Fedtemusen

Synes lige I skal se nogle billeder af min allerførste (s)kat.
Han bor desværre ikke hos mig længere da han aldrig lærte at blive helt renlig, men tilgengæld havde en forkærlighed for at bruge min seng som kattebakke. Så i dag er han gårdkat hos min onkel og tante og det trives han vist så ganske udmærket med.

Første billede er ham som killing. Hvis jeg satte en lydbog med Harry Potter på var den sikker hver gang, så lagde han sig på ryggen og spandt. Men nu HAR Jesper C jo også en fantastisk stemme :hjerte:

Det andet billede er en samling billeder jeg tog af ham sidst jeg besøgte ham, han er umulig at få et ordentligt billede af fordi han er så forfærdelig kælen, men aldrig ligger stille.

Hvor ser han sød ud :slight_smile:

Nåååh… hvor er han dejlig :inlove:
han ligner min aller første kat Mis. Han var en rigtig gårdkat, som jeg selv flaskede op da jeg kun var 12 år. Han blev fundet alene og forladt i laden, da han var måske et par uger gammel, hvis så meget. Den dag i dag fatter jeg ikke hvordan jeg holdt liv i ham, men han blev en stor og lækker kat. Han fulgte mig i tykt og tyndt i flere år, indtil han en dag forsvandt sporløst. Jeg elskede den kat over alt på jorden :hjerte:

Dejlig kat og det ser ud til han nyder livet hos din tante og onkel …

Hvor er han smuk :hjerte:
Han ligner min barndomskat som hed Svepper :slight_smile:

Se, sådan skal en ‘‘rigtig’’ kat se ud :wehuu:

Helt enig - tabby med hvid, og ham her er endda en rigtig smuk en af slagsen. Og en kælegris ser han også ud til at være. :slight_smile:

Dét er han. Lige indtil han har fået nok og viser det ved at sætte kløerne i ens håndryg mens hans hvæser. Nogenlunde det samme sker hvis man skulle få den ide at løfte ham. Det prøvede jeg så kun på een gang! :tihi: