Om lidt over en uge skal ud og flyve for første gang, og jeg er dødsens angst, det er sådan at jeg drømmer om alt verdens ulykker hver nat og vågner op og ryster helt våd af sved.
Har i nogle råd til hvad man kan gøre når man skal ud og flyve første gang? 
Måske en hypnotisør?
Men start med at gå til din læge og fortæl ham/hende hvordan du har det, der er nok ikke så mange muligheder når der kun er en uge til I skal afsted, men jeg kunne måske forestille mig noget med en recept på et par enkelte beroligende piller til ud- og evt. hjemrejse.
Held og lykke med det og god ferie…
Drik lidt alkohol inden afrejse.
Nu er det lidt kort tid, men tror sådan et flyvekursus vil være sundt:)
http://www.bp-hypnose.dk/flyskraek.html?gclid=CNWco7rM_qgCFYINfAodWW8BRw
http://www.akutcoaching.dk/flyskraek.html
osv… der er en masse på nettet 
I starten var jeg også skræmt… Men, det hjalp faktisk en del da jeg sad i flyet, og intet skete, og det hele foregik roligt.
Du kan også roligt spørger stewardesserne i flyet, om det er normalt at det bumper sådan. De største fly er faktisk dem som er mest behaglige. Hader at flyve mellem sjælland og jylland. For det er bitte små fly hvor det hele ryster meget mere:)
Jeg burde nok være den sidste til at give gode råd imod flyskræk, da jeg selv har det af h-til, når jeg skal flyve.
Jeg hæfter mig blot ved, at skriver at du aldrig har prøvet at flyve før, så reelt er du bange for noget du, ikke ved hvad er.
Håber du forstår, hvad jeg mener.
Det er vigtigt, at du anerkender, at du er angst.
At forsøge at undertrykke det, gavner ikke.
Har du overvejet at skrive ned, hvad du præcis er bange for?
Ikke at du behøver at vise brevet til nogen, men bare at få sat ord på.
Nogle gange kan det hjælpe at få udtrykt, hvad man er bange for.
Min primære årsag til at jeg ikke bryder mig om at flyve er, at jeg ikke bryder mig om IKKE at have fast grund under mine fødder. .
Måske finder du også ud af, hvad det er du frygter.
Måske finder du ud af, at det slet ikke er så “skidt” at flyve.
Måske kan du ligefrem lide det, når du først er i det.
Det håber jeg.
Rigtig god flyvetur
Be til Gud, det gør jeg når jeg skal flyve og så holder jeg også fast i armlænene og hjælper med at holde flyet oppe :høhø:
Jeg har også en styg flyskræk, men jeg kaster mig altså bare ombord alligevel (ikke andre muligheder hvis jeg gerne vil hjem engang i mellem).
Min angst handler om ‘røret’ synes det er SÅ væmmeligt når de lukker døren og man bare VED man ikke kan komme ud, og heller ikke liiiige kan rulle vinduet ned for at få lidt frisk luft. Med andre ord, jeg får klaustrofobi, klamme hænder, hjertebanken og har ved flere lejligheder siddet og tudet…
I virkeligheden synes jeg det er fedt når flyet letter, elsker suset i maven, og elsker også at flyve… og lande, og lufthuller er endnu morsommere fordi det virkelig kan gå op og ned som i en bedre rutchebane. Så min egen angst handler udelukket om at jeg har svært ved at sidde i det der lille rør…og ikke har mulighed for at komme ud.
Ulykker og den slags er jeg ikke bange for.
Tja, drinks kan tage det værste - det kan en nervepille også. Men når du ikke har prøvet det før, så tag det hele som en oplevelse. RIGTIG mange er bange for at flyve, så du er ikke den eneste, og hvis du kigger dig godt omkring i flyet, så får du sikkert øje på nogen der ikke ser særlig begejstret ud, og det kan faktisk godt hjælpe at finde ud af, at man ikke er alene med sin angst:D
Da min datter var lille strøg vi ind i en omgang væmmelig turbolens. Jeg beroligede hende og mig ved at synge en tilfældig valgt sang. Valget faldt på ‘‘jump down turn around - pick a ball of cotton’’ 
Mette, angsten for at flyve er meget værre end at flyve - glæd dig til din første tur i rummet
[QUOTE=Lindvig;602908]Jeg burde nok være den sidste til at give gode råd imod flyskræk, da jeg selv har det af h-til, når jeg skal flyve.
Jeg hæfter mig blot ved, at skriver at du aldrig har prøvet at flyve før, så reelt er du bange for noget du, ikke ved hvad er.
Håber du forstår, hvad jeg mener.
Det er vigtigt, at du anerkender, at du er angst.
At forsøge at undertrykke det, gavner ikke.
Har du overvejet at skrive ned, hvad du præcis er bange for?
Ikke at du behøver at vise brevet til nogen, men bare at få sat ord på.
Nogle gange kan det hjælpe at få udtrykt, hvad man er bange for.
Min primære årsag til at jeg ikke bryder mig om at flyve er, at jeg ikke bryder mig om IKKE at have fast grund under mine fødder. .
Måske finder du også ud af, hvad det er du frygter.
Måske finder du ud af, at det slet ikke er så “skidt” at flyve.
Måske kan du ligefrem lide det, når du først er i det.
Det håber jeg.
Rigtig god flyvetur :)[/QUOTE]
Jeg ved 3 ting jeg er bange for før jeg sætter mig op i flyet:
Jeg er mega højdeskræk!
Jeg ved ikke om jeg er bange for at flyve endnu - men jeg er bange for ikke at flyve mere (og det har faktisk gjort at jeg flere gange har været ved at aflyse, heldigvis er min veninde sød og forstående og får mig ned igen før det sker)
Jeg er så bange for aldrig at komme til at se Mini igen, at bare tanken er lige ved at få mig til at tude. Har lige mistet mine 2 små prinsesser og ville ikke kunne bære ikke at skulle se min dronning igen. Det er første gang i næsten 3 år jeg forlader hende i mere end en weekend, og har nok meget sværere ved at undvære hende, end hun har ved at undvære mig, for jeg ved at min mor vil r*v forkæle hende.
Det må være god træning, kan spørge min træningsvejleder i morgen om det også gælder :høhø:
[QUOTE=Helene;602931]Jeg har også en styg flyskræk, men jeg kaster mig altså bare ombord alligevel (ikke andre muligheder hvis jeg gerne vil hjem engang i mellem).
Min angst handler om ‘røret’ synes det er SÅ væmmeligt når de lukker døren og man bare VED man ikke kan komme ud, og heller ikke liiiige kan rulle vinduet ned for at få lidt frisk luft. Med andre ord, jeg får klaustrofobi, klamme hænder, hjertebanken og har ved flere lejligheder siddet og tudet…
I virkeligheden synes jeg det er fedt når flyet letter, elsker suset i maven, og elsker også at flyve… og lande, og lufthuller er endnu morsommere fordi det virkelig kan gå op og ned som i en bedre rutchebane. Så min egen angst handler udelukket om at jeg har svært ved at sidde i det der lille rør…og ikke har mulighed for at komme ud.
Ulykker og den slags er jeg ikke bange for.
Tja, drinks kan tage det værste - det kan en nervepille også. Men når du ikke har prøvet det før, så tag det hele som en oplevelse. RIGTIG mange er bange for at flyve, så du er ikke den eneste, og hvis du kigger dig godt omkring i flyet, så får du sikkert øje på nogen der ikke ser særlig begejstret ud, og det kan faktisk godt hjælpe at finde ud af, at man ikke er alene med sin angst:D[/QUOTE]
Det lyder altså godt nok heller ikke særlig behageligt. Jeg er heldigvis ikke klaustrofob, men jeg har angst, og det er nok ligeså slemt.
Jeg mener bare at jeg har hørt/læst et sted at det er dumt at snuppe en drink for så er man endnu mere obs på hvad der sker i flyet. :?
Jeg står bare lidt i l*rt til langt op over knæene, for jeg har lige skiftet læge og de vil selvfølgelig ikke give mig noget beroligende før de har læst min journal, og den er min gamle læge enormt langsom om at sende videre 
[QUOTE=birtheras;602958]Da min datter var lille strøg vi ind i en omgang væmmelig turbolens. Jeg beroligede hende og mig ved at synge en tilfældig valgt sang. Valget faldt på ‘‘jump down turn around - pick a ball of cotton’’
Mette, angsten for at flyve er meget værre end at flyve - glæd dig til din første tur i rummet :D[/QUOTE]
Undskyld, men jeg kunne ikke lade være med at grine her, og faktisk så ved jeg at min veninde også kunne finde på at sætte sig til at synge for mig hvis det gik galt. Hun er ikke helt normal 
(Thank Good for that! :klapper:)
Altså Mette - det der med højdeskræk, er ikke sikkert det bliver et problem. Jeg lider også rigtig meget af højdeskræk, og bliver svimmel bare jeg står på en telefonbog. Jeg troede også det ville være mit største problem, da jeg skulle op at flyve for første gang, men det var det faktisk slet ikke. Jeg kan endda sidde ved vinduet og kigge ud, uden at føle mig dårlig. Faktisk synes jeg det er vildt spændende at flyve, og en stor oplevelse. Nu har jeg så heller ikke været oppe at flyve ret mange gange, så hver gang er noget helt særligt 
Jeg er en af dem der ELSKER at flyve.
Har fløjet meget endog som luft fotograf i en periode, hvor jeg sammen med en pilot fløj i en lille et-motors maskine og tog billeder af industri- og landbrugsejendomme.
I sådan en lille put kan man virkelig mærke at man flyver. Første gang jeg var på en foto-session var der en anden pilot med; lige da vi var kommet ordentlig op i luften slukkede piloten motoren og sagde “Hov, hva’ var nu det…?” selvfølgelig for at jeg skulle blive bange 
, faktisk ret ondt, når han ikke kendte mig, men jeg reagerede overhovedet ikke og så var det jo ikke sjovt.
Jeg tror årsagen til at mange er bange for at flyve, er at man ikke selv synes man har en form for kontrol. Det har man jo så heller ikke, når man kører i taxa, bus, tog eller andet transportmiddel, hvor man ikke selv er chauffør, men det er noget kendt man er ude i der, så det er nok årsagen til at det (som regel) er noget andet…
Jeg kan ikke forestille mig at højde-skræk vil udløses i et fly, jeg er ikke decideret højde-skræk, men jeg bryder mig ikke om at stå for tæt på kanten, hvis der er langt ned. Hvorimod jeg elsker at sidde ved vinduet i et fly og følge med i start og landing.
Prøv at se denne video med en bengal kat, Iris, der ligger i forruden af et lille fly der lander:
Prøv at finde ud af, hvad du egentlig er bange for, jeg tror også det er en god idé, at skrive det ned (til eget brug) for at få sat ord på.
Prøv at søge på nettet, jeg er sikker på der er gode råd at hente.
Prøv at glæde dig til den fantastiske oplevelse, du skal til at have.
Ha’ en rigtig god tur
Jeg boede for en del år siden i 5 år i London hvor jeg arbejdede for SAS. Jeg fløj hjem ca hver 6 uge - ingen problemer der.
Så for 13 år siden fik jeg min datter og vores første flyvetur sammen til Cairo var hjemrejsen ikke sjov. Lyn, torden og en masse turbolens. SÅ blev jeg bange for at flyve.
Jeg har sagt nej tak til masser af stuedieture til fantastiske destinationer fordi jeg ikke turde flyve. Jeg har dog hvert år taget mindst en tur med min datter, men helt ærligt så har jeg været et nervevrag i ugen op til, og tårene løb ned af mine kinder på hele flyveturen (jeg sagde ikke en lyd).
Mit eneste råd til dig er at have rigtig god tid, både til at komme til lufthavnen og i lufthavnen.
Lad vær med at drik mere end en eller højst to genstande.
Jeg tror ikke din højdeskræk har noget med din flyskræk at gøre.
Jo ældre min datter er blevet jo mindre er min flyskræk blevet. Jeg flyver nu min 2-3 gange om året uden at græde men jeg kommer aldrig til at kunne lide at lette og lande.
Du må bare fortælle dig selv at det altså stadig er den mest sikre transportform.
god tur.
Jeg har det som Pia - elsker at flyve! Er vild med at lette, når man får det lille sug i maven ligesom i rutsjebanen og turen i sig selv - konceptet med at kunne komme flere tusinde kilometer på så kort tid er jo fantastisk! Landing elsker jeg så ikke, men kun fordi jeg har undertryk i ørerne og nogle gange får ret ondt i ørerne under landing (jeg kan ikke trykudligne) - men det går jo heldigvis hurtigt over.
Jeg håber du vil nyde turen mere end du umiddelbart frygter - det er helt fantastisk