Flokproblem

Som jeg tidligere har nævnt så har min kærestes lille søde hunkat Mille på 2 år svært ved at blive accepteret i min flok.
Jeg har som bekendt Frida på 15,5 år der holder sig ovenpå med Fiona på 1 år, når den hjemme.
Så har jeg Alfred på 1 år, der er bror til Fiona.

Fiona har det med at rende hen foran Mille og “sige” Bøh. Det vil sige at hun angriber hende ikke. Alfred derimod er begyndt at gå direkte til angreb på Mille, senest i aftes, da vi var kommet i seng. Det var så hårene fløj.

Kattene er blevet sammenbragt i foråret efter alle kunstens regler med: tremmedør, feliway i kontakten, Bach blomsterdråber osv. Hele sommeren er det gået NOGENLUNDE (der har været sammenstød), men det er gået helt galt her i vinter, hvor alle kattene er meget mere inde. Især Mille vil nødig ud om vinteren, hvor Alfred er ude flere gange i løbet af dagen og ofte om natten.

Vi talte i nat om, om vi virkelig var der at vi skal skille os af med en af dem. Noget vi selvfølgelig vil være meget kede af, da vi er så glade for vores dyr.

Det næste punkt er jo, hvis vi skal af med en, hvilken skal det så være? Min kæreste har jo kun en kat og jeg har tre. Omvendt så kan mine tre jo godt sammen, så der er måske størst chance for fred og fordragelighed fremover. De to søskende Alfred og Fiona har ikke mere noget sammen, men de lever side om side.

Næste dilemma er: hvem vil have en 1 årig eller 2 årig huskat? Vi synes jo at de er noget helt særligt. Vi tænker også, at de måske skal være enebarn et sted? De kan begge fint gå med en sød hund.

På mit nytårsbillede herinde (sætter det lige på igen), der kan de jo sidde sammen alle sammen, når jeg giver go bidder, men der kontrollerer jeg jo også situationen. De får vand når de slås, og vi lukker den ene ud, når vi er i nærheden og kan handle på det. men det kan vi jo ik altid.

Mille bliver naturligvis stresset af at skulle være på vagt hele tiden. Og nogen gange knurrer hun jo så på forhånd og kommer derved selv til at optrappe en konflikt.

Jeg vil gerne høre, hvad I tænker, mener eller har af erfaringer… :disappointed_relieved:

På billedet er den lille gråmis Mille, den sorthvide Alfred og tortien Fiona.

Ps. Kigger lige nu på katte adfærdskonsulenterne Ayoe Hoff og Michelle Garnier… Har I erfaring med dem?

Nogen der kender hende her: http://www.nemokatoghund.dk/ ?

Jeg kender Michelle Garnier og hun er super dygtig. Kender desværre ikke de andre, men måske andre gør det?

1 Synes om

Jeg har selv brugt Ayoe da jeg fik mine 2 katte. De kunne heller ikke enes. Hun er meget dygtig og jeg kan 100 % stå inde for hende samt anbefale hende.

Michelle Garnier er der også mange der har meget positivt at sige om, men kender hende ikke selv personligt. Både Michelle og Ayoe er lokaliseret på Sjælland.

Nemokatog hund er vist i Jylland.

1 Synes om

hun er herinde under navnet @lenschow

2 Synes om

Vi har talt meget frem og tilbage herhjemme om ovenstående. Vi må erkende, at vi ikke har overskud og økonomi til at gå i et større adfærdsprogram med adfærdskonsulent, hvor vi skal investere en masse penge og tid. Vi har brugt rigtig mange penge på dyrlæger i efteråret med 3 syge katte, og vi har selv meget at forholde os til lige nu.

Derfor skal det snart blive bedre her, ellers flytter vi Mille tilbage til min kærestes gård, hvor han har en lejer og hvor han selv er nogle gange om ugen.

I nat adskilte jeg huset så Mille sov med hunden, som hun kan fint med, og de andre tre katte sov i den anden halvdel af huset. Der kan være flere fredelige timer i løbet af dagen og aftenen, men pludselig tager fanden ved især Alfred, og så får Mille tur. Fiona “nøjes” stadigvæk med at sige BØH. Men ofte tænder det så Alfred og han kører den endnu længere…

Det er helt tydeligt, at det er blevet værre her i vinter, hvor de er så meget inde. I sommers var Mille ofte ude en dag eller to og kom hjem og spiste og sov. Nu vil hun helst være inde hele tiden og æde. :tihi:
Vi sørger selvfølgelig for at snakke og kæle med Mille, så hun føler sig elsket.

Hvor “slemt” har det været når I har omplaceret en kat, der ikke trives i flokken?

FOR slemt :frowning: Man har jo desværre en tendens til at trække tiden ud, fordi det er så forbandet svært. Både at give slip på katten og at finde et hjem, som man har tillid til vil tage sig godt af den.

Hvis Mille kender gården og føler sig hjemme der, og hvis lejeren vil passe hende, så synes jeg, det lyder som en god løsning.

1 Synes om

Du har ret i Galath, at man bare bliver ved at håbe at det bliver bedre. Lige nu tænker jeg også at det har været en proces at komme hertil. :disappointed_relieved:

Så er vi ved at gøre klar til at Mille flytter tilbage til sit gamle hjem på min kærestes gård. Det bliver i dag eller i weekenden. Både Alfred og Fiona jagter hende. Især Alfred er hård ved hende. Udover at det er så vildt synd for Mille, så stresser jeg over det. Fordi jeg har ondt af hende og fordi jeg hele tiden skal være på vagt for at beskytte hende. Og jeg når det jo ikke altid. Måske er det ikke rimeligt at hans kat skal væk når jeg har tre og han har en. Men hvis Mille skal være her så skal både Alfred og Fiona væk. Og så er der gamle Frida tilbage som jo ikke holder evigt. OG Fiona og Frida har noget helt særligt sammen og ligger sammen hver dag. Så det ville være endnu et tab for Frida. Så det må være sådan. Jeg håber det bliver godt for Mille, når først hun er kommet afsted. :heart_eyes: Jeg vil jo bare at alle skal have det godt…

4 Synes om

Den slags betragtninger om, hvad der er fair over for menneskene, er man nok nødt til at tilsidesætte og så se på, hvad der er fair og mest rigtigt for kattene.

Som jeg forstod på dig, så kommer din kæreste flere gange ugentligt på gården? Så han mister hende jo ikke. Jeg håber, lejeren er glad for katte og vil tage sig godt af hende.

4 Synes om

Jo han kommer der mindst et par gange om ugen. Og lige nu er der en lejer, men til foråret er han da kun i weekends pga et job. Men vi køber en foderautomat til hende, så vi ved der altid er mad. Og drikke selvfølgelig.
Hun bliver lidt mere alene, men det var hun jo også før vi flyttede hende op til mit sted. Nu kan hun regere i et helt hus uden at skulle være på vagt hele tiden. Her opholder hun sig i en stue for at være i sikkerhed. Og hun kan rende ude på en kæmpe grund og der er kattelem til fyrrummet, hvor der er varme. Så der er garanteret det bedste, det er bare lidt svært lige nu. Hun flytter i eftermiddag. :disappointed_relieved::smiley: jeg har det på begge måder.

1 Synes om

Kan I anbefale en foderautomat? Det er helt nyt for os. :grinning:

Jeg kender ikke det store til foderautomater, men tænker I kan bruge en af dem, hvor der er sådan en beholder oven på en skål.

Det holder nok ikke så længe med foderet, men I kan jo fylde den op dagligt, når I er ude og se til hende :slight_smile:

2 Synes om

På zoo plus er der mange kan jeg se. Foderautomat til katte | zooplus.dk Har bla set på denne …Le Bistro foderautomat | zooplus.dk

kender nogen noget til den eller en af de andre?

Min kæreste har lige skrevet, at Mille går rundt dernede, som om at hun altid har været der. Åh det var godt at høre. :heart_eyes:

9 Synes om

Og udlejeren har taget godt imod hende, selvom han er hundemand. :heart_eyes: det er min kærestes kammerat så vi kender ham godt. Nu kan jeg ånde lettet op. Og her er fred og ro. :grin:

5 Synes om

Godt at høre :smiley:

1 Synes om

Ja for det har været en svær beslutning. :sweat_smile: Måske bliver det bare det allerbedste vi kunne gøre for Mille. Tror I at hun kan lugte sig selv efter små 9 måneder?

Hvis der ikke har været alle mulige andre dyr i mellemtiden, er det vel ikke umuligt. Men det lyder jo i hvert fald, som om hun genkender stedet og føler sig hjemme uanset.

Nu må I jo så følge hende og se, hvordan hun reagerer over tid. Om hun affinder sig med at være mere alene og ikke have sine mennesker hos sig hele tiden.

4 Synes om