Basse var til almindeligt sundhedscheck i sidste måned, hvor dyrlægen roste ham. Jeg nævnte, at han havde tabt sig, men da jeg var begyndt med at fodre alternativt i foderbræt/foderlabyrint, så mente dyrlægen, at det var helt ok. Basse har altid været godt i stand.
Her på det sidste begyndte Basse at isolere sig. Han lå meget på badeværelset, og det har han før i perioder gjort, så det tænkte jeg ikke meget over.
Da jeg kommer hjem fra Vamdrup igår, møder jeg min nabo, som kigger efter misserne, og hun siger, at Basse virker syg. Han kommer ikke og siger velkommen, han spiser ikke rigtig og hun har indtryk af, at han heller ikke går på bakken.
Jeg talte med tidligere ejer igår aftes, og hun mente vi lige skulle se idag an. Jeg kunne dog mærke på min mavefornemmelse i formiddags, at det var på tide at komme til dyrlægen.
Basses tandkød og næse var blevet gule. Dyrlægen var meget sikker på, at han led af akut blodmangel, og at han desuden havde alvorlige problemer med sit galde- leversystem. Vi kunne godt tage en blodprøve, men hun kunne ikke garantere nogen behandling, som kunne hjælpe ham. Blodtransfusion var han for svag til, og det ville måske bare trække pinen ud.
Det er gået rigtig stærkt. På kort tid er Basses vægt gået fra 6,5kg til 5,4kg. idag.
Hvor ville jeg gerne kunne have gjort noget mere for ham! Jeg sidder tilbage med en følelse af modløshed, frustration og uendelig tristhed. Min Basse har det godt nu, men hvor savner jeg ham dog uendelig meget allerede