Foredrag - spørgsmål og svar

Først tak til alle som var med i Randers i går og som bakkede op ved at komme og lytte til foredraget om klikkertræning:-) Det er en hyggelig kreds I har der. Dejlige mennesker:-)

Der blev stillet nogle spørgsmål, som jeg umiddelbart ikke havde tænkt over tidligere og som jeg derfor ikke helt kunne svare tilfredsstillende på. Jeg har i dag forsøgt at finde svarene via min dyrlæge samt nogle af de fagpersoner jeg kender.

Har katte brug for at tygge deres mad?
Dyrlægen svarede: Nej - og dog. En kat sluger nærmest sin mad, men den blødgør kødet ved først at “stemple” det igennem munden på vej ned i halsen. På den måde er det lettere at sluge. Du har måske set det, hvis du ser en kat spise en mus eller fugl. Den knuser sjældent knoglerne men knuser det bare og sluger. Fx glider benene bare ned i halsen på katten, når den spiser en hel fugl. Nogle lader dog ben og haler ligge:-)

Katte har derfor ikke et stort behov for tyggeben osv som fx hunde. Katte med tandkødsproblemer - hvilket ofte er genetisk og kan avles væk via selektiv avl på sunde forældredyr - har dog brug for en ekstra indsats - også forebyggende. Derfor kan man få de store dental-foderpiller, immunocare, tandbørstning og tandrensninger. Hvis man vil forebygge effektivt og på en måde som virkelig virker, så er regulær tandbørstning af kattens tænder det vi anbefaler. Spørgsmålet er dog altid om det er arbejdet værd at tage kampen. Er katten ikke vænnet til det fra killing, så er en tandrensning med mellemrum det vi anbefaler.

At fodre med vådkost har ingen beviselig effekt på dårligt tandkød. Vi anbefaler tvært imod, at katte med dårligt tandkød får tørkost fremstillet til den slags problemer, så gummerne bliver arbejdet med under fodringen.

Citat slut.
Knus

Spørgsmål 2: Hvordan er kattens korttidshukommelse?

Her har jeg måtte søge lidt forskellige steder i bøger, nettet samt spørge nogle af de folk, som jeg kender, der arbejder med kattedyr. Jeg fik følgende svar:

Hvad er tidshukommelse? Hvad dækker det over? Det er meget bredt emne jo… Man kan sige, at katte har en enorm god tidsfornemmelse. Katte er kendte for at kunne kende forskel på både tidspunkter for ejers hjemkomst, vågnen op om morgenen, går i send om aftenen osv osv. Nogle katte skelner tilsyneladende også mellem ugedage. Fx gik en tysk kat til bingo hver onsdag klokken 1945 og hjem igen, når det var slut. Katten gik aldrig derned en tirsdag ellersøndag - kun onsdage. Der er flere eksempler. Katte kan ikke klokken, men de kan fornæmme om noget er lang tid eller kort tid.

Kattens hjerne ligner menneskets i miniudgave (modsat hunden og endda nogle primater). Katte er set udvise “humor”, problemløsning og imitation (hvilket forskerne er uenige om er tegn på selv-bevidsthed. Forsøg har vist, at kattens tankevirksomhed kan gå langt tilbage i tid dvs langtidshukommelsen er enorm god. I forsøg, hvor katte skal huske kombinationer af indviklede tankegange og problemløsninger, klarer katten sig faktisk bedre end rhesusaber og orangutanger. Undersøgelserne blev udført ved University of Michigan og de konkluderede at en hunds hukommelse kun varede fem minutter, men en kats kan vare helt op til seksten timer. Det er længere end hukommelsen hos både rhesusaber og orangutanger.

Katte lærer hurtigt af deres fejl og gentager dem sjældent, hvis fejlen medfører en grim konsekvens af en slags eller hvis fejlen er total spild af tid.

Tilgengæld viste et lignende forsøg, at hundens korttidshukommelse er bedre end kattens.

Dette passer fint med, at vi, når vi klikker i starten skal være OBS på, at levere forstærkeren (godbidden) et til 2 sekunder efter klikket.

Dette er faktisk en meget god artikel. Fandt den lige før:
http://en.wikipedia.org/wiki/Cat_intelligence

Mener det var svar på de to spørgsmål. Om det er sandt eller ej, det som dyrlægen og forskerne siger - det tør jeg ikke sige:-)

Knus

og her

http://www.foxnews.com/story/0,2933,293992,00.html

knus

Hej Helle

Super med en tilbagemelding, fedt at læse!

Vh Annette

Du skal i alt fald have tak for et meget interessant foredrag, jeg fik i alt fald lyst til at prøve, om ikke andet så på min hund…

Selv tak:-) Det er altid rart at møde engagerede ejere - uanset om de træner eller ej. Det var mit indtryk, at “flokken” i Randers alle som en er engagerede. Det luner en katteelskers hjerte:-)

K

Jeg vil i hvert fald sige tusind tak fordi du kom og holdte et rigtigt informativt foredrag.

Forhånds-interessen var stor hvilket også kunne ses på fremmødet - vi “plejer” “kun” at være ca. halvt så mange - en hård kerne af gengangere :stuck_out_tongue:

Men de rigtige emner kan altså få folk ud af starthullerne. Jeg glæder mig allerede til næste måneds foredrag om problemadfærd.

Og så har jeg lige et spørgsmål til dig Helle.

Har du et forslag til en eller anden form for klikkertræning for begynderkat og menneske, der kan få en kat til at slappe af når han er ude af buret på en udstilling. Han er ikke bange som sådan, men hvæser af alt og alle uanset om de har to- eller fire ben, knurrer også nogen gange, kan finde på at sitre over hele kroppen. Og jeg har fundet ud af at adfærden kun præsenterer sig så kraftigt når det er mig der tager ham ud af buret, klargør ham og tager ham til dommer og præsenterer ham m.m. Hvis en steward eller bekendt får ham er han nærmest et englebarn.

Måske det er mig der skal klikkertrænes :smiley: - snakkede faktisk lige om det med en psykolog i dag :slight_smile:

Helle - Mange tak for det her indlæg. Det var jo bla. Nina og mig der var interesserede i det med kattens korttidshukommelse, når vi nu netop kendte til hestens. Så må da lige sende hende et link til denne tråd.

Jeg gik jo hjem og forsøgte at klikkertræne videre med Diego. Det gik altså ikke godt :frowning: Han synes ikke rigtig at kunne fange pointen. Jeg forsøgte at lære ham at røre min finger med pote eller snude. Synes ikke jeg kunne se at han lærte det. Forsøgte jo med din Tip, og det var en hel anden fornemmelse jeg havde der.
Så har du nogen råd til hvordan jeg bedst lærer ham det? Tålmodighed ?

Super at du kan linke det til Nina. Noget tyder jo på, at det er 10 minutter. Det er temmelig lang tid, må jeg sige… men denne undersøgelse viser det, og det er vist den nyeste… sig, at hun kan google felis catus short time memory - så dukker der andre undersøgelser op også.

Angående Diego, så tror jeg måske, at vi skulle finde en dag, hvor jeg kommer til Århus og ser jer træne? Det kan være, at jeg kan se, hvad der sker? Det er da et forsøg værd, hvis du har lyst naturligvis. Jeg kan dog ikke de kommende to uger - men herefter er der god mulighed. Min mail er [email protected] hvis du vil

Knus

Jeg tænker, at det måske er bedre - og mere privat for dig som ejer - hvis du sender mig en mail om dette på [email protected] Jeg har et par ting, som du kan prøve af. Ikke fordi jeg ikke vil dele det med resten af brugerne herinde - men jeg foretrækker, at ejerne selv bestemmer, hvad de vil dele med andre end mig. jeg har jo fx tavshedspligt af samme grund.

Jeg svarer gerne her - men send mig ellers en mail, så svarer jeg der. Så kan du altid lægge det du ønsker herind i en tråd bagefter:-)

Knus Helle