Fip?

Jeg fik mit første kuld birma killinger for 8 mdr siden… Og nu ringer den ene af køberne. Deres killing skal aflives pga den har fået fip:brist: Jeg er meget trist over den besked. Og det sætter også mange tanker igang. Er der arveligt? Jeg har jo lige fået kuld 2 med samme forældre. Og hvordan forholder jeg mig som opdrætter?

Jeg tror efterhånden alle forskere er enige om, at der er en eller anden arvelig faktor - men hvor og hvordan ved man ikke.
Du kan intet gøre med de kuld du allerede har lavet, men var jeg dig, ville jeg afholde mig fra at lave samme kombination igen.

Det kan jeg heller ikke. Faren til dem er kastreret. Der er intet med kattens bror. Hvordan får katten den sygdom? Er jeg forpligtet til at erstatte killingen? Jeg har nu selv valgt at finde en løsning med dem uanset hvad. Men ville lige høre hvordan loven er? Jeg har lige læst lidt. Kan se at det er en meget sjælden sygdom. Men at den ikke skulle være arvelig. Men nogen steder står den, at den kan smitte, andre steder står der, at den ikke kan…?

Der har for nylig været nogle tråde herinde om netop FIP og holdninger til erstatningsansvar, hvad købeloven siger, osv. Prøv at søge lidt… :slight_smile:

Jeg ville nok erstatte killingen fra første kuld - ved at tilbyde dem en fra dit nye kuld, og så sørge for at forsikre det kuld du har nu viaAgria, således at køber er sikret økonomisk såfemt du skulle komme ud for et uheld igen som skyldes arveligt eller medfødt lidelse. Fip er en møgsygdom som rammer ldit flere birmaer end andre racer.

Der har været rigtig mange tråde om FIP og erstatningsansvar, så søg lidt der.
Men kort sagt, så er du erstatningspligtig i henhold til købeloven.
Sygdommen vil jeg absolut ikke betegne som sjælden - snarere tværtimod.

For godt en måned siden var der en lang tråd om FIP. Jeg har lykkeligvis ingen erfaring med FIP, så jeg refererer en ekspert, der hedder Pedersen:
http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?28468-Hvordan-undg%E5r-jeg-at-FIP-knuser-mit-hjerte-igen&p=569630#post569630

vh

Andreas

Og så ville jeg se at få sikret noget DNA fra killingen mens tid er, og få det sendt til UC Davis, så de har noget at arbejde med! Både af killingen, forældre og søskende hvis det overhovedet er muligt. Hvis ikke birmaopdrætterne selv bidrager med alt hvad de kan, så er der fortsat meget langt hjem her. Dr. Niels Pedersen har netop bedt om at vi skaffer endnu 250 prøver fra birma, og det er faktisk ikke umuligt…
VH
Susanne

Det er mit indtryk, at FIP kan være svær at diagnosticere. Hvor sikkert er det, at killingen har FIP?

Som opdrætter ville jeg bede om - og betale for - en obduktion.

vh

Andreas

Og DNA prøven kan tages enten via et mundskrab med en vatpind eller evt. en blod eller vævsprøve.

Og det gør mig ondt for dig og killingekøberne.

Hvis du læser de andre tråde, vil du se, at diagnosen kan være svær at stille.
Jeg synes, du skulle at få en “second opinion” fra en anden dyrlæge (evt din egen), før killingen aflives.
:trøste:

Killingen udfyldte 8 ud af 10 kriterier for at have sygdommen. Så det er hvis ret sikkert den har det. Uha jeg synes det er hårdt. Det er bare det man ikke ønskede sig af sit første kuld. jeg har tilbudt dem en ny killing. Og det vil de tænke over og vende tilbage. Jeg tror de har brug for noget tid til at komme sig over deres lille mis.

Hvordan kommer den sygdom? Har læst om den det meste af natten. men synes, at jo mere jeg læser, jo mere forvirret bliver jeg. Så er den arvelig, så er den ikke arvelig, så smitter den, så smitter den ikke…?? Osv…

FIP smitter ikke - men det gør coronavirus som er det der kan mutere til FIP.

Synd du ikke var med på seminaret i Horsens og hørte Niels Pedersen fra UC Davis fortælle det sidste nye om FIP …

Og søger du viden - så er der meget at hente på nettet - og meget helt ubrugeligt …

jeg går ud fra du har travet trådene igennem her på KG? - der ligger også en masse link

Den kommer af en muteret coronavirus - kort fortalt.
Cororavirus har vi nok alle sammen i katterierne - og den smitter.
Hos enkelte katte muterer dette virus - det smitter ikke. Det er denne risiko for mutation, som man mener kan være arveligt betinget.

Men har du læst nogle af de tråde, der har været her på forum? Der har været en hel del af dem.

Jeg har været rigtig mange tråde igennem. Og læst meget fra div forskere. Men synes bare, at jo mere jeg læser, jo mere forvirret bliver jeg. Jeg glæder mig til min lille datter bliver lidt større, så jeg kan komme med på alle de foredrag osv… Men det er lidt svært når man ammer.

Jeg bliver ved med at se, at sygdommen oftes bryder ud efter en særlig stressende periode inden for 3-6 uger… Og det bekymrer mig lidt. (Tør man så give dem en ny killing?) Hvordan har I oplevet sygdommen optræder?

Det er rigtig nok det der med at stress kan udløse det, men omvendt kan de altså udvikle det selvom de ikke har været stresset. Det sker jo også for opdrættere hvor katten er født ind i miljøet og intet har at stresse over. Lige præcis som ældre katte også pludselig kan udvikle FIP, selvom det oftest er killinger der bliver fokuseret på.

Det er nok dét der gør FIP så vanskelig, og jeg har endnu ikke stødt på udredninger hvor man kan placere et ansvar 100%, hvilket gør det svært for både sælger, men også for køber…

*Indrømmer jeg ikke ved ret meget om sygdommen, så jeg kan desværre ikke kaste om med med faglig dokumentation. Synes den bredeste viden er den jeg har fået her på kattegale.

Jeg tvivler på det er køberen, der har gjort noget forkert, så på den vis, tør man godt give dem en ny.
Men er den nye meget familiær beslægtet, ville jeg overveje det nøje - og personligt ville jeg nok ende med at give dem pengene retur i stedet for. Men det er jo en personlig vurdering og kun dig selv, der kender svaret.

Det ER hårdt! Og det er ikke det man ønsker for sit første kuld, og heller ikke for de næste mange, så vil du ikke godt seriøst overveje at få taget noget DNA ud fra dine katte og bidrage til forskningen? Det er ikke svært, og det behøver ikke koste dig andet end lidt småpenge til porto!! FIP er ikke arveligt, men tendensen til at udvikle FIP er højere hos birma end hos de andre racer, og der er KUN opdrætterne til selv at sørge for at forskerne har noget at arbejde med. Gør noget, please - du har muligheden lige nu og her!
VH
Susanne

Nu anede jeg ikke hvad FIP var, så jeg læste lige om det.
Jeg fandt blandt andet dette:
“Lidelsen opstår på basis af et angreb af Felin coronavirus (FCoV), som i den enkelte kat muterer, altså ændres, og herefter kaldes FIP virus. Mutationen består i, at et stykke af virus DNA enten udelades, eller der bliver et stop i DNA strengen. Mutationen er ”personlig” i hver kat. I et kuld killinger er det ofte kun en enkelt, der bliver syg, men det kan også være hele kuldet, men idet det er den enkelte kats egen mutation, er det ikke FIP som sådan, der smitter, men coronavirus.”
“Men de forholdsregler, der anbefales, er at undgå for mange stressende forhold, at forsøge at kurere diarre og andre sygdomme hurtigt, at undlade at avle på samme kombination af forældre igen, hvis der i et kuld killinger har været nogle med FIP. Man bør holde en høj renlighedsstandard, da coronavirus smitter, og et massivt smittepres pga f.eks. overfyldte kattebakker er en risikofaktor.”
“Det skal understreges, at man ikke kan sige med sikkerhed, at en kat, som udviklede FIP, havde det med ”hjemmefra”.”

Alle citaterne er fra http://www.netdyredoktor.dk/sw27092.asp håber det kan hjælpe