I starten var det sådan ret ens mht. hvem vores (ellers lidt slave asociale) mis foretrak. Vi var begge lige gode til, at nusse de få gange det “gen” kom op i hende. Men kan helt klart se tydelig forskel i dag her lidt over et år efter vi fik hende.
Manden bliver ikke:
Tigget om en gåtur
Tigget om mad (hvis skålen ved en fejl skulle være blevet tom i løbet af natten)
Tigget om nus - joh hun kan kredse omkring ham, men er jeg i rummet, så er det mig der skal nusse og åbenbart efterhånden nusser bedst.
Til gengæld er han en rigtig god tagfat legekammerat efter hendes mening 
Forleden brokkede han sig endda lidt over det
altså, at han åbenbart ikke er god nok til nus/nærkontakt, efter damens mening.
Der er især sket en tydelig ændring her i de sidste 3 ugers tid i hendes forhold til mig. Vi var i gang med en af de 2 årlige hækklipninger over nogle dage, og da vi var i gang ude på vejen, tog jeg hende for første gang med ud og gå ude i den store verden, uden for haven. Det var en tidlig morgen, uden for megen uro på vejen.
Traileren kendte hun jo inde fra haven, og den hoppede hun lystigt op i, og holdt en lille privat fest sammen med hækafklippet. Irriterende jeg ikke havde taget kameraet med ud
Derefter gik turen forsigtigt og meget nysgerrigt ned langs hækken helt ned forbi naboens indkørsel, hvor der blev gjort meget store
over en helt fri og åben indkørsel, i stil med hendes egen.
Vi brugte et kvarters tid sammen, i den store lidt farlige, men meget spændende nye verden, med mange dejlige dufte, hvorefter turen gik ind i den trygge have igen. Efterfølgende har jeg haft hende med ud og gå “rigtig” tur nogle gange om ugen, altid på tidspunkter hvor naboerne, og især deres hunde og biler sover, og dermed ikke kan træffes på vejen.
Hun opfører sig helt anderledes, tager kontakt på en helt anden måde end hun plejer på gåturerne. Hun ligesom indrager mig i oplevelsen, søger tryghed tæt ved mig, hvis der lige er noget hun bliver lidt utryg over. Lidt svært at forklare. Men såsnart hun hører min stemme, hvis hun lige trygger sig et kort sekund over f.eks en bil der kører forbi, kommer halen i vejret, og så skal der lige gnides ben og snakkes, hvorefter man frejdigt går videre, eller smider sig og ruller rundt på fliserne, gerne med lidt snakken frem og tlbage. Hun er nu en sjov lille størrelse 
Efter vi er begyndt på det pjat og pjank udenfor haven, er hun ligesom blevet anderledes i dagligdagen, og det er især herefter hun i højere grad foretrækker mig fremfor manden. Måske er det fordi vi har noget helt specielt sammen når vi går tur. Ved det ikke, men det er helt sikkert at “båndet” mellem os bliver stærkere og stærkere for hver dag der går, og det er jeg som “slave” rigtig glad for, selvom jeg måske kunne have en fornemmelse af, at hun måske bare “lader sig nøje” - med hvad livet nu har givet hende
- hun er og bliver en Diva
- og jeg elsker hende for det, trods jeg hjertens gerne, bare en gang imellem kunne få lov til, at knus/kramme/nusse/ligge i arm med hende.
Blot for god ordens skyld, så foregår vores gåture i sele og line, bare så folk ikke tror, jeg uansvarligt render rundt med hende i fri dressur. Det har været et stort skridt, at udvide hendes “gåterrietorie”, selvom vi bor på en lille blind vej, med begrænset trafik. Men de 1100 m2 have er ligesom på det år der er gået, gennemsøgt på kryds og tværs, den nydes - bevares, men udvidelsen har givet hende helt nye indtryk, og dem nyder hun helt klart til den store guldmedalje. Mer’ vil have mer’, når haven er gennemtrevlet, så fræses der målrettet mod indkørslen, for derude ligger alle de ukendte nye ting, vi kan opleve sammen os to, og hun stoler på, at jeg er i nærheden hele tiden, så hun roligt kan nyde turene.
Mvh
Yvonne