Jeg har læst ganske meget herinde, især nu hvor vi bare veeeeeenter på at vores pige går i løbetid igen. (KOM NUUU ) Og har siden tænkt hvad mon forskellige opdrætteres formål med opdrættet egentlig er. Vi var også for nyligt med til potemøde i Racekatten, hvor emnet også var oppe at vende.
Laver du udelukkende kuld for hyggens skyld? Altså, for at producere nogle skønne racetypiske og sunde killinger? Altså, en personlig interesse, med al det ansvar der følger. Eller er der et større formål bag, måske forbedre racens temperament, være med til at undgå sygdomme, ændre eksteriør til noget “sundere/bedre”, fremavle nye traits osv osv…
Vores første kuld, er jo nok mest det første. Altså, der skal ikke sælges killinger til avl herfra. Dels fordi jeg ikke selv har nok viden om det endnu. Vi har naturligvis alle undersøgelser i hus, og lidt til. Men, grundlæggende redder dette kuld jo ikke racen, eller gør den store forskel i katteverdenen. Det er blot (synes jeg selv…) et gennemovervejet, sundt og racetypisk kuld der skal ud til nogle dejlige familier der venter. For vores “fornøjelse” på et eller andet plan. Nu må vi se om vi ender med at beholde en. Men grundlæggende er det jo en form for produktion, uden at være bydende nødvendigt. Til gengæld er min store vision med at starte med netop denne race naturligvis først og fremmest at racen passer perfekt til vores livsstil - men jeg har et klart mål med vores opdræt nu og i fremtiden - nemlig at undgå alt for korte snuder, som jeg personligt synes kan være et problem for racen (løbende øjne og vejrtrækning). Nu håber jeg ikke, at jeg fornærmer nogen. og så er pelskvaliteten virkelig også vigtig, da det jo er hvad der især kendetegner.
Jeg er ikke sikker på, at alle opdrættere har gjort sig de helt vilde tanker om formålet med deres opdræt. Måske især fordi mange tænker, at mit lille opdræt kan jo ikke gøre den store forskel…
Men et lille opdræt KAN faktisk godt gøre en forskel - som måske på sigt kan blive stor
Jeg opdrætter burmesere. Det er en race, som har 3 genetiske defekter, der kan testes for - og en hel del problemer, der ikke kan testes for. Vi er af Leslie Lyons allerede for flere år siden udråbt til at være den race, der har den højeste grad af indavl - med alt, hvad der dertil hører af bl.a. lav fertilitet.
Derfor har jeg sat mig som mit mål at lave stamtavler. Det vil sige, jeg bruger outcross i videst muligt omfang og laver helt bevidst stamtavler, der ikke ligner alle andres (en konsekvens af det er den hunkat, jeg pt. har i mere eller mindre kronisk løbetid, fordi hun skal til udlandet til parring - og det siger Mette jo nej til…). Samtidig placerer jeg gerne killinger til avl, men igen helt bevidst i så forskellige avlsprogrammer som overhovedet muligt. Det “koster” rigtig meget arbejde og tid at holde de kontakter ved lige og udbygge dem, men indtil videre har jeg (efter min egen mening) været succesfuld med det. Selvfølgelig sælger jeg også killinger til kæl og mine første to kuld er endt med at være rene kælekattekuld (jeg beholdt selv, men har ikke arbejdet videre med den linje)
Da jeg startede med opdræt må jeg nok tilstå det ikke have andet formål at jeg syntes det var hyggelig med killinger. Gennem kattegale lærte jeg at det var mest fonuftig at opdrætte med stamtavle
Mit første kuld var Maine Coon, men så mødte jeg Kurilean Bobtail og blev solgt til deres skønne temperament og syntes det var spændende at være med til at udbrede kendskabet til racen, mit første kuld blev født i aug 11 og var det 8. kuld af racen her i DK. Racen har en mega stor genpulje og deraf lav indavlsporcent og den vil vi gerne holde dernede, Planen er at vi beholder til avl fra hvert kuld. både for at lære linjerne at kende og fordi vi forelsker os. ofte når det har været drenge, så har de lavet et kuld eller to, derefter kastreret og de fleste er så flyttet i nye hjem. Vi har dog flere kuld hvor vi alligevel ikke har beholdt killinger hjemme, men det er så fordi de ikke har levet op til vores krav
Typen er selvfølgelig ikke uvæsentlig, men for os vil sundhed og temperament altid komme først. og har vi avlskatte der ikke lever op til det, ja så bliver de neutraliseret og kommer ud som kælekatte.
Vores killinger er aldrig til salg før de er min 6-8 uger, da vi vil have lov til at følge type og temperament i ro og fred. Vi vil være sikre på at den vi nu beholder også passer ind i flokken herhjemme og vi har den rette kemi med den.
Vi er åbne med hvad der sker i racen af sygdom osv, det giver os lidt øretæver, men vi vil gerne kunne stå inde for det vi sender ud i nye hjem.
Vi har solgt lidt til avl og dem vi har solgt til har vi i dag et meget tæt samarbejde med.
Målet for mit opdræt er at lave søde og sunde katte til folk, som de kan glæde sig over hele livet igennem. Derfor går jeg meget op i at bruge forældre med godt temperament, og virkelig meget i at socialisere dem ordentligt, så killinger, inden de flytter, har det godt med at få givet piller, køre i bil, klippet kløer, er trygge ved støvsugeren og ved, at når mennesker siger at man skal noget, så skal man noget osv., osv.
Det sagt, så opdrætter jeg klart efter stamtavler og ikke for at lave udstillingskatte. Jeg har heldigvis en rigtig sund race, med en god genpulje, så selvom racen desværre er meget lille og begrænset til få lande, så er det ikke alt for svært at undgå for meget indavl, selvom lille race betyder vi ofte har en knap så god ALC/AVK (ancestor loss coefficient. )
Jeg kan personligt have det lidt svært ved de opdrættere der bruger meget tid på at snakke om hvordan de “opdrætter for at forbedre racen”, da det udtryk ofte er synonymt med at de ønsker at opdrættere endnu mere ekstremt typede katte, fremfor at bevare det udtryk en given har nu her.
Jeg har gået og tænkt meget over, hvorfor jeg egentligt opdrætter Kogt ganske langt ned, er det fordi jeg ikke kan lade være
Jeg er formentlig en af dem, der på et tidspunkt har ytret mig om at forbedre en race, men (næsten) alle ved, at mine killinger hverken er ekstreme eller overtypede Jeg har heller ikke ønske om at lave flagermus med ører på skuldrene, men jeg vil gerne have mine kattes trekant mere frem Kan jeg så forbedre en race? Njaaaa så længe der ikke er nogle der oprigtigt er interesseret i at opdrætte siamesere i min køberskare, så har det lange udsigter. På den anden side, så er siameseren efterhånden ved at være så lille en race, at nogen skal bære faklen videre. Vi mister desværre flere gamle garvede opdrættere end der kommer nye til, og det er faktisk et ret stort problem for siameseren i Danmark. Der er simpelthen ikke nok killinger til efterspørgslen. Burde jeg så sætte flere kuld i verden? Nej, ikke i hvert fald med den begrundelse For mig er det vigtigt at jeg kan stå inde for kvaliteten af de killinger jeg sender ud i nye hjem. At der så må meldes udsolgt nærmest før de har fået øjne er skammeligt. Jeg ville ønske, at jeg kunne finde flere der brændende ønsker at opdrætte siam, det ville være dejligt med flere opdræt på fastlandet så vi rent faktisk kan efterkomme de mange efterspørgsler på siamesere som der er
Spændende emne! Jeg er helt ny opdrætter, selvom jeg faktisk fik mit stamnavn for 10 år siden. Dengang ønskede jeg at opdrætte exotic. Men igennem årene med perser og exotic, fik jeg mere lyst til at prøve at have en anden type kat, som gerne skulle være mere ligesom en rigtig kat, hvis man kan sige det sådan. Det jeg mener er, at jeg egentlig gerne ville have en helt almindeligt udseende kat, som ikke var ekstrem på nogen måde. Jeg elsker perser og exotic af hele hjerte, men må også bare sige, at jeg ikke tør opdrætte racen - simpelthen pga jeg er bange for at lave nogle mindre heldige katte, rent sundhedsmæssigt. Jeg ved godt, man kan undgå meget ved at kende sine linier, men med alle mine persere og exotic som har haft en eller anden form for skavanker som løbeøjne, smalle næsebor mm. så synes jeg faktisk ikke det er noget som er værd at avle videre på. Synes det er trist man igennem årene har avlet perseren så ekstrem, for det er en skøn kat temperamentsmæssigt.
Nu har vi så fået et par européer og lysten og interessen for opdræt er der stadig Så derfor er det nu den race jeg har valgt at opdrætte. Mit mål er at det skal være nogle sunde og robuste katte, som passer godt ind i et aktivt familieliv. Desuden vil jeg gerne være med til at udbrede kendskabet til racen, da det virkelig er en skøn race, som nok desværre er lidt overset, fordi mange synes at “det ligner jo bare en huskat”.
Og så er det selvfølgelig også fordi, jeg gerne vil have nogle nuttede killinger som hele familien kan hygge om
Jeg opdrætter orientalere og jeg har nok i starten sagt, at jeg ville forbedre racen.
Men planer er til for at blive lavet om og lige nu sat i bero.
Jeg startede med en hunkat som var lidt en sart sjæl og usikker på sig selv. Hun lavede et kuld og var en rigtig god mor og killingerne fik ikke hendes sarte sind. Men da jeg fik en smuk pige med et meget bedre sind end sin mor, valgte jeg at gå videre med hende og lukke moderen. Hun er idag omplaceret da hun ikke kunne med min hankat.
9 mdr. gammel nåede min pige at blive da jeg desværre mistede hende til fip. 2 andre killinger fra kuldet døde desværre også af fip og der er en tilbage.
Jeg valgte at købe en ny hunkat fra Rusland men hun viste sig desværre at være PRA positiv og jeg har derfor måtte neutralisere hende.
Så her jeg, slået hjem i ludo igen og har nok revurderet mit opdræt mange gange efterhånden. Folk spørger mig om jeg stadig har mod på det og jeg siger “ja, det kan jo kun gå bedre…”.
Lige nu søger jeg efter en ny hunkat, mine krav er skruet voldsomt ned, jeg skal sådan set bare prøve at lave et kuld hvor det er sunde og raske killinger. Så må alt det andet komme hen ad vejen…
“På den anden side, så er siameseren efterhånden ved at være så lille en race, at nogen skal bære faklen videre. Vi mister desværre flere gamle garvede opdrættere end der kommer nye til, og det er faktisk et ret stort problem for siameseren i Danmark. Der er simpelthen ikke nok killinger til efterspørgslen.”
Det er trist at høre, det er en af mine yndlingsracer næst efter Briten. Og inden vi faldt for den, var vi faktisk i kontakt med et par opdrættere, for at undersøge mere om Siameseren. Det er en skøn kat, og jeg har en svaghed for de skønne store ører og maskede ansigt.
Jeg har ikke indkøbt min første hunkat endnu, men har stamnavn og er på udkig.
Jeg vil opdrætte Ragdolls.
Go mig er formålet at lave skønne racetypiske Ragdolls, som vil blive skønne familiekatte. Mine Ragdolls betyder utrolig meget for mig og jeg ønsker at bidrage til at andre kan få samme oplevelse.
Men ud over skønne kælekatte, så vil jeg rigtig gerne udbrede farverne: Rød, creme og Tortie da der ikke er så mange af dem.
Mit hjerte ligger der og venter glædeligt på den rette Tortie at starte på frem for at starte på en brun eller en blå
Men jeg håber nu at hun snart dukker op. Ventetiden er LAAANG
Håber snart at du finder drømmetøsen. Det er SÅ svært at vente… Vi går i cirkler herhjemme og venter på løbetid. Det er heldigvis ikke SÅ længe forhåbentlig, men når man glæder sig er det bare svært ligemeget hvad
Ja ventetiden er bare mega lang. Specielt når man har ventet i flere måneder
Håber snart i får jeres løbetid så der kan komme skønne babyer
Jeg kigger begge steder men det er heller ikke nemt fordi der ikke er så mange tortie og nogen har meget lukkede kontrakter som besværliggøre det hele.
Men jeg har kig på 2 kuld i Danmark som jeg afventer. Håber parringen har været succesfuld på dem begge og at der så kommer noget Tortie.
Ellers er jeg skrevet op i Sverige og i Holland hvor der også er et kuld i vente hvert sted der kan give tortie.
Jeg krydser fingre og håber det bedste. Heldigvis er jeg ligeglad med aftegnsmønster og om det er en brun eller blå tortie
Mit formål er egentlig ikke bare et formål men mange del mål
Det altovervejende er at jeg elsker min race, Maine Coon, og deres dejlige rolige temperament. De er så kærlige og med i alt jeg laver og vi hygger dagen lang. De stjernestunder som jeg gennem årerne, lille fra barnsben, har haft sammen med katte, vil jeg være med til at give videre til andre familier. Så helt grundlæggende har jeg opdræt for at glæde andre familier med en skøn race.
Jeg håber selv at kun lave nogle smukke, sunde, søde og racetypiske Maine Coons. Det er sørme nemt at skrive sådan, men hold nu da op det er langt mere arbejde end man lige tænker for at få lige det der look som man leder efter, eller lige netop den der farve eller temperament eller eller eller.
Forbedringer af racen og andre luftige mål har aldrig været formålet for mig, men jo mere jeg lærer racen at kende jo mere bliver jeg interesseret i stamtavler og jo mere selektiv bliver jeg også. Jeg gider ikke lave et kuld bare for at lave et kuld, det skal være en ordentlig parring med en stamtavle der giver mere tilbage til racen end den fjerner.
Også iøvrigt pøjpøj med jeres nye opdræt og ja der er så meget ventetid, sådan er det vist bare at være opdrætter. Det er levende dyr og de har det med selv at bestemme og ofte ikke lige det som vi opdrættere har udtænkt som den perfekte plan
) Og har siden tænkt hvad mon forskellige opdrætteres formål med opdrættet egentlig er. Vi var også for nyligt med til potemøde i Racekatten, hvor emnet også var oppe at vende.
Men grundlæggende er det jo en form for produktion, uden at være bydende nødvendigt. Til gengæld er min store vision med at starte med netop denne race naturligvis først og fremmest at racen passer perfekt til vores livsstil - men jeg har et klart mål med vores opdræt nu og i fremtiden - nemlig at undgå alt for korte snuder, som jeg personligt synes kan være et problem for racen (løbende øjne og vejrtrækning). Nu håber jeg ikke, at jeg fornærmer nogen. 
og så er pelskvaliteten virkelig også vigtig, da det jo er hvad der især kendetegner.
