"Flokadfærd"

Ja, altså 2 kan nok ikke kaldes for en flok, men i mangel på bedre ord. :ups:
Jeg er 1. gangs 2-katte-ejer, så nogle gange kan jeg blive lidt overbeskyttende, hvis det går lidt hårdt for sig.

Vi har Freja på 2½ og Bernie på 1 år (2. okt.). Jeg ved der vil være “gnidninger” i forhold til alder, aktivitetsniveau og sådan, så det er egentlig ikke det der interesserer mig. De er sådan set begge lige gode om slåskampe og drillerier. :tihi:

Det der interesserer mig er, at Bernie ofte (læs: flere gange dagligt) lægger sig oven på Freja og slikker hende oven på hovedet. Freja finder sig sådan set også i det og ser faktisk ud til at nyde det. Kortvarigt. For Bernie går for det meste videre til at bide/nappe hende i nakken og i halsen, hvilket hun så brokker sig meget højlydt over. :S Lyder helt drabeligt ind imellem. Når Freja så enten snuser ham i hovedet eller forsøger at vaske ham (ligner det ihvertfald), så drejer han hovedet væk fra hende… Betyder det, at han er føreren/alfaen? :? Synes jeg har læst det et sted herinde, at føreren/bestemmeren sjældent lader sig vaske?

Er der nogen, der kan fortælle mig hvor længe killingepasset gælder? :? For jeg synes godt nok, at Freja stadig giver ham en lang line i visse tilfælde. :øhmm: Dog har jeg også hørt, at hun har “fået ram” på Bernie, når han har været for meget, og han har så sagt et piv (lige som når vi sige Av!) og kommer så og vil putte hos mig efterfølgende.

Ganske kort:

Katte lever ikke i flokke men i grupper. De stammer fra et solitært dyr (dvs dyr der lever alene bortset fra parringstiden) og ikke fra flokdyr -grunden til, at vi kan holde flere sammen i dag og at man i det fri blandt forvildede katte ser dem sammen i grupper er, at tamkatten er domesticeret ved at mennesker har valgt de dyr ud med “godt temperament”. Det har indflydelse på en lang række ting i et dyrs adfærd, at det tamgøres og bliver til husdyr. Fx sænkes adrenalinniveauet og tolerancetærsklen over for artsfæller og andre arter øges.

I gruppen er der roller, men rollerne er ikke liniære, så de går fra nummer 1 til nummer sjok og man hakker ikke på hinanden nedad. Det er høns, der har den slags ordener i deres samliv.

Da Felis lybica, den afrikanske vildkat, som tamkatten stammer fra, er solitær og tamkatte fint kan overleve uden hjælp fra andre artsfæller, har tamkatten ikke haft behov for at udvikle ritualiseret sprog så som dominans og underkastelse. At katte naturligvis kan udvise dæmpende signaler er en helt anden ting. Men motivet er ikke at stige i rang eller tilrane sig magt og ære, men alene at dæmpe for derved at undgå en konflikt og deraf eventuelle skader

Ang din kats adfærd: det ved jeg ikke med sikkerhed, da jeg ikke har set katten. Lyder mest som en teenager, der er ved at lære kattesprog af en ældre og mere erfaren kat, eller en tillært adfærd, der bygger på tidligere erfaringer, som katten har haft succes med virker.

MVH