Fejler han noget?

Vi har en han hat på 4 år - her den sidste uges tid har han opført sig anderledes og vi bliver nervøse om han fejler noget.

Vi bor i hus, så han har altid gået ud om aftenen og kommet hjem om morgen, ( undtagen når vejret er skrækkeligt) Men han vil ikke ud og har snart ikke været det i en uge?
Han lavede lort i vores seng - selvom han havde adgang til kattebakken og her morges havde han tisset uden for katte bakken og lavet lort der også. ?
Jeg læste at det kan katte finde på hvis bakken er lidt beskidt, vi er jo ikke helt vant til at han ikke gå ud om aftenen så den var måske ikke helt renlig for tis……
Syntes han virker lille smule trist……men han er okey kælen og spiser fint, og vil gerne lege når det passe ham…

Det er bare det at han ikke vil ud, og det med afføring der gør mig nervøs….?

kan I hjælpe?

og han sover meget mere end han plejer……

Er du i tvivl, så smut til dyrlægen :slight_smile: Selv om her er rigtig mange kloge hoveder, er det dig, der kender din kat bedst, og virker den nedtrykt og pludselig bliver urenlig, så vil jeg mene der er belæg for et besøg :slight_smile:

Er de begyndt at fyre fyrværkeri af hvor I bor ? Børnene her omkring kaster ofte kanonslag langs hækken om aftenen uden at lægge mærke til om der er katte i nærheden. Derfor er vores katte heller ikke ude efter kl 15 i de her uger…

Jeg ville altid være opmærksom på at adfærdsændring er tegn på et eller andet, men det kunne godt have sammenhæng med nytårsfyrværkeri - måske har han haft en meget ubehagelig oplevelse udendørs for nyligt. Spiser han som han skal? Hvis han ellers spiser som I forvente, så overvej om han lige skal beskyttes indendørs til nytåret er overstået, evt. på lidt Zylkene i en kort periode til han kommer lidt mere til muffen. Det kunne meget let være forklaringen. Stil evt. en ekstra bakke frem, så han har lidt at vælge imellem, man kan nemmest have for få bakker :wink:
VH
Susanne

Bruger han overhovedet kattebakken eller kun udenfor ? Er jeres kattebakke overdækket ?
Vi oplevede at Spock pludselig ikke ville bruge bakken i foråret. Han stod og miavede uden for bakken og kiggede på os. Når vi så tog “taget” af var der ingen problemer. Efter et par dage kunne vi så sætte en del af taget på igen og 2 uger efter kom resten på. Han vil dog stadig ikke bruge bakken hvis lemmen er sat på - selv om han havde gjort det i flere måneder tidligere… Vi fandt aldrig ud af hvad der var sket men det løste sig med tiden

Enig med de andre råd du har fået …Er han kastreret ? For mig virker det til at hans ændrede adfærd tyder på at han er blevet angst. Han har måske fået bank af en anden fertil hankat, som har banket ham ud af hans territorium ? Urenlighed er ofte tegn på at katten på den ene eller anden måde ikke trives. Og fertilitet er ofte årsagen.

Har han hidtil brugt kattebakken, når han har været ude? Eller foretrækker han at besørge ude? For der kan jo være en meget direkte sammenhæng imellem, at han nu er meget inde, men faktisk ikke bryder sig om at bruge kattebakke.

Jeg tænker, at han må være blevet bange for noget udenfor; tja, nytårskrudt, der har forskrækket ham, nogle, der har været onde ved ham, en kat i nabolaget, der tæver ham… det kan jo være svært at vide.

Det rigtige vil helt klart være at få en dyrlæges vurdering.

Han spiser som han plejer.
Han plejer normalt at besørge ude, og nu har vi skiftet hans kattebakke ud til en større en. Det er kun få gange han har besørget uden for kattebakken og en gang i vores seng.
Han virker også som han er angst for noget, og vil ikke ud. Selvom vejret jo er fint.
Måske er det fyrværkeri - det er ikke fordi det er noget der er meget af, men nu hvor I siger det, så har jeg da lagt mærke til de fyre af.

Tænker jeg venter til nytår er over, og al fyrværkeri har lagt sig, og hvis han stadig opfør sig sådan at tage ham til dyrlægen….

Han er kasteret….

[QUOTE=jack;1141952]Han spiser som han plejer.
Han plejer normalt at besørge ude, og nu har vi skiftet hans kattebakke ud til en større en. Det er kun få gange han har besørget uden for kattebakken og en gang i vores seng.
Han virker også som han er angst for noget, og vil ikke ud. Selvom vejret jo er fint.
Måske er det fyrværkeri - det er ikke fordi det er noget der er meget af, men nu hvor I siger det, så har jeg da lagt mærke til de fyre af.

Tænker jeg venter til nytår er over, og al fyrværkeri har lagt sig, og hvis han stadig opfør sig sådan at tage ham til dyrlægen….

Han er kasteret….[/QUOTE]

det er super at i har skiftet til en større bakke-… hvis i har mulighed for at stille 2 vil det være en fordel…

det lyder til at han er blevet bange for noget… hvis han er kastreret er det formodentlig nogen der enten har fyret krudt af lige ved ham eller været onde ved ham… omend det stadig godt kan være en fertil kat der har sat ham en skræk i livet

du kan se på katten når den leder efter et sted at besørge… og hvis det ser ud til at ville gå galt - så skynd dig at snuppe mis og sæt ham i bakken…

håber han er ok… vi ser ofte det med krudtet… der var også et par stykker sidste år der var kede af det…