Foder og blæreproblemer

For et stykke tid siden skiftede vi foder her i huset, fra kun tørkost til vådkost med en smule tørkost som snack på activityboards osv… Og det har været en kæmpe succes! 2 af vores overvægtige tøser har begge tabt sig og alles pels er lækker, tyk og silkeblød, vores hankastrat har taget en lille smule på som han skulle og de virker alle glade for det nye foder… De bliver fodret med en blanding af Bozita og Feline Porta 21…

Lige indtil, åh nej, små klumper med tis i kattebakken og en smule blod i urinen, en af vores tøser havde fået blærebetændelse… Jeg opsamlede hurtigt en prøve fra hende og vi tog til dyrlægen morgenen efter. Det var som jeg havde gættet, blærebetændelse og også krystaller i urinen… Hun fik antibiotika og smertestillende og vi fik besked på at hun skulle have Hill’s S/D for at opløse krystallerne og at hun bagefter skulle over på Hill’s C/D eller lignende fra RC… -Hvor længe? Jamen resten af livet og også de andre katte, ellers ville de alle få blærebetændelse for det var med sikkerhed foderet der gjorde det…

Lidt shokeret spurgte jeg hvordan salt sammensætningen skulle være da, uden et ordentligt svar, det var bare vores foder der gjorde det og hvorfor jeg fodrede med vådkost, det var da dumt, de ville alle få dårlige tænder og ja, det var ikk så lidt der var galt…

De andre er stadig på vådkost, de har aldrig været i så god foderstand før…

Hun er stadig på S/D i hvert fald indtil posen er tom, hvad der skal ske bagefter ved jeg virkelig ikke…

Er Bozita og Feline Porta skadeligt? Vil alle vores katte få blærebetændelse af det? Hvad skal jeg gøre? Skal min unge hunkat være på dyrlæge tørfoder med ris?!?!? resten af livet? Jeg er så forvirret nu, vores hankat fik på et tidspunkt også blærebetændelse, det er efterhånden mange år siden, den blev behandlet og han har aldrig fået anden kost pga det og det kom aldrig igen (7/9/13). Hvordan burde saltsammensætningen være i vådkost og tørkost for ikke at ødelægge ph’en i blæren og for at der ikke skabes krystaller?

Tak på forhånd…

Er der ikke noget med, at krystallerne kan opstå i den opbevarede urin? Så at det ikke er sikkert, at katten faktisk har krystaller?

En urinprøve skal analyseres indenfor 1/2 time, hvis man skal vurdere den for indhold af krystaller.
En urin der står længere end det vil med stor sandsynlig altid være positiv for krystallisering, så det eneste man kan bruge den til er til at sende til dyrkning og resistens.

Så fundet af krystaller i en urin der har stået natten over vil jeg absolut tage med et gran salt.

En hunkat har et kort urinrør - så de kan sagtens få en blærebetændelse i sammenhæng med, at de har har haft lidt tynd mave fx hvor der er sket lidt bakteriel spredning fra endetarm til urinrør. Det behøver ikke betyde nogen alvorlig sygdom.

Jeg er ked af at sige det, men din dyrlæge tjener penge på at sælge dig lige netop det foder han forhandler - så det anbefaler de fleste dyrlæger så også.

Jeg fodrer nogenlunde lige som du gør - og jeg har ikke haft katte med hverken krystaller eller blærebetændelser. Jeg kender flere, der fodrer på samme vis, der er gået fra at have flere blærebetændelser, til ikke at have nogen.

Hold da op en dyrlæge du har, han vil da vist gerne sælge noget dyrt tørfoder ?. Jeg fodrer rimelig meget mine katte som du gør…Både nuværende og tidligere katte, og jeg har aldrig set blæreproblemer hos mine ( og jeg taler om en periode på mindst 20 år ).

Egentlig ‘sjov’ som dyrlæger kan komme med forskellige udsagn. Jeg har hørt fra indtil flere dyrlæger udtale, at de mener at ensidigt fodring med tørfoder kunne give tandproblemer …Og mine dyrlæger anbefaler at fodre med MASSER af vådmad for netop at undgå nyre/blære problemer.

Jeg var også enormt utilfreds med de svar jeg egentlig ikke rigtig fik dernede… Og det med foder er generelt ikke noget jeg snakker med dyrlæger om, med mindre man altså gerne vil ha svarene Hill’s, RC eller hvad de nu end sælger… Hvad med ph’en? Den var efter sigende alt for høj, omkring 8 eller 9 tror jeg han sagde…

Jeg mener at kattens urin har en ph normal værdi på omkring 6,5
Der kan være flere årsager til at der er blevet dannet krystaller …Feks Overvægt ( manglende aktivitetniveau )/ infektion fra kattebakken / sukkersyge som ændrer urinens sammensætning / forsnævring af urinrøret eller andre anatomiske anormaliteter. Så jeg synes nok din dyrlæge er hurtig ude med udlukkende at give fodringen skylden.

Ved tilstedeværelse af bakterier i urinen, da nedbryder bakterierne urinstof i urinen til ammoniak, som medfører stigning i pH og alkalisering af urinen.
Jo længere urinen har stået, jo større påvirkning af pH værdien på den baggrund.
Så en blærebetændelse med bakterier vil som udgangspunkt altid medføre mere basisk pH i urinen - det siger jo ingenting om, hvad pH værdien i urinen var (foderbestemt) før blærebetændelsen.

Ok… Hmm, så jeg burde få testet hendes urin nu her når hun har spist den pose s/d færdig, prøve med det gamle foder i et stykke tid og teste igen…? Ph’en kan jeg vel måle selv med ph-strips, men den med krystallerne er sværere da dyrlægen skal have den og teste den indenfor 30 min :-/

For at få urinen så frisk som muligt, må dyrlægen da kunne udtage en urinprøve på hende ?

nettop - og lige præcis denne økonomiske interesse gør at man skal være meget kritisk med foder råd fra (nogle) dyrlæger - ville du spørge din lokale mcdonalds om ernærings råd :cool2:

prøv at læse her:

og her er info du kan lave print af til din dyrlæge…

men i øvrigt ud fra det du beskriver ville jeg se mig om efter en anden dyrlæge…

smut du ern tur til Åbyhøj - der er Johan - ham har jeg haft rigtig postive oplevelser med på Skovlunde

Problemet med den høje ph er, at det er ved høj ph, at der dannes struvitter (og ved for lav kan der i stedet dannes oxalatsten, det er sgu ikke let!). Så hvis du kan holde ph på plads, burde du også være ok med struvitterne.

Nu er det et stykke tid siden, jeg har døjet med det her. Min hankat har haft det skidt en del, men er i dag velfungerende på fuld vådfoder (det var han også på en cirka 50-50 blanding af tørfoder og vådfoder med ekstra vand, tilsat et enkelt kyllingelår i ny og næ). Men efter hvad jeg fandt ud af dengang, dannes struvitter af magnesium og øhhh… noget andet, og de dannes netop ved den høje ph. Lavt indhold af magnesium er derfor ofte en ingrediens i urinvejsfoder (ligesom at jeg har bemærket, at det også er lavt i andet foder med lavt kødindhold). Det er selvfølgelig meget smart at spille på flere heste (lav magnesium OG fornuftig ph), men jeg var ikke villig til at fodre mine katte med korn og satsede derfor på at holde styr på ph, hvilket er gået ganske glimrende :slight_smile:

mvh. tina