Jeg er lige kommet hjem fra det mest fantastiske og interessante foredrag
i årevis.
Foredrag om ADHD. 
Jeg skal love for at jeg lærte noget om ADHD.
SUPER.
Fra 20. september og èn uge frem, er der ADHD-uge.
Spring på nogle foredrag.
Det vil I ikke fortryde.
Ved du om der kommer nogle i nærheden af Haderslev? Min nevø og min storebror har nemlig ADHD (Og jeg er lige nu på vente liste til en psykiater for at finde ud af om jeg har ADD)
[quote=Mona Jensen;255054]
Spring på nogle foredrag.
Det vil I ikke fortryde. :)[/quote]
Jo, det ville jeg
Sygdomme der ikke figurerer i min omgangskreds… Ja, dem gider jeg altså ikke spilde min tid på
Men fint, at du synes godt om det.
Nej…ikke lige nu; men jeg har en søn, som er læge.
Ham fisker jeg lige frem en af de nærmeste dage.
Han er på lægekonference denne uge.
[quote=Mona Jensen;255060]Nej…ikke lige nu; men jeg har en søn, som er læge.
Ham fisker jeg lige frem en af de nærmeste dage.
Han er på lægekonference lige nu. :)[/quote]
Okay
[quote=Natascha;255059]Jo, det ville jeg
Sygdomme der ikke figurerer i min omgangskreds… Ja, dem gider jeg altså ikke spilde min tid på
Men fint, at du synes godt om det. :)[/quote]
Jeg kender da heller ikke nogen, der har ADHD.
Derfor kan man jo godt interessere sig for noget -
blot fordi det ikke lige ligger på havegangen.
[quote=Mona Jensen;255063]Jeg kender da heller ikke nogen, der har ADHD.
Derfor kan man jo godt interessere sig for noget -
blot fordi det ikke lige ligger på havegangen. :)[/quote]
Ja, men det intresserer mig ikke
[quote=Mona Jensen;255054]Jeg er lige kommet hjem fra det mest fantastiske og interessante foredrag
i årevis.
Foredrag om ADHD.
Jeg skal love for at jeg lærte noget om ADHD.
SUPER.
Fra 20. september og èn uge frem, er der ADHD-uge.
Spring på nogle foredrag.
Det vil I ikke fortryde. :)[/quote]
Jeg kender til personer med den sygdom som klare sig rigtig flot i samfundet
Jeg mener at læger/ psykologer i dag er for hurtige til, at stemple børn med diagnosen ADHD og forældrene er hurtige til, at proppe dem med Ritalin.
Den betragtning er ud fra 5 børn, som jeg har kendt og passet og de fejlede imo ikke noget, andet end at de var børn og det skal de vel have lov til…
Tror tit det er lidt nemmere for forældrene, at lige smide en diagnose på sit barn, fremfor at opdrage eller tale med det og lægerne hopper åbenbart hurtigt med på den.
[quote=Buffy;255071]Jeg mener at læger/ psykologer i dag er for hurtige til, at stemple børn med diagnosen ADHD og forældrene er hurtige til, at proppe dem med Ritalin.
Den betragtning er ud fra 5 børn, som jeg har kendt og passet og de fejlede imo ikke noget, andet end at de var børn og det skal de vel have lov til…
Tror tit det er lidt nemmere for forældrene, at lige smide en diagnose på sit barn, fremfor at opdrage eller tale med det og lægerne hopper åbenbart hurtigt med på den.[/quote]
Min bror fik først konstateret det som voksen, netop fordi læger osv bare sagde “Jamen han er jo kun et barn” da han var barn. Tænk sig, han kunne ha haft en nemmere skolegang fordi han kunne ha fået hjælp.
Min nevø har været under opsyn siden han var 2 år, hvor man så de første tegn, og så er det bare blevet værre og værre, han har været til sataler med psykriatere der har lavet tests med ham. og det var først i sidste måned han officielt fik konstateret ADHD. Han er ikke på medicin, men hvis det fortsætter ned af bakke som det gør nu, bliver han nødt til at have det for at kunne leve et normalt liv.
Jeg har selv mange af ADD symptomerne (ADD er ligesom ADHD, bare uden hyperaktiviteten), derfor vil jeg gerne selv have det undersøgt, da jeg så måske kan få hjælp til at få min hverdag til fungere lidt mere “flydende” hvis man kan sige det på den måde.
Desværre går der nok laaaang tid før jeg kan få svar. Hende jeg er blevet henstilt til har nemlig op til 15 måneders ventetid.
Så det er ikke alle børn der bare får smidt dianogsen i hovedet.
[quote=RatsterZoo;255080]
Så det er ikke alle børn der bare får smidt dianogsen i hovedet.[/quote]
Nej, det skriver jeg heller ikke, men mange gør og det går jo så ud over din bror, dig og andre, der virkelig har brug for hjælpen.
Jeg er sikker på, at vores den ældste også kunne have fået et stempel i panden med ADHD, hvis vi havde forsøgt.
Han var ikke et nemt barn ift. hans søskende, men i dag er der jo intet og 2 af de børn, som var meget i vores hus og som blev påstået til, at have ADHD har imo aldrig fejlet noget og de voksede da også op til, at blive fornuftige unge drenge. Vi flyttede så, så har ikke lige kontakt med dem mere, men de er store teenagere og voksne i dag…
[quote=Buffy;255071]Jeg mener at læger/ psykologer i dag er for hurtige til, at stemple børn med diagnosen ADHD og forældrene er hurtige til, at proppe dem med Ritalin.
Den betragtning er ud fra 5 børn, som jeg har kendt og passet og de fejlede imo ikke noget, andet end at de var børn og det skal de vel have lov til…
Tror tit det er lidt nemmere for forældrene, at lige smide en diagnose på sit barn, fremfor at opdrage eller tale med det og lægerne hopper åbenbart hurtigt med på den.[/quote]
Er for så vidt enig med dig… “Man” er ofte en anelse for hurtigt til at komme med diagnoserne…
Men - de børn/unge som virkelig har ADHD, damp, Tourette eller hvad er nu kan være tale om, skiller sig i den grad ud fra normalen, så blot lidt ordentlig observation kan identificere dem og give dem hjælp!
Har prøvet at stå i en situation, hvor samtlige pædagoger på SFO, Bhklasselærer og assistent, forældre og familie alle var enige om at der var noget galt… skøn unge, men med noget… Skolepsykologen var ikke enig! Der var tale om inkompetente professionelle og dårlige forældre, der ikke kunne sætte grænser :mad:
Så føler man sig dælme magtesløs!!! Heldigvis havde familien en god privatpraktiserende læge, der vidste hvilke tråde der skulle trækkes i… Efter en udredning på børnepsyk blev ungen diagnosticeret med Tourette syndrom! Oven i købet i svær grad…
Sikke en lettelse for alle, at få den diagnose… endelig kunne man forholde sig til ungen på den rigtige måde! Barnet fik en så meget bedre dagligdag - langt mindre konfliktfyldt…
Den anden unge fra samme klasse… ja ’ han var bare en helt almindelig dreng! Og vi satte aldrig andet stempel på ham… trods at han var dreng med stort D
Jeg ved ikke helt med hvad du mener med den sætning. Men den irritere mig, så før jeg svare, vil jeg gerne vide hvad du mener med sætningen
[quote=Ann K;255133]Er for så vidt enig med dig… “Man” er ofte en anelse for hurtigt til at komme med diagnoserne…
Men - de børn/unge som virkelig har ADHD, damp, Tourette eller hvad er nu kan være tale om, skiller sig i den grad ud fra normalen, så blot lidt ordentlig observation kan identificere dem og give dem hjælp!
Har prøvet at stå i en situation, hvor samtlige pædagoger på SFO, Bhklasselærer og assistent, forældre og familie alle var enige om at der var noget galt… skøn unge, men med noget… Skolepsykologen var ikke enig! Der var tale om inkompetente professionelle og dårlige forældre, der ikke kunne sætte grænser :mad:
Så føler man sig dælme magtesløs!!! Heldigvis havde familien en god privatpraktiserende læge, der vidste hvilke tråde der skulle trækkes i… Efter en udredning på børnepsyk blev ungen diagnosticeret med Tourette syndrom! Oven i købet i svær grad…
Sikke en lettelse for alle, at få den diagnose… endelig kunne man forholde sig til ungen på den rigtige måde! Barnet fik en så meget bedre dagligdag - langt mindre konfliktfyldt…
Den anden unge fra samme klasse… ja ’ han var bare en helt almindelig dreng! Og vi satte aldrig andet stempel på ham… trods at han var dreng med stort D :)[/quote]
Hvor er jeg dog glad for dit indlæg. 
Jeg sidder nemlig med en dreng på nu 12 år som har fået diagnosen asperger syndrom for et par år siden.
Men vi startede også ud med, da han var 6 år i børnehaven, at få af vide af skolepsykologen at det var mig som havde “ødelagt” min dreng.
Da han begyndte i børnehaveklasse som 7 årig begyndte det at gå helt galt med ham og han blev indelukket og rev sig selv i pressede situationer, stak af fra timerne, sådan fortsatte det også i 1. klasse, hvor der kom en ny psykolog på ham. Og så skal jeg love for at der skete ting og sager. 
Hun havde samtaler med ham og os, studerede ham i frikvarterende og lavede test´s. Og hendes konklusion var, at vi skulle forbi en børnepsykiater, da hun mente han havde asperger syndrom.
I Risskov var der på daværende tidspunkt 24 mdr. ventetid og det kunne jeg simpelthen ikke acceptere, så vi fandt en privat praktiserende børnepsykiater som vi selv betalte for (de bedste penge nogensinde givet ud) og efter 8 uger stod det klart at Daniel har asperger syndrom.
Han er bare så velfungerende nu, for med hans diagnose fulgte nemlig en masse viden omkring hvordan han skal “takles”.
Jeg mener at drengebørn ( ofte også mere end piger ) er normalt vilde og legesyge, når de er små, men det gør dem altså ikke til dampbørn og de kunne også sagtens sidde og hygge sig, når det var det.
Der var intet anderledes i de såkaldte ADHD børns opførsel end hos de andre børn, der kom i vores hus. De kunne også fint koncentere sig om deres lektier osv., men selvfølgelig kræver det lige, at man som forældre bruger lidt tid på sine unger.
Anyway- når drenge så når/ nærmer sig teenagealderen, så går gassen jo lidt af dem, de vil gerne sove længe, man bliver mere doven, legetøjsbiler er ikke spændende mere osv. Kort sagt- de voksede op, men er nu stadig stemplet med en diagnose, når de skal videre i livet og det er imo helt uden grund.
[quote=Buffy;255152]Jeg mener at drengebørn ( ofte også mere end piger ) er normalt vilde og legesyge, når de er små, men det gør dem altså ikke til dampbørn og de kunne også sagtens sidde og hygge sig, når det var det.
Der var intet anderledes i de såkaldte ADHD børns opførsel end hos de andre børn, der kom i vores hus. De kunne også fint koncentere sig om deres lektier osv., men selvfølgelig kræver det lige, at man som forældre bruger lidt tid på sine unger.
Anyway- når drenge så når/ nærmer sig teenagealderen, så går gassen jo lidt af dem, de vil gerne sove længe, man bliver mere doven, legetøjsbiler er ikke spændende mere osv. Kort sagt- de voksede op, men er nu stadig stemplet med en diagnose, når de skal videre i livet og det er imo helt uden grund.[/quote]
Jamen du kan da ikke vide om de ville være “normale” hvis ikke de fik deres medicin dagligt. :?
Jeg tror simpelthen ikke på at læger/psykologer/psykiatere vil proppe en diagnose og medicin på et barn hvis ikke de følte sig helt sikker på det.
Netop alle de ting du beskriver her, så jeg jo ikke ved de før omtalte børn. De var bare drenge. De har måske tegnet på væggen en gang eller to, men hvilke børn har ikke det i 4-7 års alderen ?
Jeg synes det er fint, at børn, der har brug for de får hjælp, men synes ikke, at man skal gå ud og stemple de børn, der intet fejler, bare fordi forældrene måske ikke lige magter 3-4 børn på stribe og det stress, der kan følge med der.
Hørte engang en mor til sønnens klassekamerat udtale, at X nu var blevet så rolig efter, at han fik Ritalin eller hvad de nu havde ham på. Han var bare en glad dreng på 6-7 år og må sige, at den udtalelse gjorde mig lidt hidsig.
[quote=Buffy;255152]Jeg mener at drengebørn ( ofte også mere end piger ) er normalt vilde og legesyge, når de er små, men det gør dem altså ikke til dampbørn og de kunne også sagtens sidde og hygge sig, når det var det.
Der var intet anderledes i de såkaldte ADHD børns opførsel end hos de andre børn, der kom i vores hus. De kunne også fint koncentere sig om deres lektier osv., men selvfølgelig kræver det lige, at man som forældre bruger lidt tid på sine unger.
Anyway- når drenge så når/ nærmer sig teenagealderen, så går gassen jo lidt af dem, de vil gerne sove længe, man bliver mere doven, legetøjsbiler er ikke spændende mere osv. Kort sagt- de voksede op, men er nu stadig stemplet med en diagnose, når de skal videre i livet og det er imo helt uden grund.[/quote]
Min bror har også opført sig som du beskriver, så de kan sagtnes opføre sig normalt i et bredt omfang selv med sygdommen. Han er dog meget rastløs (det samme er min nevø).
Et eksempel er da vi var oppe på sygehuset dagen efter jeg var kommet hjem medfordi jeg havde bøvl med mit kejsersnit sår, skulle vi sidde og vente på en blodprøve, der kunne min bror ikke sidde stille, og begyndte at gå og småpille ved tingene i (dog uden at ødelægge noget)
Normalt kan man ikke se han har sygdommen hvis man ikke ved det. Sådan er det også ved min nevø. Han bliver dog hurtigere stresset end andre børn, og derfor rastløs, hvor han kan finde på at løbe frem og tilbage på gulvet uden noget formål, bare for at brænde energi af. Han har nogle gange svæt ved at forstå hvad man siger til ham, så skal man omformulere det.
Det er som sagt ikke noget man kan se hvis man ikke ved det og kender ham, for han opføre sig ellers som alle andre 4 årige.
Og min bror har også altid opført sig som sine alders svarende
Så jeg ved ikke om jeg har misforstået dig, men det virker lidt somom du regner med det er børn/mennesker der “løber på væggene” pga hyperaktivitet.
ADHD børn og mennesker kan godt sidde stille især hvis de beskæftiger sig med noget der interesere dem. Men de har så også deres dårlige perioder med stor rastløshed, og kan oftes også have kommunikations prooblemer.
Mange ADHD børn/mennesker har det også tit med at glemme, ved min nevø er det omvendt, han har virkelig klæberhjerne.
[quote=KKH;255156]
Jeg tror simpelthen ikke på at læger/psykologer/psykiatere vil proppe en diagnose og medicin på et barn hvis ikke de følte sig helt sikker på det.[/quote]
Det tror jeg så tilgengæld. Forældre er jo blevet meget mere obs på sig selv og deres børn i dag og de har jo allerede selv stillet diagnosen, når de møder op hos psykologen, som de også selv har fået en tid hos.
Det er det samme med lykkepiller- er man deprimeret, så smutter man lige omkring doktoren og 2 minutter senere er man ude med en recept i hånden.
[quote=Buffy;255160]Det tror jeg så tilgengæld. Forældre er jo blevet meget mere obs på sig selv og deres børn i dag og de har jo allerede selv stillet diagnosen, når de møder op hos psykologen, som de også selv har fået en tid hos.
Det er det samme med lykkepiller- er man deprimeret, så smutter man lige omkring doktoren og 2 minutter senere er man ude med en recept i hånden.[/quote]
Den køber jeg altså ikke. For børn skal forbi en børnepsykiater for at få en diagnose, og der er som bekendt meget lang ventetid på at komme til hos sådan en.
En almindelig læge må ikke bare udstede medicin af den kaliber til et barn.