Jeg må erklære mig enig med Eva, sorry 
Gymnasiets dansklærere fik grundigt pillet enhver glæde for Herman Bang ud af os. Jeg mindes også med gru “Tine”:øøøvvvs:
Venligst
Dorthe
Paradise Lost af John Milton!
Vi har lige arbejdet med den i Engelsk litteratur og den er bare et super værk. MASSER af symbolik i.
Det er en episk fortælling om syndefaldet og portrætterer Satan som den episke klassiske helt (Har værdier som gør én en “dårlig kristen”)
[QUOTE=Elwarth;1238740]Jeg må erklære mig enig med Eva, sorry Gymnasiets dansklærere fik grundigt pillet enhver glæde for Herman Bang ud af os. Jeg mindes også med gru “Tine”:øøøvvvs:
Venligst
Dorthe[/QUOTE]
Sådan har jeg det med både Bjarne Reuter og Klaus Rifbjerg. Tror egentlig at dansklærere kan suge livet ud af selv virkelig gode bøger. 
Bøger skal efter min mening mærkes og opleves - og ikke pilles i småstykker.
Bjarne Reuter har en enkelt serie jeg har læst med meget stor fornøjelse - nemlig den om Bertram og Co - de var nu altså gode!
Men Min ven Thomas af Kirsten Holst er også lige en type bog jeg ikke bryder mig om, og så at være tvunget til den, yikes… Men ja, noget af det har nok været tvang, og noget af det har noget også (i hvert fald for mig) det at få påduttet nogle problemstillinger og følelser gennem de bøger som så skulle analyseres til hudløshed - for i betragtning af hvor mange gange jeg har læst Dystopia og hvor meget af den bog der egentlig er 120% overflødig, så… :høhø:
Totalt uden for tråden emne- men vi blev hevet gennem Vangede billeder og så den der novellesamling der hedder Radiator. Tror det er Svend Åge Madsen.
Der er få bøger jeg virkelig virkelig ikke kan med- og det er to af dem. Nogle af de andre klassikere i skolen var helt ok- men de to var tunge.
Sådan en som Dukkehjem er mig bare evigt ligegyldig.
Generelt har jeg det svært med kultur(kunst,bøger osv) som prøver lidt for meget- enten tværer rundt i budskabet, er mystiske med vilje etc.
Derfor er Sculpture by the sea også altid spændende, en pose blandede bolcher, noget får mig til at tænke, andet kan jeg nyde fordi det er smukt og noget er bare “kunstNerisk” på den ufede måde
hmmm- næh tror da faktisk det er Jan Sonnergard- uanset var den virkelig tung at komme igennem
Radiator er Jan Sonnergard - jeg husker den også godt. Ikke så stort et problem som så mange andre for mig dog, fordi den var så hurtigt overstået så at sige.
Fed bog, men over 400 sider.
[QUOTE=Elwarth;1238740]Jeg må erklære mig enig med Eva, sorry Gymnasiets dansklærere fik grundigt pillet enhver glæde for Herman Bang ud af os. Jeg mindes også med gru “Tine”:øøøvvvs:
Venligst
Dorthe[/QUOTE]
Jeg har heldigvis ikke læst Herman Bang i gymnasiet, men kun for fornøjelsens skyld, og jeg synes, han er en fantastisk forfatter. Hans omgang med sproget er helt unik.
Jeg var nødt til at slå Lydighed og længsel op - det er da en underlig oversættelse af Persuasion? Men den har åbenbart flere forskellige danske titler, kunne jeg se.
Stolthed og fordom er - synes jeg - meget svær at komme udenom, efter at Colin Firth har spillet Mr Darcy :høhø: Men det var nu også en god roman længe før hans tid 
Jeg kan rigtig godt lide Emma og synes, den er interessant på en anden måde end Pride and Prejudice og Sense and Sensibility. Men jeg kan selv bedst lide Pride and Prejudice. Jeg foreslog Emma for ikke at vælge en af de to mest oplagte
Er det ikke generelt sådan med Herman Bangs romaner og noveller? 
Jeg husker ham som ganske forfærdelig, og har ikke orket at beskæftige mig med hans forfatterskab siden jeg var tvangsindlagt i gymnasiet…
Det samme gælder faktisk også netop Rifbjerg og Johs V Jensen…
En klassiker, som jeg har læst flere gange - Charles Dickens: Oliver Twist
Hvad med tolstoj (staves) ved ikke hvor lange de er, men han er et af mine hængepartier som jeg gerne ville læse.
Kan også anbefale asimov som noget helt old school og skelsættende science fiction. De er ikke lange, men spændende og ofte meget tankevækkende