Fedtet pels med skæl

Har I et god forslag til godt foder til en 2 år gammel MCO kastrat?

Han har problemer med at holde vægten, hans pels er fedtet med skæl. Han “snorker” også.
Efter en bredspektret pencillinkur, ormekur samt vitaminindsprøjtning er hans vejrtrækning blevet bedre og hans humør meget bedre.

Men hans pels er stadig elendig.

Han får RC Maine Coon.

Hmm… Jeg har hørt om flere, der fik fedtet pels pga. RC Maine Coon. Noget med fedtindholdet, hvis jeg ikke husker meget forkert :?

Personligt har jeg oplevet at Bernie (1 år og 4 mdr., MCO) har fået en meget smuk og dejlig pels (med MEGET få duller) efter vi er begyndt at fodre primært med vådt og råt, samt kornfrit tørfoder.
Men hvor meget af den kedelige pels, der skyldes foder og hvor meget, der skyldes sygdomsforløb, er jo svært at gætte.

Ramses og Sethi (mine to første) startede deres kælekatte karriere hos mig med RC maine coon - og havde nøjagtig de problemer du beskriver her

jeg ville forsøge et foderskifte

Foderskifte er sat i værk :slight_smile:
Der blev bestilt ny mad i går.

RC er skiftet ud med “noget jeg ikke kan huske” - desværre er udvalget begrænset da kat bor i Island.

Forsøg at få katten til at spise mere råt og vådt… foruden foderskifte…

Og lidt fiskeolie er heller ikke af vejen…

Et bad kan give huden lidt fugtighed og luft og hjælpe lidt på skællene…

Men først foderskifte…

Jeg har selv Spirit herhjemme som også får skæl og rigtig dårlig pels af selv kortvarig fodring med RC.

Efter en snak med min søde dyrlæge klarede vi problemet med et foderskifte tilbage til vores vante foder den gang og så gav vi Spritte et kosttilskud af EFA Prescription olie. Desuden kan man vaske med DermaScale Special Shampoo - Men man skal naturligvis finde og eliminere årsagen til den dårlige pels.

Faktisk snakkede jeg med en anden erfaren skovkatte opdrætter her fra området, som på det tidspunkt havde fået nøjagtigt samme problem, da hun havde sat hendes katte på RC istedet for deres vante HIlls foder. Da hun skiftede tilbage til Hills forsvandt skælet også igen stille og roligt.

Og så til sidst kan jeg kun erklære mig enig med Ann. Råt og vådt er godt :slight_smile:

Tak skal I have - jeg giver rådene videre.

Her kommer en lille update på den islandske MCO :slight_smile:
Hans pels er i klar bedring, det samme er hans humør - han er som en helt anden kat.

Og det efter kun 13 dage på nyt foder.
Han får nu Arden Grange i stedet for RC, og han er også begyndt at få smag for råt og vådt.

Godt at missen er ved at få det bedre.

Vi har også haft samme problem herhjemme, men det blev meget bedre efter et foderskift til højprotein, i vores tilfælde Applaws tørfoder og Feline Porta og Almo Nature vådfoder.