Det kommer helt an på hankattene. Nogle hankette kan godt bo sammen med unge hanner - når de unge hanner så bliver kønsmodne og udfordrer den gamle han, så starter problemerne… adskillelse er ofte den bedste løsning.
Hankatte hygger sig ofte med en hunkastrat - nogle hunkastrater bliver frustrerede over hele tiden at blive snust i numsen af en håbefuld hankat - mon ikke hun snart går i løbetid? hva’? hva’? hva’?
Mere end en fertil han er som regel lig med problemer…selvfølgelig findes der undtagelsen der bekræfter reglen, men som udgangspunkt skal man være forberedt på det ikke er godt.
Fertile hanner er territoriale, og især med fertile hunner i nærheden.
Den stærkeste vil hele tiden forsøge at fordrive de svagere.
Så resultatet vil blive en stærk velfungerende han, der hele tiden vil forsøge at fordrive de andre, hvilket ikke vil fungere når kattene bor tæt sammen og ikke har mulighed for at søge væk når den stærke han vil ha’ territoriet for sig selv .
Og det bliver de svage stressede, nervøse og jagede over…
Eller jævnbyrdige vil kæmpe voldsomme kampe om hvem der er den stærke, og dermed den der har retten til at parre alle hunnerne.
Helt rigtigt, der findes hanner der ikke tåler andre og så findes der hanner der ikke har nogen problemer med andre hanner.
Jeg har skam begge dele. Lige pt går to “gamle” hanner på knap to år sammen med fire unge hanner mellem 8 og 10 måneder. Der er ikke nogen diskussion om hvor man hører hjemme i hierakiet, overhovedet. Selvfølgelig kan idyllen ende brat og vi er nødt til at skille dem, mere naiv er jeg ikke. Men eftersom et par af dem står foran pensionering og et par mere snart har udstået deres karantæne og kan komme videre til deres nye hjem, så krydser vi fingrene og håber at det går til vi har “brugt” dem færdige og de små kan komme videre.
Vi har også haft hanner, der ville slå hinanden ihjel hvis de kom sammen. Alene bare synet af den anden kunne få det hele til at eksplodere.
Det er meget individuelt synes jeg, og lader man dem gå sammen, så kræver det at man mere end ser hvad der sker og ikke mindst da handler på det. Og så tror jeg altså også at det er - trods alt - også er racebetinget. MCO er nok lidt mere easy-going overfor andre katte generelt end de små hurtige racer.
Jeg har mine 4 fertile hanner gående sammen i huset.
De går også sammen med mine hunkatte, som er på p piller, for en ordens skyld.
De hygger sig vældigt sammen, lidt a la 3 musketeer.
De leger og vasker såvel hinanden som killingerne.
Jeg har aldrig oplevet problemer med at have hanner sammen.
jeg vil altid have dem sammen med mig selv og de øvrige katte, da jeg synes at andet er synd.
Og NEJ de strinter ikke.
Jeg havde min fertile dreng (Kazuki) gående sammen med en kastrat som selvskab. Chip havde jeg gående frit sammen med de andre, men han nåede knap at blive rigtig voksen, før han blev far & kastrat. Men jeg ved at bla. Ole Amstrup har haft hankatte gående sammen to og to - kun adskilt når der var damer på besøg.
Sanne Frimand (Nyx) har også haft to drenge gående sammen
Jeg tror det er meget racespecifikt, at sige at pelslængden er afgørende (nej jeg ved godt det ikke skulle forstås sort/hvidt), er IMO ikke korrekt.
Ta f.eks. Birma hanner - dém tror jeg absolut ikke man skal have gående to og to - det er i al fald hvad jeg har fået af vide af de opdrættere af racen jeg har besøgt.
Men det er muligt at Kat IV kattene bare er mere tolerante end andre “korthårede racer”, hvad ved jeg?
Men summa sumarum, IMO kommer det helt an på kattene!