Fjernelse af lugt efter uheld

Hej kære kattegale.
Jeg har brug for gode råd! I går da vi kom hjem fra et lille besøg hos min far, lå der en “overraskelse” i form af en pølle midt i sofaen - hvilken velkomst! Vi havde været væk i godt et døgn, hvilket ikke plejer at være et problem. Så jeg har været i gang med grundig rengøring, men lugten sidder der bare stadig! Det er en HVID lædersofa :argh: Jeg har prøvet eddike og urine-off, som var det jeg havde i skabet - men urine-off fjerner tilsyneladende kun TIS-lugt :uha: - og eddike hjælper heller ikke… Har I ellers nogle gode råd til fjernelse af kattebæ-lugt??

Capturerine synes jeg er genialt. Kan dog kun købes på nettet.

Mikrobiologisk nedbrydning af lugten hvis jeg husker rigtigt

1 Synes om

R10 synes jeg er effektiv til fjernelse af dårlig lugt. Det fås både på nettet og i Matas. Du kan læse om produktet her:

https://www.totalrent.dk/shop/r10-lugtfjerner-100-1797p.html

1 Synes om

Det har jeg aldrig hørt om, og synes heller ikke jeg kan finde noget på google? Er det en lugtfjerner?

Det må jeg have fat i, vi har også en Matas her i byen.

Jeg var på tlf. før, er på PC nu og har lige googlet. Det kan godt være at Capturine er bedre til urinlugt end afføring :gruble:

…nu har jeg lige googlet. Capturine kan bruges til både urin og afføring. Link

Jeg har tidligere brugt både Urine-off og R10. Capturine slår begge med flere længder i mine øjne ift. til at fjerne lugt, men som sagt det har været urinlugt. Har ikke haft afføringsproblemer hvor den er prøvet af .

2 Synes om

Jeg prøver R10 nu, så håber jeg det virker. Indtil videre synes jeg bare det lugter af lort OG blomsterolier :grin: men måske det skal have et par gange…

Vi bruger Pis’t væk til at fjerne lugt, den er effektiv til alt, vi har købt den i Tjekkiet, men kan også købes her
https://www.stargatepetshop.no/products/pistvak-konsentrat-25-liter

1 Synes om

Jeg har brugt R10 en enkelt gang til en sofa som lugtede af gammel sommerhus.

De første dage stank den af R10 som er en ret krydret og dominerende duft, omend ikke ubehagelig. Og lugtede egentlig stadig af gammel sommerhus med krydder blandet i.

Nu her måneder senere så dufter den hverken af det ene eller det andet. Som om R10 sugede den dårlige lugt væk over tid.

Så bliv ikke overrasket hvis noget lignende sker hos dig.

3 Synes om

Jeg håber det har samme effekt her. Men rart at vide det godt kan tage længere tid at opnå fuld effekt, så giver jeg det lige nogle uger inden jeg evt. prøver noget andet :slightly_smiling_face:

2 Synes om