# Faunastriber

**URL:** <https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738>\
**Category:** Foto og video - alt andet end kat\
**Created:** [26. Juli 2019, 15:28 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738 "2019-07-26T15:28:12Z")\
**Posts on this page:** 12\
**Page:** 2

**Author:** ![DorteH](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/dorteh/32/1500_2.png) [@DorteH](https://kattegale.dk/u/DorteH)\
**Post date:** [3. August 2019, 19:17 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/21 "2019-08-03T19:17:55Z")

FB sucks som seriøst debat medie - i min optik… (og på mange andre fronter, men de er nok ikke relevante i denne sammenhæng 🕶)

**Author:** ![galath](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/galath/32/26098_2.png) [@galath](https://kattegale.dk/u/galath)\
**Post date:** [4. August 2019, 08:37 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/22 "2019-08-04T08:37:12Z")

I øvrigt fandt jeg denne liste, sandsynligvis på Vild med Vilje, som måske kan give inspiration til, hvad man kan plante (eller undgå at fjerne), hvis man vil være god ved insekterne. Der er både nektarplanter og værtsplanter:

> DE BEDSTE NEKTARPLANTER

> Alle er fremragende, men de allerbedste er mærket med \*

> \*Almindelig knopurt
> Bakkenellike
> Bjergmynte
> \*Blåhat
> Blåmunke
> Brombær
> Engkarse
> \*Farvegåseurt
> Hedelyng
> \*Hjortetrøst
> Hvid fredløs
> Hvid okseøje
> \*Høstborst
> \*Isop
> Kattehale
> \*Lavendel
> Liguster
> Lucerne
> \*Lægeoksetunge
> \*Lægealant
> Løgkarse
> Mandstro (flere arter)
> \*Merian
> Musevikke
> Mynte (flere arter)
> Nøkketunge (flere arter)
> Purpursolhat
> Rosenmærke
> Sankthansurt (flere arter)
> \*Sommerfuglebusk
> Tidselkugle (flere arter)
> Tidsler (flere arter)
> Timian (flere arter)
> Tjærenellike
> \*Tusindstråle

> DE VIGTIGSTE VÆRTSPLANTER

> Almindelig røn: sortåret hvidvinge
> Almindelig syre: ildfugle (flere arter)
> Brændenælde: nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, tidselsommerfugl, det hvide C, nældesommerfugl
> Eg: blåhale
> Elm: det hvide W, det hvide C
> Engkarse: aurora
> Gedeblad: hvid admiral
> Græs (mange arter): randøjer (flere arter), bredpander (flere arter)
> Hejrenæb: rødplettet blåfugl
> Humle: det hvide C
> Humle-sneglebælg: almindelig blåfugl
> Kristtjørn: skovblåfugl
> Kællingetand: almindelig blåfugl
> Kål: stor og lille kålsommerfugl
> Lancetvejbred: okkergul pletvinge
> Lucerne: almindelig blåfugl og høsommerfugle
> Løgkarse: aurora og grønåret kålsommerfugl
> Mirabel: guldhale
> Musevikke: isblåfugl
> Rucola: aurora (kun på planter, der blomstrer efter overvintring) og grønåret kålsommerfugl
> Rødknæ: ildfugle (flere arter)
> Seljepil: iris, sørgekåbe
> Slåen: guldhale
> Storkenæb (flere arter): rødplettet blåfugl
> Tjørn: sortåret hvidvinge
> Tørstetræ: citronsommerfugl, skovblåfugl
> Vedbend: skovblåfugl
> Violer og stedmoderblomster (mange arter): perlemorsommerfugle

**Author:** ![galath](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/galath/32/26098_2.png) [@galath](https://kattegale.dk/u/galath)\
**Post date:** [4. August 2019, 08:40 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/23 "2019-08-04T08:40:03Z")

Nu hvor jeg er ved det, kan jeg heller ikke lade være med at smide denne ind. Man kan godt være Vild med Vilje, selv om man slår sit græs 🙂

> SLÅNING
> Hvorfor og hvornår?

> Vild Med Vilje handler IKKE om at droppe græsslåning. Det handler om at slå bevidst, så man opnår det rigest mulige blomsterflor og den højst mulige biodiversitet på det givne areal.

> Man skal huske, at alle planterne er tilpasset en verden fyldt med store græssende dyr, så når dyrene mangler, må vi erstatte dem med leer eller maskiner. Ellers ender det bare i førnehelvede (dyne af dødt plantemateriale der forhindre spiring og blomstring)

> Det er ikke muligt at give universelle anbefalinger til slåning, for afhængigt af jordbund og artsammensætning vil forskellig hyppighed og tidspunkt for optimal slåning variere.

> På vildmedvilje.dk har vi i årevis anbefalet høslæt i juni og september, det skyldes at det har været den gamle praksis på engene, at slå på disse tidspunkter, for det gav et godt udbytte af hø og det fjerner dermed også meget næring og giver da også et fint blomsterflor. Denne generelle anbefaling af datoer er dog for simpel og vil derfor blive rettet!

> Der er dog nogle gode principper at arbejde med, når man skal vælge hvordan og hvornår men vil slå sit vild med vilje areal.

> 1. Variation er godt!
> Slå lidt af gangen og efterlad hele tiden de steder der er flest blomster uslåede. Variér også gerne klippehøjden. Nogle planter trives godt med at blive bidt ned sjældent og sent (Musevikke f.eks.) andre planter giver masser af blomster selvom de bliver klippet hyppigt (Gul Kløver f.eks)

> 2. Husk at samle afklip op!
> Det giver både på kort og lang sigt de bedste resultater. For det giver lys og fjerne næring.

> 3. Skån værtsplanter
> Hvis du ved der findes specifikke arter af sommerfugle i nærheden af din matrikel, og at værtsplanterne for deres larver findes på din grund, så undgå at slå dem alle i sommerhalvåret. På den måde sikre du at nogle æg og larver når at udvikle sig til voksne sommerfugle.

> 4. Sørg for at klippe i bund i det tidligste forår, inden der kommer gang i væksten. Det mimer vintergræsning og det giver lys til at mange planter kan spire.

> 5. Det er godt at have nogle steder hvor vegetationen får lov at stå uklippet hele vinteren, for vinterstandere med frø er gode fødekilder for vinterens fugle og gode skjulesteder for edderkopper og andre overvintrende smådyr.

> 6. Det vil ofte være gavnligt at klippe næringsrige og fugtige arealer hyppigere end knastørre og næringsfattige arealer. Undtagelsen er dog, at mange af de tørketolerante arter også når at blomstre igen trods relativt hyppig slåning.

> 7. Forstyrelse er godt!
> Det er også glimrende at man nogle steder roder i jorden, river i tørv og mos, eller klipper så langt i bund at jorden blottes. Det mimer dyr der tramper og roder i jorden og det giver spirebede til urternes frø.

> Hovedbudskabet er:
> Vær din haves urokse😉

**Author:** ![Jim](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/jim/32/1465_2.png) [@Jim](https://kattegale.dk/u/Jim)\
**Post date:** [4. August 2019, 08:50 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/24 "2019-08-04T08:50:04Z")

Sjovt nok er
Brandbæger - blodplet
ikke med
Blodplets larver lever udelukkende af brandbæger

**Author:** ![galath](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/galath/32/26098_2.png) [@galath](https://kattegale.dk/u/galath)\
**Post date:** [4. August 2019, 09:02 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/25 "2019-08-04T09:02:10Z")

Desværre har jeg været så letsindig at kopiere listen uden at få en kildeangivelse med. Dvs. jeg husker ikke, hvem der har lagt den på eller hvor. Så derfor ved jeg faktisk heller ikke, hvor autoriseret den er. Men selv om den ikke udtømmende, kan den jo være rigtig nok.

**Author:** ![Jim](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/jim/32/1465_2.png) [@Jim](https://kattegale.dk/u/Jim)\
**Post date:** [4. August 2019, 09:14 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/26 "2019-08-04T09:14:08Z")

Den skal såmænd nok være autoriseret…men brandbæger er jo meget giftig for kvæg og heste og skal derfor udryddes…kreaturene spiser den bare ikke i naturen - udelukkende når den bliver høstet og iblandet foder …i Vejle kørte man rundt og brændte dem fra grøftekanterne sidste år fordi en eller anden biolog i sin uendelige visdom havde fundet ud af at de var sååååå giftige

**Author:** ![galath](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/galath/32/26098_2.png) [@galath](https://kattegale.dk/u/galath)\
**Post date:** [4. August 2019, 10:11 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/27 "2019-08-04T10:11:31Z")

> [@DorteH](#):

> FB sucks som seriøst debat medie - i min optik… (og på mange andre fronter, men de er nok ikke relevante i denne sammenhæng 🕶)

Totalt OT for det generelle emne i denne tråd, men lige i forhold til denne kommentar - det er sørme godt, vi har et forum og ikke en gruppe på FB 😉

> **[Facebook lukker danske dyregrupper på stribe](https://www.dr.dk/nyheder/penge/facebook-lukker-danske-dyregrupper-paa-stribe)**

> Grupper med titusinder af medlemmer er lukket på grund af forbuddet mod handel med dyr.

**Author:** ![RuneS](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/runes/32/1145_2.png) [@RuneS](https://kattegale.dk/u/RuneS)\
**Post date:** [4. August 2019, 10:35 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/28 "2019-08-04T10:35:51Z")

Facebook’s algoritme er også lidt voldsom, kan høre på @Lykke at mange af grupper hvor de sælger vikler har problemer med oplæg der bliver slettet hvis de nævner det er dyrefrit hjem, eller har hvis de i beskrivelsen siger de har et dyremotiv 😛

**Author:** ![DorteH](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/dorteh/32/1500_2.png) [@DorteH](https://kattegale.dk/u/DorteH)\
**Post date:** [4. August 2019, 11:23 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/29 "2019-08-04T11:23:42Z")

> [@Jim](#):

> kreaturene spiser den bare ikke i naturen - udelukkende når den bliver høstet og iblandet foder …

Det er altså ikke helt korrekt - kvæg og heste spiser dem sjældent friske, men det sker, især hvis der ikke er tilstrækkeligt med øvrig vegetation og/eller i tørkeperioder…

**Author:** ![Jim](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/jim/32/1465_2.png) [@Jim](https://kattegale.dk/u/Jim)\
**Post date:** [4. August 2019, 14:57 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/30 "2019-08-04T14:57:03Z")

Ok…har så aldrig set det, men kunne da forstille mig at de røg med hvis de var visnet mere eller mindre ned

**Author:** ![DorteH](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/dorteh/32/1500_2.png) [@DorteH](https://kattegale.dk/u/DorteH)\
**Post date:** [4. August 2019, 15:51 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/31 "2019-08-04T15:51:06Z")

Ja - eller hvis der ikke er ret meget andet at vælge…
Under alle omstændigheder ville jeg aldrig turde lade mine heste græsse, hvor der vokser brandbæger, det er relativt lidt de skal indtage, før det udgør en risiko, i hvert fald af eng-brandbæger.

**Author:** ![HolmeInc](https://kattegale.dk/user_avatar/kattegale.dk/holmeinc/32/864_2.png) [@HolmeInc](https://kattegale.dk/u/HolmeInc)\
**Post date:** [4. August 2019, 20:20 UTC](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738/32 "2019-08-04T20:20:10Z")

> [@DorteH](#):

> FB sucks som seriøst debat medie - i min optik… (og på mange andre fronter, men de er nok ikke relevante i denne sammenhæng 🕶)

Jeg kunne ikke være mere enig!!!

FB er lidt et nødvendigt onde for en ny opdrætter som mig. Men puhada jeg er træt i håret af det lave niveau for samtale der. Og især træt af provokationer og trolde - jamen så gå dog væk; kravl tilbage under den sten du kom fra.

Hvis det så bare holdinger så kunne jeg måske leve med det, men typisk så bliver det pakket ind som råd og drikker mam ikke den cool aid som de andre i den gruppe, så ja øv…

[Forrige side](https://kattegale.dk/t/faunastriber/237738.md?page=1)