Forslag til sund fødselsdag?

Boller, du kan variere:

½ liter lunken vand
20 g gær
1 tsk salt
1 spsk honning
400 g durummel
300 g hvedemel

Gær opløses i vandet, honningen tilsættes og røres godt ud. Mel og salt røres i. Dejen skal bare røres sammen med en ske - ikke æltes.
Dæk skålen med plastfilm og stil den i køleskab min. 8 timer og gerne natten over.
Rør dejen igennen og sæt den ved hjælp af skeer på bagepapir i 12-16 klatter.
Bages ved 225°C i ca. 20 min.

Og nu til variationen: Erstat hvedemelet med fuldkornsmel, grahamsmel, havregryn… Og tilsæt masser af kerner.
Man kan også tilsætte smag som fx kardemomme. kanel eller vanille. Tilsæt det inden melet.

Æblekage med kanel:

Til en stor tærteform:
3 æg
150 g rørsukker
4 store æbler
225 g mel
3 tsk bagepulver
korn fra ½ stang vanille

Pynt:
1 æble
1 spsk rørsukker
1 tsk stødt kanel
korn fra ½ stang vanille
8 finthakkede mandler

Tilbehør:
Kvark, fromage frais, skyr eller andet magert surmælksprodukt

Æg og sukker piskes sammen. Skær æblerne i tern (med skræl, hvis den er pæn) og vend dem i æggeblandingen sammen med mel, bagepulver og vanille. Hæld dejen i tærteformen (jeg bruger bagepapir i formen). Bland pynten: Sukker, kanel, vanille og mandler og drys det over dejen. Skær et æble i tynde skiver (uden kernehus) og læg øverst på kagen. Bages ved 200°C i ca. 40 min. Bliver kagen mørk inden den er færdig lægges et stykke bagepapir over. Server med magert surmælksprodukt.