Ja så var det idag, jeg startede ude på Rødovre dyreværn som frivillig - Har ville i et par måneder, men det har bare ikke passet ind så jeg kunne komme til infomøde - Men endelig i Torsdags passede det ind.
Jeg håber at det er noget jeg kan og vil kunne fortsætte med - Vil så gerne redde hver og en kat som kigger trist på en, man ser om på nettet eller hører om. - Så ved at være frivillig og nusse om dem der ude, så føler jeg da i det mindste jeg gør en lille smugle.
Jeg var der i godt 2 timer hvor jeg fik nusset en del katte. - Utroligt så kærlige og rolige de alligevel er, trods deres skæbne de komemr frem - Og hold da op, en perser de har. Sort som kul, og utrolig kærlig. Hende skulle jeg børste. ALDRIG har jeg set en kat elske en børste SÅ meget som hende. End ikke Gismo her hjemme som kommer løbende når man viser børsten.
Hun kunne slet ikke få nok. - Og hun ville bare nusse hele tiden. Ælte, op på skødet, kæle kinder, og ja tusinde ting på engang. - Hendes øjne og næse løb sådan i vand mens vi børstede og nussede, nu kender jeg ikke til persere, men gætter på det var fordi det var så rart, så hun ikke liiiige havde styr på det hele.
Men suk alle de dejlige katte - Og hunde - Men kattene.
Glæder mig til Torsdag eller Fredag hvor jeg efter planen skal der ud igen.
Jeg har engang været frivillig på Kattens Værn, det var jeg også glad for, men jeg blev syg og måtte desværre stoppe.
Det var bare hårdt at se de samme katte sidde i måned efter måned i deres bure, fordi de “bare” var stribede eller sorte og ikke en af de “spændende” farver, som fik hjem næsten med det samme.
Jeg håber at “din” søde perserpige snart finder et hjem - men det gør hun nu nok.
Hvad er der ved at være redningsmis, hvis ikke der kommer en og holder af en
Så du gør noget meget meget vigtigt, men du skal også vide det bliver hårdt som Eva skriver, det er hjerteskærende at se misserne sidde i deres bur dag ud og dag ind, lige netop derfor er du så vigtig
[quote=Eva;354858]Tillykke Kimilla - det er et dejligt arbejde.
Jeg har engang været frivillig på Kattens Værn, det var jeg også glad for, men jeg blev syg og måtte desværre stoppe.
Det var bare hårdt at se de samme katte sidde i måned efter måned i deres bure, fordi de “bare” var stribede eller sorte og ikke en af de “spændende” farver, som fik hjem næsten med det samme.
Jeg håber at “din” søde perserpige snart finder et hjem - men det gør hun nu nok.[/quote]
Tak Eva.
Surt at du blev syg og måtte stoppe - Jeg frygter også at hvis jeg bliver rigtig glad for det, at mit “helbred” sætter en stopper for det. Må jeg nok sande det på et tidspunkt gør, men den tid den sorg. - Må bare glæde mig over jeg nu kan nusse katte til mine fingrer næsten gør ondt.
Ja det er hårdt ats e dem sidde der. - Da jeg var til Info møde fik vi fortalt at en kat (Alice) havde siddet der i over 7 måneder. Men heldige hende, fik nyt hjem i weekenden sammen med nu andre som havde siddet der længe - Det var bare lækkert at høre.
Hvad er der ved at være redningsmis, hvis ikke der kommer en og holder af en
Så du gør noget meget meget vigtigt, men du skal også vide det bliver hårdt som Eva skriver, det er hjerteskærende at se misserne sidde i deres bur dag ud og dag ind, lige netop derfor er du så vigtig [/quote]
Tusinde mange tak.
det niver allerde i hjertet når man ser de kærlige misser slænge sig op af tremmerne for nus og kærlighede, og den ene lille sky i hjørnet. - Og de triste kald man hører når man sidder hos dem. Av det gør ondt. Men i sidste ende ender det lykkeligt. Heldigvis da!
Jeg skrev en mail til dem, og meldte mig til deres info aften som de har 1 gang om måneden. Og så er det bare at udfylde et stykke papir, og fortælle hvornår man vil komme første gang.
- Utroligt så kærlige og rolige de alligevel er, trods deres skæbne de komemr frem - Og hold da op, en perser de har. Sort som kul, og utrolig kærlig. Hende skulle jeg børste. ALDRIG har jeg set en kat elske en børste SÅ meget som hende. End ikke Gismo her hjemme som kommer løbende når man viser børsten.
