har jeg også prøvet… Nøj hvor jeg fik travlt med at tælle katte… Skabet Faldt ned fra vægen og landede på noget kattelegetøj… Nøj hvor det heldig for ellers havde den landetpå mine tæer, men jeg tænkte kun på kattene

Vi har heldigvis været forskånet for uheld med legemsbeskadigelse eller dødelig udgang. Men vi har en hunkat der som barn, formåede at komme galt afsted igen og igen. 3-4 gange faldte hun i wc, hun rev et fad rå oliemarinerede kartofler ned over sig, så hun havde olie og krydderier overalt i pelsen. Hun har præsteret at falde i branddammen som ligger ganske tæt på huset, da hun en dag ved et uheld smuttede ud. Hun var grøn af alger og andemad i flere dage, på trods af hun røg direkte i bad. Men nu som voksen er hun blevet helt fornuftig, og virker ok klog. (bortset fra hun for 2 uger siden faldt i badekarret…da min mand lige var stået op af badet, og hun smuttede med mig ind i badeværelset). Ved ikke lige hvad der er med hende…hun er den eneste af alle katte og killinger vi har haft i huset, som åbenbart går målrettet efter at “drukne” sig. Skulle aldrig have døbt hende Utopia…:wink:

Ikke at oplevelsen måske var speciel farlig da den skete, men den kunne måske have været det, havde vi ikke været hjemme.

Efter vi har fået vores kat er vores forbrug af fnugruller steget eksplosivt. Vi har en stående 3 steder i huset. Det er gået fint indtil videre.

Forleden dag var jeg på førstesalen, og hørte lige pludselig nogle hurtige og meget høje helt forkerte skiftevis banke donk, donk, donk lyde henover gulvene neden under. Tænkte hva’ dælen sker der lige :?. Kom ned til et syn der både var ret bekymrende men også lidt komisk.

Vores stakkels lille mis stædsede rundt med en fnugrulle i halen. Kors hun kan altså spæne hurtigt når det tager hende. Op og ned overalt, ind mellem stole, sofaer, for et kort øjeblik, at stoppe op og glo ondt på det kæmpe tilbehør/uhyre :yikes: hun havde fået raget til sig, ved et uheld.

Selvom det måske kun tog et halvt minut for mig, at få fat i hende, så var hun ret meget oppe og køre og jeg havde svært ved, at styre både hende, fnugrulle og de lange hår der havde lagt sig fint omkring rullen. Manden (der iøvrigt havde været i underetagen sammen med hende) var halvkvalt af grin, da han så hvad det var der var galt. Den rulle der angreb hende stod faktisk lige bag PC skærmen som han selv sad ved, og som hun vader hen foran mange gange når man sidder der. Hvordan dælen kan han have været så optaget, at han ikke har set hendes hale fange uhyret, er fuldstændigt uforståeligt for mig. Men jeg er kvinde, han er mand, det er det eneste jeg kan konkludere.

Kors jeg blev sur - selvom senariet faktisk var ret komisk (undskyld Bina) Tag nu lige og kom og hjælp til her makker. Høhø, manden fik lov, at holde hoved/krop mens jeg forsigt fik befriet halen fra uhyret. Ville jo gerne sikre, at halen blev forsigtigt befriet, så det ikke blev endnu mere ubehageligt for missen. Men den sad faktisk ret godt fast skulle jeg hilse og sige. Det kostede ham lettere ridser i skindet, og nogle lange hår på missens hale.

Men så kan han lære, at lade være at grine af en mis, der har mistet sin værdighed til en fnugrulle :muhaha:

Herefter satte damen sig som intet var hændt, og gennemgik “skaderne” på pelsen, den blev pænt lagt i de rette folder, hvorefter hun skred ovenpå, og lagde sig til at sove.

Efter den oplevelse glor hun forståeligt nok, olmt på fnugrullerne når de anvendes dagligt, inden vi går ud af døren. Hun har tydeligt ikke glemt oplevelsen, det er tydeligt når hun ser dem i anvendelse. Før var hun ret interesseret i de bevægelser de laver, og kunne finde på, at lange ud efter dem/daske til dem. Nu er der kun foragt tilovers, for dette meget utilregenelige og farlige redskab.

Var det sket mens vi ikke havde været hjemme, kunne det i mine øjne være gået galt. Måske logik for andre misseejere, men her har der intet problem været i over et år, så ja den fare havde jeg ikke lige tænkt over/set komme.

Ovennævnte blot for, at advare mod lettere “fritstående” fnugruller og semi/langhårskatte.
Mvh
Yvonne