I dag er det Devis fødselsdag. Min lillepige bliver hele 10 år gammel. Men det er nu ikke noget man mærker i det daglige, snarere tværtimod. Hun er blomstret op de sidste par år og har fundet sin anden ungdom - eller er det mon barndom? Der leges, der fræses, der drilles, der nusses, der opdrages - både mig og de to blå - og i det hele taget er der bare en eller anden ro over hende som hun aldrig tidligere har haft.
Devi flyttede ind den 23. maj 2003. Hun var en lille mager pind der skulle finde sig til rette sammen med to voksne huskatte.
Hun fandt heldigvis en reservemor i Freya som hun elskede højt, og selvom de stoppede med at være puttevenner da Freya mente Devi var blevet voksen, var Devi stadig glad for Freya:
Gennem årene har vi prøvet en del:
- et par udstillinger - det var ikke noget for Devi
- butikskat da jeg var selvstændig
- en delvis lammelse i bagkroppen der heldigvis gik i sig selv
- Freyas død og en efterfølgende depression
- 2 hittemisser der ikke kunne lide Devi - og omvendt
- en flytning
- mere plads OG en altan
- Gizmos død og endnu en depression, denne gang længerevarende
- opblomstring
- operation for formodet mælkekirtelkræft
- og en masse gåture i sol, måneskin, sne og sand
Vi har klaret det hele, mig og min sære lille kat og nu fylder hun ti år. Det er ikke sikkert hun var nået så langt hvis hun var endt et andet sted. Det er ikke alle der gider have en kat der ikke gider løftes, bider når man rører forkerte steder eller kæler for længe, river og kradser hvis man forsøger at fastholde hende for for eksempel at klippe kløer - og nærmest ikke kan håndteres af dyrlæge m.m. uden at sætte livet på spil.
Heldigvis endte hun her. Og jeg har altid kunnet se om bag alle ulemperne og forelsket mig dybt og inderligt i den fantastiske lille sjæl jeg fandt.
Devi - jeg håber vi får ti år mere sammen, når du nu alligevel opfører dig som en stor, fjollet killing, kan jeg ikke se hvordan det skulle være noget problem
Og så lige et par billeder taget i dag.
Fødselsdagsgaven var en fin piget nullerput fra Brita, men kunne fødselaren indfinde sig og prøve den? Næh nej, det havde hun overhovedet ikke tid til, der var baldrianbolcher der skulle gnaves i, papirposer der skulle løbes ind i og plastikrotter der skulle bæres rundt på:
Og da hun endelig faldt nok til ro til at der kunne tages et billede var det selvfølgelig i en af de allerede godkendte nullerputter:
Snu som jeg er tænkte jeg at det var placeringen den var gal med, så jeg flyttede fødselsdagsgaven, men det fik jeg ikke andet ud af end at den blev erobret af…Niggi
Og fødselsdagspigen selv? Hun tog sig en velfortjent morfar i nullerputten ved computeren - og der ligger hun for øvrigt stadig