Fertile katte i flokken?

Hvordan reagererede jeres kastrater og steriliserede hunner på, at I begyndte at opdrætte og der kom fertile dyr i flokken?

Var der nogen reaktion overhovedet?

MVH Helle

Det er som regel de fertile, der reagerer - kastraterne vil ofte blive chikanerede af de fertile. Dynamikken i flokken ændres markant - en kastratflok er ofte rolig og stabil, det er en flok med fertile i sjældent.

Er der forskelle fra race til race?

Jeg synes ikke, at jeg har set denne uro i ret mange opdræt jeg har gæstet.

MVH

Der kan være raceforskelle. Nogle racer er mere fertile end andre. Nogle racer er mere dominante end andre. Mange omplaceringer skyldes uro i flokken (måske pga fertile dyr?).

[quote=lenschow;254131]Er der forskelle fra race til race?

Jeg synes ikke, at jeg har set denne uro i ret mange opdræt jeg har gæstet.

MVH[/quote]

Uro er heller ikke konstant eller altid synlig. En flok der mere eller mindre kører “højt” har et meget stresset liv - med hvad det medfører.

Der er raceforskelle, min fornemmelse er jo mere hår - jo nemmere adfærd i flok.

Vi har jo en fertil vildkat, der ofte kommer her og synes ikke, at vores katte reagere anderledes på ham- det er det alm. høflige hilseri, med at lige stikke næserne sammen.
Tilgengæld var Leo på krigsstien, da Piper var hjemme sidst. :frowning:

[quote=Lis Dahlstrøm;254134]
Der er raceforskelle, min fornemmelse er jo mere hår - jo nemmere adfærd i flok.[/quote]

Det tror jeg du har ret i Lis. Derudover tror jeg også at antallet af kastrater gør en forskel i en flok. En enkelt kastrat vil let blive mobbeoffer, mens de, hvis de er flere, let kan sætte en dagsorden i en flok. Jeg ser det med mine, de er tilpas mange til at det er deres “jeg lider ikke af hormonelle udsving, så slap da af” - holdning faktisk gør at de skaber ro og harmoni blandt de fertile.

Ikke om jeg ville undvære kastrater i et opdræt, de er i den grad peacemakers, i al fald i vores flok.

Vi har jo oplevet at have en (faktisk er dette anden gang) fertil kat i flokken. Han er kommet til os som killing, og startede i en alder af 9 måneder at udvise fertile tendenser. Resten af flokken på i alt 6 er kastrater.

Det er min oplevelse at flokken dynamik ændres markant. Ikke altid til noget negativt, men alle er mere “på dupperne” - der er flere små-konflikter … ikke altid imellem den fertile og dem, men også indbyrdes, og de andre kastrater synes selvføleglig ikke det er sjovt at Jerry prøver at hoppe på dem :slight_smile: Hans stressede/fertile adfærd, hvor han bræger og hele tiden afsøger huset/haven og slapper mindre af end før, påvirker helt sikkert de andre :slight_smile:

Da Jerry kom afsted på “kærlighedsferie” tog det ikke meget mere end en ½ dag, og så var flokken helt afslappede igen, og der er knap så mange konflikter :høhø:

Så det vil jeg have i baghovedet, hvis og når jeg en dag skal opdrætte :slight_smile:

Men helt ærligt glæder jeg mig faktisk til at få Jerry i huset som kastrat :høhø: