Fødselsdagsfest hos Gaddafi

Sidste lørdag, var jeg inviteret til 1 års fødselsdagsfest hos en af “mine” killinger. DK Basis Ciano in Blue flyttede til Fyn og bor det mest pragtfulde sted. Hans nye mor mente nu ikke at Ciano passede særlig godt til sådan en smuk blå dreng. Næh et fint russisk forfatternavn, var nok bedre. Meeeen Ciano fandt hurtig ud af at vise sin nye mor hvor fræk han kunne være, så inden længe blev hans nye navn Gaddafi :tihi:

Gaddafi lever et skønt katteliv et sted, hvor han har alle muligheder for at komme ud og fange en masse mus. Hans mor synes dog ikke det er specielt lækkert at træde i en sko, med en død mus i. Det forstår Gaddafi ikke, for det er da en herlig gave at få :tihi:

Men tilbage til fødselsdagsfesten. Gaddafis mor havde bagt lækre boller, og hendes mor havde bagt en skøn brunsviger til kaffen. Men det er jo ikke noget for en fræk russer, som er anderledes vant. Heldigvis havde Gaddafis mor også tænkt på det, og havde lavet en lækker lagkage til ham.

Sådan ser en rigtig misselagkage ud, lavet af kogt kylling, laks og rødspætte, og overtrukket med ymer:

Gaddafi fandt hurtigt ud af der vist var noget lækkert i farvandet:

Men man må nok hellere liiiige kontrollere hvad det nu er for noget inden man sætter tænderne i:

Jooo - det kan vist godt gå an:

MUMS!

Genialt flot kage. :thumbup: Haha, det ettal er da super.

Tillykke med Gaddafis fødselsdag i lørdags.

Åh, får helt lyst til sådan noget. Yes tror jeg har laks i fryseren (kattene får ikke noget af det - dvs. kun det de stjæler, som sædvanligt :høhø: )

Det er den fineste fødselsdagslagkage jeg nogensinde harset…tak for tippet :ok:
Og sikke han smovser den fine missedreng :rock:

Ja det var simpelthen så flot en lagkage. Det er også en idé jeg har tænkt mig at huske. Det var en rigtig dejlig fødselsdagsfest, og Gaddafi kunne tydeligvis huske sin gamle madmor. Hvilket jeg var meget rørt over. Det var SÅ dejligt at se hvor lækker han er blevet.

Tusind tak til Gaddafis mor, for en SKØN dag! :tak:

Sikke en fin kage til en fødselsdagsmisling. :balloner:

Sikke en fin lagkage, og sikke en smuk dreng :wehuu::wehuu:

Ha-ha, det var da en god måde at beskrive det på. Sikke en heldig mis, han er da vist kommet ind i den helt rigtige familie.
Og hvor er han en flot fyr. :inlove: Jeg elsker de blå russere. -lovelove

Lækker fødselsdagskage. :thumbup:

Jamen Gaddafi havde også en rigtig dejlig dag…vidste bare at Solveig skulle til 1 års fødselsdag…har fået verdens dejligste (for mig :høhø:) katte-elskling hos Solveig…hun har været den bedste opdrætter at få kat fra…og tak til alle, der synes han er sød :tak: jeg var meget spændt på om han smuttede og glimrede ved sit fravær…som han plejer, når der kommer gæster, men nej nej…som tidl. skrevet…han kunne helt sikkert kende Solveig…og han fik SÅ fine gaver…lækker sovepude/seng, der lugtede af “familien”, lædermus, pels-legetøj i snor og kattestænger fra Solveig…mormor (min brunsviger-bagende menneske-mor) havde købt lækre sience plan-poser med kylling og laks til hans lagkage…det var sådan en dejlig dag…han er mit eneste “barn” og det eneste andet levende væsen i mit hus, så selvfølgelig skulle han fejres med pomp og pragt…og 1-tallet er klippet ud af et stykke skinke, hvis nogen er interesserede…i dag kom han ind drivende våd fra torden og skybrud, men ud skal og VIL vi, så vi sidder i vinduet og brokker/holder højlydt tale (som Gaddafi han er opkaldt efter…sikken en orator) i frustration over at det regner og buldrer…han trives virkelig i sit kongerige og det var også vigtigt for mig, at min opdrætter så hvilke omgivelser hendes “gamle” killing er kommet til og ser hvordan han er kommet til at se ud og ikke mindst, hvor elsket han er…:wehuu:

Det er ingen sag at være opdrætter, når man render ind i så gode og kompetente killingekøbere. Tak fordi du gav Gaddafi et godt hjem og et super katteliv :tak: