Fortæl om din "katte-flok"


#1

Nogen af jer herinde, har en imponerende mængde katte, der bedst af alt kan betegnes som en flok … eller måske endda en horde. :smiley:
Nogen af jer har forelsket jer helt og aldeles i én race, mens andre har en mere broget skare af forskellige katte.
Selv har jeg kun Ebony, men for at hun ikke skal blive alt for enevældig er planen at hun skal have en killing at tumle rundt med til næste år. Og med tiden, når jeg får mulighed for at give kattene bedre udfoldelsesmuligheder, kunne jeg da også godt tænke mig en kat eller to mere. – Men det er laaangt ude i fremtiden (medmindre da jeg bliver ramt af et meget svært og alvorligt tilfælde af ”én mere kat!”-syndrom:surrender1:).
Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om jeres katteflokke!

Har I mange forskellige racer eller kun én?

Hvis I har flere forskellige racer derhjemme, hvilke overvejelser gjorde I jer så, for at sikre at der er ”harmoni” i katteflokken?

…Og hvis I er helt skudt i den samme race, hvilke overvejelser gør I jer så, når I tager ud og kigger killing? – For indenfor samme race, kan der jo også sagtens være afvigelser i personlighed.

Har I mange af den samme ”type” (dominant, stille, aktiv, kælen, legesyg etc.)?

Drømmer I om en bestemt katterace, som I har opgivet at opleve derhjemme, fordi I synes det ville være en umulig sammensætning med jeres nuværende race®?

Hvilke overvejelser skal man i det hele taget gøre sig, når man skal på udkig efter et nyt medlem til familien og man har én eller flere katte i forvejen?

Jeg kan lægge ud med min egen ”en-kats-flok” og mine katte-drømme.

Ebony er en birma, bliver to til august og der er godt gang i hende – hun vil helst være på hele tiden, elsker at lege, at ligge på skødet og at sove til middagslur, når hun kan lokke mig med i seng. Hun er en bestemt dame og skulle man have tilladt sig, at forlade rummet mens hun tager middagslur, begynder hun straks at kalde, når hun vågner, indtil man letter numsen og kommer ind og henter hende. Hun skulle jo nødigt overanstrenge sig og man må jo tænke på sin værdighed. Det er selvfølgelig også allerbedst, når man kan sove lige der, hvor man får mest opmærksomhed … ovenpå eksamenslæsningen fx
Birmaen vil altid have en helt specielt plads i mit hjerte, men bl.a. jeres skønne historier og billeder af jeres katte, har åbnet mine øjne for at der findes utroligt mange fantastiske katte derude. Selv kunne jeg godt tænke mig at opleve en maine coon og en aby eller somali på nært hold engang.
Men jeg regner jo med, at Ebony indtager pladsen som verdens ældste kat engang og fremtidige katte skal derfor selvfølgelig kunne gå i spænd med hende (og hinanden), og det er selvfølgelig meget, meget vigtigere end at jeg selv går og savler ved synet af en aby/somali/maine coon foruden de evigt dejlige bimser. Derfor håber jeg at kunne blive meget klogere, af at læse om hvem I har gående derhjemme … og nå ja, hvis birma/maine coon/aby/somali er en totalt hjernedød cocktail, må I altså også godt lige sige til, inden jeg bygger alt for mange luftkasteller op om de fantastiske katte, jeg engang godt kunne tænke mig at dele bo med. :ups:
Jeg glæder mig til at høre om jeres katte-familier!


#2

Jeg har ikke en stor flok - faktisk har jeg kun fire katte - men tilgengæld har jeg katte i hver sin ende af spekteret mht temperament og aktivitetsniveau…

[QUOTE=MissPil;609861]

Har I mange forskellige racer eller kun én?[/QUOTE]

Jeg har fire racer:
Leo - lige straks 6 år gammel Skovkattepige.
Ting - også lige om lidt 6 år ung Abissinierpige
Brian - næsten 3 årig Perserhan¨
Thane - lige fyldt to år coondreng…

Hvis I har flere forskellige racer derhjemme, hvilke overvejelser gjorde I jer så, for at sikre at der er ”harmoni” i katteflokken?

Den flok, vi har pt, har aldrig været planlagt… og jeg tror nok, at jeg ville fraråde andre sådan en sammensætning af racer :wink:
De er meget forskellige!
Men også meget lig hinanden…

Ting er nok den, som skiller sig mest ud… En abys aktvititetsniveau og hele temperament er der ikke mange af langhårskattene, som kan leve op til - og da slet ikke en perser!!! :tihi:
Ting har dog det meste af sit liv boet sammen med en flok skovkatte. Da hun flyttede ind. påtog vores daværende skovkattepige Kludetæppet sig en udvidet Moar-rolle og det har præget hende, så hun idag har nogle væremåder, som skiller hende meget fra andre aby’er. Det er svært at forklare - man skal helst have muligheder for at sammenligne sådan en aby i en anden raceflok med abyer, der kun bor sammen med andre abyer… Det har jeg så været så heldig at kunne… og jeg plejer faktisk at sige, at Ting er meget “skovkattet” :smiley: og husets evige baby!

Tings bedste veninde er da også en skovkat - Leo. Leo flyttede først ind som voksen, 2½ år, og havde indtil da kun boet sammen med andre skovkatte. Leo er en meget legesyg og pjattet skovkattepige - som synes at det er hylesjovt at flintre fremog tilbage efter Ting i diverse et-tag-fat-lege. Hun er ikke lige så hurtig og vims som min lille fintbyggede aby - men hun tænker sig lidt bedre om, óg det kompenserer for hendes manglende hurtighed. Hun kan sagtens tænke sig til, hvor hun skal stå for at kunne hoppe frem og sige BØH, når Ting kommer fræsende! :wink:
Leo er en kvik pige… kan virke lidt stille, men hun lever sit eget gode liv, som del af flokken. Jeg er dog ikke i tvivl om, at hun et eller andet sted mangler racefæller - hun dannede en god trio med mine to gamle skovdrenge, som jge måtte sige farvel til for ca ½ år siden. Hun har et godt kattesprog - men hun forstår dog allerbedst andre skovkatte…

Thane er ved at blive psykisk voksen… Han er en glad og blid dreng, som er mere rolig end nogen af mine skovkatte nogensinde har været.
Sjovt nok så synes jeg at sammensætningen coon og aby fungerer rigtig godt… Begge racers hele tilgang til livet - det ubekymrende og optimistiske - er meget lig hinanden.
Dog vil jeg klart tilråde at man enten får to piger eller to drenge. Her oplever vi nemlig at kønsforskellen giver problemer, selv om de to katte ellers vældig godt kan lide hinanden… Thane vil så usigeligt gerne lege med Ting og de gør det skam også jævnligt - lige indtil Thane glemmer at Ting er en pige som aldeles ikke leger slåsselege!!!

Og så er der “The Odd One Out” - i hvert fald her i huset… perseren Brian.
Persere er en roooooolig race… meget roooolig :slight_smile: De er også nogel ualmindelig kærlige små kræ - men roooolige…
Det gælder så ikke helt for alle persere - og Brian gør sidt bedste for at gøre alle myter og fordomme til skamme.
Han vil naturligvis aldrig nærme sig Ting i aktivitetsniveau - men mindre kan såmænd også gøre det!
Han er kvik - meget kvik… og lærer derfor lynhurtigt! Samtidig er han hamrende stædog ig selvstændig…
En rigtig modsætning på så mange områder…
Jeg kan vældig godt lide Brian - men jeg ved også at jeg ikke skal have flere persere! For godt nok er han anderledes en de fleste af sine racefæller, men han er stadig en perser og har bekræftet at lige den race ikke er noget for os…

…Og hvis I er helt skudt i den samme race, hvilke overvejelser gør I jer så, når I tager ud og kigger killing? – For indenfor samme race, kan der jo også sagtens være afvigelser i personlighed.

Uanset race, så ser jeg mere på personlighed, end på “alt det andet”…
det nytter jo ikek meget at få en fantastisk kat hjem, hvis ikke den kan med resten af flokken!
Pt står vi i en uendelig langvarig sammenføring, da vi stadig ikke har fået Brian ordentligt ind i flokken… Alt kompliceres af flere ting - bla at Brian er tidligere avlshan, at han er flyttet ind som 2 årig og især af at han er racist og foretrækker andre persere… Det er racismen, som især har givet os problemer - men vi er ved at få dem løst og jeg regner med at han vil være meldem af flokken i løbet af et par måneder…
Så skulle en ny flytte ind, ville jeg først og fremmest se på temperament - passer den til vores andre katte?
Og selv om Brian altså har vist sig at være noget af en udfordring, så er jeg heller ikke spor i tvivl om, at når han engang er fuldgyldigt bandemedlem, så vil han og Thane få det rigtig sjovt sammen! De er lige legesyge og er begge drenge :slight_smile:

Har I mange af den samme ”type” (dominant, stille, aktiv, kælen, legesyg etc.)?

Meget af det, du her spørger om, er et definitionsspørgsmål…
For hvad er fx en kælen kat???
Er det når Ting kravler helt op under min hage og storspindende begynder at vaske min næse, mens hun forventer at blive gennemkradset?
Eller er det Leo, som står og forsøger at grave sig ind i min armhule, inden hun vælter om på ryggen og skal have fjernet alle sine “mavelopper”?
Eller Thane , som kommer og smider sig ned ved siden af mig, halvt hen over mit ene lår, dasker en pote op i hovedet på mig med et krævende “MJAF” og derefter forventer at blive nusset og kysset?
Eller er det måske Brian, som møffer sig ind foran min bog, skubber min hånd ned og lægger sit hoved ovenpå den, mens han spinder så hele huset runger?
Jeg vil mene at alle mine katte er meget kælne… men holddaheltop, hvor de dog kæler forskelligt :slight_smile:

Dog… jeg ville aldrig nogensinde have to dominante katte i samme hus… det er dømt til atmislykkes!
Heldigvis er de der naturligt dominate katte ikke så almindelige at støde på… Og ganske almindeligt selvsikre katte, der strutter af selvsikkerhed, er faktisk utroligt dejlige at leve sammen med :slight_smile:

Drømmer I om en bestemt katterace, som I har opgivet at opleve derhjemme, fordi I synes det ville være en umulig sammensætning med jeres nuværende race®?

Jeg er vild med Britens udseende… lækker vamset bamsekat!
Men jeg ved, at dens temperament er meget for roligt til mig.
Sammensætningen med resten af min bande ville såmænd nok ikke være helt skæv (bortset fra med Ting), men jeg ville ikke trives med en brite…
(Og når det så er sagt, så har jeg samme argumenter mht perser :wink: her kan du så tillægge at jeg reelt ikke gider pelsplejen!)

Skovkatte og coon er efter min mening, så laid back og easy going racer, at e vil kune komme overens med de fleste andre racer.
Dog skal mannaturligvis se på personlighed og især aktivitetsnivea, når man vælger at sammensætte sine to ellers vit forskellige racer…
Sådan som vi fx har en rolig aby og en livlig perser… Begge er en lille smule “off” i forhold til deres respektive racers normale…

Hvilke overvejelser skal man i det hele taget gøre sig, når man skal på udkig efter et nyt medlem til familien og man har én eller flere katte i forvejen?

Økonomi… plads… Og så alt det som jeg har nævnt enten direkte eller som man kan læse mellem linierne ovenfor :slight_smile:


#3

[QUOTE=Ann K;609904]
Sjovt nok så synes jeg at sammensætningen coon og aby fungerer rigtig godt… Begge racers hele tilgang til livet - det ubekymrende og optimistiske - er meget lig hinanden.
Dog vil jeg klart tilråde at man enten får to piger eller to drenge. Her oplever vi nemlig at kønsforskellen giver problemer, selv om de to katte ellers vældig godt kan lide hinanden…
(…)
Meget af det, du her spørger om, er et definitionsspørgsmål…
For hvad er fx en kælen kat???
[/QUOTE]
Mange tak for dit indlæg - det besvarer rigtig mange af de tanker jeg går med. :thumbup:
Udover at det er rart at høre fra en med praktisk erfaring med coon/aby, er det også rigtig nyttigt med dine overvejelser omkring køn for køn - det havde jeg jo helt glemt at spørge om. :ups: Og at der kan være forskelle i den måde de to køn leger på, var nok ikke noget jeg selv var kommet frem til.

  • Og jeg kan godt se, at jeg har fået stillet spørgsmålet på en lidt uheldig måde. “Kælen” burde i det hele taget være udeladt, for hvilken kat er ikke det. Jeg tror, at det jeg tænkte på var, om det fx er gavnligt at finde en selvsikker og aktiv kat, hvis man har en reserveret, “stille”/rolig kat … der er selvfølgelig mange kombinationer, som jeg selv kan regne ud måske ikke er videre gennemtænkte, men jeg tænkte på, om det var bedst at alle katte var samme typer (fx reserverede, rolige eller aktive og opsøgende) eller om man med fordel kan kombinere katte med forskellig personlighed … meeen jeg kan godt se, at det spørgsmål er lidt svært at besvare og desuden fremgår svaret lidt af besvarelsen på de andre spørgsmål. :slight_smile:
    Igen tak! :slight_smile:

#4

[QUOTE=MissPil;609861]
Har I mange forskellige racer eller kun én?
Jeg har huskatte og Européer :slight_smile:
Huskattene:
Frede - 7 år til august (han)
Stranger - 2 år her midt juni (han)
Fifi - 2 år her midt juni (hun)
Ares - lige fyldt 1 år (han)
Bella - fylder 1 år i juli (hun)

Européerne:
Kelly - 1 år slut august (hun)
Katelin - 1 år slut august (hun)

Hvis I har flere forskellige racer derhjemme, hvilke overvejelser gjorde I jer så, for at sikre at der er ”harmoni” i katteflokken?
Jeg tænkte mest på at jeg skulle have nogle som kunne sammen med Ares, da han på daværende tidspunkt var den eneste indekat. Fik så fundet mig Kelly, som jeg bare ikke kunne stå for, og tog søsteren med også.
Samtidig med at jeg sætter pris på at nye katte/killinger, som kommer ind til mig er van til andre katte, og gerne mange, samt hund.

Har I mange af den samme ”type” (dominant, stille, aktiv, kælen, legesyg etc.)?
De tre ældste, ser jeg ikke så tit, de render for det meste ude på markerne, kommer kun ind til lige spisning samt lige en nussetur, hvis det behager dem.
Indekattene er utrolig kælne og legesyge, hvilket jeg synes er lige som det skal være :slight_smile: De vokser formentlig fra deres legen på et tidspunkt, men jeg håber det bestemt ikke.

Drømmer I om en bestemt katterace, som I har opgivet at opleve derhjemme, fordi I synes det ville være en umulig sammensætning med jeres nuværende race®?
Jeg kunne vildt godt tænke mig en bengaler eller aby, meen sådan som det ser ud nu, kommer det ikke til at ske.

Hvilke overvejelser skal man i det hele taget gøre sig, når man skal på udkig efter et nyt medlem til familien og man har én eller flere katte i forvejen?
Personligt tror jeg at man skal tænke meget over ens egen kats personlighed, aktivitetsniveau, samt hvilken katterace som passer bedst til en selv.
[/QUOTE]

Det var lige en lille smule her fra :slight_smile:


#5

Herhjemme har jeg en rigtig fin og forholdsvis harmonisk trio, som er meget forskellige fra hiananden - især når det kommer til pelslængder.

Har I mange forskellige racer eller kun én?

  • Jeg har tre forskellige racer fordelt på følgende:

Nimbus - 3 år gammel Maine Coon
Ami - snart 3 år gammel blanding af racer/Burmeser look-a-like
Nokki - ca. 6 mdr. gammel Sphynx.

Hvis I har flere forskellige racer derhjemme, hvilke overvejelser gjorde I jer så, for at sikre at der er ”harmoni” i katteflokken?

  • Nimbus var min første kat, hvor jeg egentlig gerne ville have en rar og rolig bamsekat. Efter et par måneder kom Ami til, men det var bestemt ikke planlagt, da vi fandt hende i en container, og tog hende til os. At hun på trods af sin lidt triste start på livet, blev en menneskekærlig kat, gjorde bare at vi gerne ville fuldende flokken med [I]én som hende[/I]. Det fandt vi i vores Sphynx Nokki, der både er fuld af krudt i bagdelen, men bestemt også er god godmodig og kærlig kat.

Har I mange af den samme ”type” (dominant, stille, aktiv, kælen, legesyg etc.)?

  • Nej, det synes jeg egentlig ikke. Vores katte er meget forskellige fra hinanden, dog med undtagelse af, at de alle har grønne øjne. Generelt set synes jeg, at vi har en harmonisk flok selvom vi har en livlig killing, der prøver grænser af.

Drømmer I om en bestemt katterace, som I har opgivet at opleve derhjemme, fordi I synes det ville være en umulig sammensætning med jeres nuværende race®?

  • Jeg synes, at persere er flotte, men jeg gider ikke alt for meget pelspleje + at jeg har forholdsvis aktive katte, så det er nok ikke en ideel flok for en perser at komme ind i.

Hvilke overvejelser skal man i det hele taget gøre sig, når man skal på udkig efter et nyt medlem til familien og man har én eller flere katte i forvejen?

  • Helt klart temperamentet hos den nye kat. Passer den ind i flokken, f.eks. Jeg havde mine betænkeligheder ved at få en tredje kat, da Nimbus ikke er helt så vild med fremmede på hans domæne, men sammenføringen gik ganske smertefrit pga. Nokkis gåpåmod, som vi også havde set hos hendes opdrætter, hvor hun ikke var bange for at slås med deres Boxer heller deres avlshankat (Nokkis far).

#6

Jeg har 3 kastrater, som er Maine coon blandinger. Og det er en dreng og to piger.

Så har jeg 3 fertile Maine coon, hvor den ene er en hankat, og de sidste to er piger.
Ikke mindst har jeg 4 Norske Skovkatte, og da er den ene af hankøn, og de 3 andre er piger.

De to fertile hankatte går for sig selv af forskellige årsager.

Der er både ligheder og forskelle på racerne, men de trives godt i hinandens selskab. Dog er den ene Norske mest til “egen” race.
Jeg prøver på at undgå for dominante katte, da det skaber uro i katteflokken. Men de må gerne være selvsikre :slight_smile:

Jeg lægger mest vægt på temperament, da flokken ellers ikke ville være velfungerende.

Min hankastrat savner meget sin tidl. legekammerat, da hankatte nu engang leger på en anden måde, end pigerne gør. Så nogen gange bliver tøserne irriterede på ham, da han med fuldt overlæg går rundt og “driller” :tihi:


#7

En flok eller horde er nu en meget rammende betegnelse, men vi plejer nu selv at betegne os som en menageri :tihi:
Alderspræsident er Dusty og han bliver 14 her d. 11. august. Han er stadig frisk dog en smule gigt som holdes nogenlunde i ave med canosan. Dusty er sort KULsort og det er faktisk han der har lagt navn til nullerputsengen, for han kaldes af ISÆR min ældste sønnemand for nullerputten, så ordet er både selvopfundet OG snart 14 år gammelt.
Chelsea er lige blevet 13 her d. 14. maj…han er rund som et æble, men hans journal er kun fyldt med hans vaccinationer så han må være en sund-rund missedreng. Hans mor var en colourpoint perser der kom på avveje (læs hun slap ud af den indhegnede have) og kom hjem igen med små ups’er i maven.
Chelsea er kakaobrun med et lille hvidt hitlerskæg og hvide varbørste og poter.
Her er også 12 Maine Coons (voksne) og 2 mislinger.
10 af de 12 voksne er hjemmelavet og de er sorte på den ene eller anden måde. D.v.s. enten sorte, sorttabby, sort/smoke eller sortsilver bl. tabby…eller i fortyndet udgave d.v.s. blå (det er Habibi).:wehuu:
De hedder: Nana, Mandalay, Cedille, Beloki, Findus, Ouna, Habibi, Ranya, La-Toya, Tabita, Pepita og Sigariah…sidstnævnte har så små mislinger p.t. og de hedder WannaBeeBe, og WannaTicki :inlove:
Her bor også nogle hittemisser d.v.s. misser jeg ikke selv har været herre over skulle bo her…eller bestemt skulle sættes i verden. Deres fortid kender ingen.
De hedder Savannah og Simba (2 og 3 og 16 og 19 og 20)…og så naboens kat Garfield. Simba 16 og Garfield er dog ikke sammen med de andre d.v.s. de er fritløbende fordi Simba kom her som en vild mis som så blev gjort til en Simba og Garfield bestemmer jeg jo ikke over…så de behøver deres frihed for at fungerer…og har gemalens opvarmede værksted med deres senge om vinteren hvor der bagerst i min carport er lavet en indgang/udgang.
Det giver ialt p.t. 23 mis…og det ER et menageri.
Jeg sætter lige billeder på om lidt (skal lige have den lagt på puteren)…de er taget idag. Dog er der ikke mange mis på dem, for jeg har en fornemmelse af man daser under nøddebuskene eller i det enormt høje græs vi lader stå inde i den store løbegård. I drivhuset er de i hvert tilfælde IKKE…der er 40 ¤ og det ved jeg for jeg har lige gjort det rent :sveder:


#8

Billeder fra idag OG…JA, solen hænger højt fra en skyfri himmel :juhu:


#9

Det pool-område, ser altså alt for lækkert ud, Brita. Hvorfor tage på sommerferie til Sydfrankrig, når man bor et hemmeligt sted laaaangt ude på landet ved Hammel. Jeg er slet ikke misundelig, nej jeg er ikke. :fløjte:


#10

[QUOTE=kamikaze;609961]Billeder fra idag OG…JA, solen hænger højt fra en skyfri himmel :juhu:[/QUOTE]

Dejligt! :slight_smile:

Og så fik vi også set drivhuset, hvor nullerputsengene gror… :smiley:


#11

jeg har 8 katte og alle er huskatte.
Ingolf og Bertram er 8 år og brødre
Marcia er lige knap 6 år
Sorte og Snaps er 5 år og søstre
Miss solskin er 4 år og halvsøster til sorte og snaps
Epo er 3 år
Diablo er 2 år

Ingolf og Bertram fik jeg for en chokoladekage i tidernes morgen, det var meningen at jeg kun skulle have en enkelt, men vi blev enige om at to legede bedre end en…:slight_smile:
Marcia så jeg ude på kattens værn i odense hun var så lille og havde været så meget igennem så jeg blev nød til at købe hende.
Sorte og Snaps blev efterladt af deres mor ude i vores skur, de var vildkatte men efter lidt tid blev de håndtamme, de fik mad og vand derude da de ikke skulle ind i flokken men da vi en morgen fandt sorte bidt overalt røg hun til dr.dyr blev syet sammen og for at vi kunne holde øje med alle sårene tog vi hende ind og selvfølgelig skulle søster da med ind. da vi prøvede at lukke dem ud da sårene var helet stod de og så fornærmet ud indtil jeg åbnede døren så de kunne komme ind igen.:tihi:
vores vildkat Blåbær havde da lige lagt endnu et kuld i skuret, vi fik afsat alle killinger på nær solskin, så ind med hende.
En aften dag kæresten kom hjem sad der en lille bitte killing max 8 uger ude i vores hæk og skreg, så kæresten tog den lille killing med ind, det var meningen at vi skulle finde en anden familie til ham, men Epo væltede ind og blev på dag1 bedste venner med vores hund.
Til sidst blev jeg en sommerdag ringet op af en bekendt at hun ville aflive den killing hun lige havde fået da han var belastende, afsted med mig og så fik vi piphans, han blev dog hurtigt døbt diablo da han er total tosset, men hvem vil ikke være det når man blev taget fra sin mor som 6 ugers.:uha:
Så her er det 3 planlagte katte og resten er mere eller mindre selv kommet listende ind.
Her har der været store problemer da Marcia er en meget dominerende kat, hun har tævet de andre hunkatte lige siden de kom ind i huset, det er først efter diablo er kommet til huset at hun ikke tæver dem mere, da hun ved at hun får tæsk af diablo og han bliver ved.
herhjemme er det Ingolf der er chef, men han gider ikke rigtig blande sig i kampe det lader han diablo gøre.
diablo tager med jævne mellemrum kampen op med ingolf men bliver altid banket tilbage.
Bertram er hyggeonklen alle kan lide ham og sover gerne sammen med ham, men de har respekt for ham.
Marcia er den hysteriske hun hader de andre hunkatte, men har stor respekt for hannerne.
Snaps, Sorte, solskin og Epo er de lidt ligeglade, de blander sig så vidt muligt udenom kampe og elsker bare at ligge i løbegården og få lidt sol på kroppen.
mine overvejelser med anskaffelse af kattene røg ligesom en tur, da jeg ikke har kunne gå rundt og se killinger an og hvilken race osv. Når vi har stået med en Killing har det været, tag den ind eller lad den dø agtigt. men alt i alt er det gået godt og jeg føler at vi har gjort noget godt for nogle af de katte som bare er blevet efterladt, de har et varmt hjem, mad, vand, rene bakker og de kan sove lige hvor det passer dem…


#12

[QUOTE=MissPil;609861]Nogen af jer herinde, har en imponerende mængde katte, der bedst af alt kan betegnes som en flok … eller måske endda en horde.[…][/QUOTE]

Vores flok er kun på to, men jeg [U]vil[/U] bare være med i denne tråd. Og med tredjekatten næsten på plads, er vi vel på vej mod en horde, en lille horde… :wink:

Har I mange forskellige racer eller kun én?

[B]Milly[/B] - Norsk Skovkat af eget opdræt. Hun bliver 17 år på næste fredag.
[B]Snehvide[/B] - huskat adopteret fra internat for 2½ år siden. Anslået alder: 11 år.
Så det er et par gamle damer…

[B]Tredjekatten[/B] bliver en Somali-dreng på 3-4 år, som lige skal have overstået sin avlstjeneste.
Opdrætter har flere kandidater, og selv om vi nok har fundet vores foretrukne, skal vi nok lige se dem allesammen igen, før vi tager det endelige valg…

Hvis I har flere forskellige racer derhjemme, hvilke overvejelser gjorde I jer så, for at sikre at der er ”harmoni” i katteflokken?

Hvad temperament angår, er skovkatte er meget lig huskatte, så det er ikke det, der har givet problemer. Men når man sammensætter to gamle alfa-hunner, som vi gjorde, skal man være [U]meget[/U] tålmodig…
Somalier er generelt en mere aktiv race, men vi har tidligere prøvet at have en somali-killing (Ivanhoe:rip:) sammen med Milly, og de kunne da godt finde ud af det sammen.

…Og hvis I er helt skudt i den samme race, hvilke overvejelser gør I jer så, når I tager ud og kigger killing? – For indenfor samme race, kan der jo også sagtens være afvigelser i personlighed.

Det er jo ikke nemt at være ny her på kattealderdomshjemmet, så vi søger en kat, der hviler i sig selv og har selvtilliden i orden uden at være dominant. Skal være vant til at omgås andre katte - også de gamle og sure… Og så naturligvis kælen og legesyg også.
Vi har så valgt, at denne gang skal det [U]ikke[/U] være en killing. Dels for at få jævnet aldersfordelingen lidt ud, dels fordi der også findes mange voksne katte, der trænger til et hjem.

Har I mange af den samme ”type” (dominant, stille, aktiv, kælen, legesyg etc.)?

Snehvide er et fjollehovede, der bare savner en at lege og tumle med. Vi håber på, at en yngre kastrat kan matche hende. Men Milly vil da også stadig gerne lege - bare ikke med Snehvide.

Drømmer I om en bestemt katterace, som I har opgivet at opleve derhjemme, fordi I synes det ville være en umulig sammensætning med jeres nuværende race®?

Vi ikke går efter en “hyperaktiv på speed”, når vi nu vælger en kat fra en “aktiv race” som Somali. På samme måde ville vi næppe vælge den sløveste, hvis vi skulle have en kat fra en af de “mindre aktive racer”. Men ellers tror jeg på, at næsten alle kombinationer lader sig gøre, bare man er tålmodig nok og katten ellers har et passende temperament…

Hvilke overvejelser skal man i det hele taget gøre sig, når man skal på udkig efter et nyt medlem til familien og man har én eller flere katte i forvejen?

Man skal først og fremmest tænke på den kat, man har i forvejen. Den nye skal nok klare sig, men den gamle skal jo afgive noget af sit eget. At den senere får fordele af at have selskab, kan man ikke forvente, at den skal kunne se. Den gamle kat skal have ekstra opmærksomhed i tiden efter sammenførslen.

Og ellers så man skal være tålmodig og ikke give op. Så længe man kan se de små fremskridt, er kattene på rette vej. Vore damer spiste af samme tallerken fra første dag, men alligevet tog det 1½ år før Milly kunne gå forbi Snehvide uden at hvæse…


#13

Jeg har også kun 2 Ragdolls, men VIL lige som Finn VÆRE MED i tråden!!:smiley:

Jeg har altid drømt om en blå Brite, og jeg drømmer om den endnu:hjerte:

Mine to er jo lige blevet sammenført, så det er for tidligt at lægge profiler af dem som tokløver…


#14

Her i huset består flokken af fire katte, alle relativt unge :slight_smile:

Den ældste er Galliano, hankastrat, netop fyldt 4 år, og lige idag meget billigt til salg :doh::doh: Han går bl.a. under øgenavnet “det tynde spektakel” og idag er en af de dage, hvor trykket skal lægges på “spektakel” :tihi:

Næste i rækken aldermæssigt er Gallianos hidtil dyreste legetøj, Sander, også hankastrat, der bliver 4 år i slutningen af næste måned. Han var lidt et panikkøb pga. en meget kritisk sammenføring mellem en halvgammel sur stodder og en aktiv killing :).

Så kommer Fanny, fertil hunkat og netop fyldt 2 år. Hun er blevet meget voksen af at have haft killinger, men bestemt ikke kedelig :wink:

Og sidst - og lidt endnu mindst, for hun er ved at overhale mor - har vi Ana Banana, knap 6 måneder gammel snart fertil hunkilling (jeg forventer et ekko efter Fannys næste løbetid) :slight_smile:

Alle er burmesere og der vil sandsynligvis aldrig komme andet end burmesere eller relaterede racer her i huset og jeg forventer heller ikke at indføre andet end killinger, så stressmomentet bliver nærmere mellem kastrat og fertil og fertil/fertil - hvis der bliver noget :slight_smile:


#15

Tja jeg kan jo ikke ligefrem påstå, at min “flok” (på 2), er som jeg troede den ville være, da jeg kiggede kat første gang i 2006 :tihi:
Jeg startede nemlig med, kun at ville have en lille russian blue hunkat, men hvor tog jeg fejl, i hvad der passede til mig! :høhø:

Jeg blev dengang valgt at en russian blue dreng og i samme omgang den dejligste burmeser pige :hjerte:
Burmeseren var faktisk en race, som jeg have sagt “jeg aldrig skulle eje!” :ups:
Hankastrater var heller ikke lige min kop te - men sørme så om de to katte ikke viste sig, at være helt perfekte til mig :ups:
Har altid set russeren og burmeseren lidt som “modsætninger”, men de har stadig rigtig mange lighedspunkter… Men uden tvivl, var jeg da nogen spændt på, at have to katte af så forskellige racer, når det kommer til det sociale :tihi:
Men Devouee tog lille skiden Yasha til sig, og opdragede russer-killingen i bedste burmeser-stil :høhø:

Sidste år i august var Susanne W så “dum”, at ligge billeder op af de her smuuuuukke huskat/europé-upsere, og i september flyttede Unni ind - sørme så :hjerte: Desværre måtte jeg kort tid efter sige farvel til min burmeserpige Devouee - så nu er flokken “kun” på to igen:

Yasha - En russer hankastrat på 4 skønne år - hans personlighed vokser hver eneste dag! :hjerte: Han har tydelig “træk” af, at være vokset op med Devouee, en meget social burmeser - han er meeeeget social og varmesøgende, men han er bestemt klar over, hvad han er værd! Han ejer sine mennesker, altså de mennesker HAN vælger! :rock: Man er vel russer! :smiley:
Unni - En Wannabe-huskat på godt 1 år - hun har stadig ikke forstået, at hunde spiser katte og at hun er en kat… herhjemme går hun mest under navnet Hunni, især når hun er sammen med sin allerbedste venner - enten Grosser Münsterländeren Zentha (hos mine forældre), eller når jeg passer naboens skønne Springer spaniel Lady… Hun ELSKER hunde og kopierer dem totalt, når hun er sammen med dem :tihi: Ellers er hun en ballademager af rang!

Men min “katteflok” har en mangel - der mangler en burmeser! Noget som forhåbentligt ændrer sig i 2012! :kryds:
Jeg mangler nemlig det “sociale” midtpunkt, som en burmeser altså meget nemt bliver :tihi: Yasha mangler især en, at sove i bunke med! det gider Unni nemlig bare SLET ikke (hun har ikke tid til det pjat:tihi:)

og så er burmeseren nok bare en race, som jeg i løbet af 4 år, er kommet til at elske højere end jeg nogensinde havde forestillet mig og aldrig mere vil undvære! :ups:


#16

[QUOTE=MissPil;609861]Nogen af jer herinde, har en imponerende mængde katte, der bedst af alt kan betegnes som en flok … eller måske endda en horde. :smiley:
Har I mange forskellige racer eller kun én?[/QUOTE]

Vi har jo da et par stykker :wink: eller skal vi sige en horde af Maine Coon. Og det lader vi det blive ved, ikke at jeg ikke kan fascineres af andre racer, men jeg har aldrig :hjerte: helt med, for det er altså ikke Maine Coon :tihi:

[QUOTE=MissPil;609861]…Og hvis I er helt skudt i den samme race, hvilke overvejelser gør I jer så, når I tager ud og kigger killing? – For indenfor samme race, kan der jo også sagtens være afvigelser i personlighed.[/QUOTE]

Med vores antal, så kræver det at vi vælger en killing ud, der er vant til mange katte, og ikke kun har set mormissen og et par hyggekastrater. Den vil ganske enkelt få et større chok når den møder “horden”.

[QUOTE=MissPil;609861]Har I mange af den samme ”type” (dominant, stille, aktiv, kælen, legesyg etc.)?[/QUOTE]

Hele spektret er vist repræsenteret her, og vist også flere af samme slags. Men fælles for dem alle er at de i al fald der er temmelig racetypiske; ligefremme, nysgerrige, legesyge, bøvede, og meget rummelige overfor hinanden.

[QUOTE=MissPil;609861]Drømmer I om en bestemt katterace, som I har opgivet at opleve derhjemme, fordi I synes det ville være en umulig sammensætning med jeres nuværende race®?[/QUOTE]

Nej, skulle jeg få tanken om en anden race, så vil den ikke ligge fjernt fra den jeg har. Men lige pt er det slet, slet ikke aktuelt. Der har vi helt, helt andre planer :cool2:

[QUOTE=MissPil;609861]Hvilke overvejelser skal man i det hele taget gøre sig, når man skal på udkig efter et nyt medlem til familien og man har én eller flere katte i forvejen?[/QUOTE]

Køn, uanset om der er tale om neutraliserede katte, så er der forskel på hvordan man leger. Og drenge kan ikke finde ud af tøselege om omvendt.

Baggrund, man kan altid tage en kat der er vant til mange katte og sætte sammen med en enkelt kat, men det kan bestemt give problemer modsat.

Harmoni, er harmonien i ens flok god er det så værd at sætte på spil? Er den ikke tilstede, kan den så tilføres i kraft af en ny kat eller skal man vente.

Og så ellers alle de andre helt normale ting man overvejer når man vælger at tage ansvar for et kæledyr.

Vores “horde” er i den grad harmonisk pt, men da vi lige pt har generationsskifte, så har vi en del unge katte, og mon ikke vi kommer til at se lidt smådiskussioner om hvordan hierakiet skal være. Jeg tror vores harmoni i højeste grad kommer af at de fleste er født her, og dermed har lært flokkens regler for takt og tone er helt fra de er ganske små. De kender ikke andet og aner ikke at man kan have færre legekammerater.

Lige nu leger en stor gruppe ungdomme og killinger i haven, og de voksne katte holder justits, undtagen de gamle kastrater der har trukket sig tilbage til skurvognen, hvor man bare ikke leger eller larmer! Den husregel har ingen hyperaktive killinger kunnet ændre på til nu, man er velkommen hvis man har tænkt sig at forholde sig i ro :ok:


#17

[QUOTE=En forhenværende bruger;610158]
Lige nu leger en stor gruppe ungdomme og killinger i haven, og de voksne katte holder justits, undtagen de gamle kastrater der har trukket sig tilbage til skurvognen, hvor man bare ikke leger eller larmer! Den husregel har ingen hyperaktive killinger kunnet ændre på til nu, man er velkommen hvis man har tænkt sig at forholde sig i ro :ok:[/QUOTE]

Den der husregel håndhævede Tjalfe med stor iver - blot i vores soveværelse… dér gik man ind for at sove og intet andet!!!
Og i løbet af ganske kort tid fik han faktisk forklaret Ting, Leo og siden Thane og Jarl, at det altså var ham, der bestemte den slags… Til stor glæde for os mennesker, som derved undgik jagt på diverse dynemonstre kl L eller anlæggelse af Highway 52 henover sengen :slight_smile:


#18

Jamen, jeg har da også en lille udsøgt blandet flok på 3 individer, 2 Maine Coon og 1 huskat.

Min flok har ændret størrelse og sammensætning nogle gange efterhånden til trods for at jeg kun har haft kat i 9 år.

Den startede som en enkats-forestilling med tilløberen Gizmo. Ikke længe efter blev den udvidet til en duet med tilløberen Freya og fem måneder senere til en trio med internatskatten Devi. Sådan så sammensætningen ud et års tid, så kom der lige to redningsmisser til og flokken var pludselig på fem og ikke spor harmonisk længere. Midt i uroen mistede jeg Freya til sygdom så antallet kom ned på 4 :frowning:
Godt 8 måneder senere fik redningsmisserne nyt hjem, men flokken var kun reduceret til 2 kortvarigt, inden den blev forøget med mit første racekræ Junior, der blev fulgt af hans niece Niggi året efter. Endte med en god harmonisk flok med 2 af hvert køn, drengene legede fantastisk sammen og tøserne fik fred fra dem.
Sidste år mistede jeg så min førerkat Gizmo og siden da har flokken på nu 3 katte forsøgt at tilpasse sig den nye situation.

Jeg drømmer glad og gerne om katte af alle mulige forskellige racer, det være sig en Mau, en Brite, en burmeser eller noget helt fjerde…men jeg må nok indrømme at mit hjerte er tabt til Coons og huskatte og til hankastrater generelt.

Næste kat - når det engang bliver det rigtige tidspunkt - bliver nok en huskattedreng. Junior mangler en at lege drengelege med, men jeg er bundet på hænder og fødder af min boligforening, og har heller ikke overhovedet lyst til at tænke på en tid hvor Devi og Niggi ikke er her mere. Men drømmesammensætningen hedder en huskat og en Coon, begge hankastrater.

Så må vi se om jeg for en gangs skyld får lov at bestemme lidt…indtil videre er jeg blevet valgt af samtlige katte der har haft poten over mit dørtrin :tihi:


#19

Jeg har fem - og de er godt nok ikke en flok men en gruppe (katte er ikke flokdyr jo:-)) og det er tydeligt, at der er roller, omend de er relative, så er de stadig fastere i deres struktur, da de lever inde med løbegårde end hvis de levede frit.

Nanoq er 5 år, MCO kastrat, han har den rolle, som jeg kalder Den Erfarne Kat. Han er indbegrebet af ro, overskud og overblik. Han er tildelt den rolle af de andre fra ret ung, så den er ikke aldersbestemt, selvom han er ældst lige nu. Hans mor har samme type sind, så han har nok arvet nogle gode egenskaber, som de andre kan bruge. Han er den kat, de andre ser på i nye situationer før de handler. Da Hugo ankom fx gik Nanoq ned og hen til hunden først. Herefter kom de andre. Han giver aldrig problemer af nogen art, og han har aldrig haft brug for at slås med en anden kat for at fastholde sin rolle, da den er tildelt ham af de andre. Nogle gange virker han som om, han ville ønske den rolle hen hvor peberet gror, og ret irriteret over de andres “tilbedelse”:slight_smile:

Fie, snart 2 år, fertil Snowshoe hunkat, nu drægtig. Har en art særstatus i gruppen, som den eneste fertile. Hendes drægtighed har tydelig vis fået de andre til at trække sig yderligere fra at udfordre hende på mad og sovepladser. Hun går meget alene lige pt - på eget valg. Jeg tilskriver det drægtigheden. Hun opsøger ikke de andre som før lige nu. Normalt - når hun ikke er drægtig - er hun Nanoqs højre hånd - jeg kalder den rolle for Soldaten. Hun er den kat, som går frem som nummer to til Hugo, da han ankom, og hvis der er ballade uden for så kan Nanoq finde på at sende Fie ud og kigge. Hun veksler lidt mellem den rolle og en rolle, der falder helt uden for de andre kastraters. Ofte kan jeg ikke putte hende ind i gruppen i en rolle - det tilskriver jeg hendes fertilitet. Hun slås ikke tit, men hun er bestemt dame. Selv Tara kan hun flytte med, hvis hun beslutter sig for det - igen tolker jeg årsagen som hormoner. Hun har præsteret at jage Tara ud i løbegården og bede maine coonen blive boende der - Tara er meget respektfuld omkring Fie, for poterne sidder løst. Dog kan der være dage, hvor rollerne mellem de to madammer skifter helt, og det er Tara, der jager Fie væk fra en soveplads. Ofte centreres deres uenigheder sig omkring Nanoq. De ønsker begge at være hans højre hånd, men kun en af dem kan være det.

Tara, Maine Coon, 4 år, kastrat, har været meget syg med FORL og Gigt samt HD - hvilket på et tidspunkt gav daglige smerter. Indtil hun kom på metacam var hun en smerte-djævel, men normalt er hun ikke sådan. I dag er hun ude af metacam igen og trives mellem de andre på normal Tara-vis.
Tara er det jeg kalder Den Rastløse Kat. Hun er hurtig på aftrækkeren, for hun er i virkeligheden ret usikker inden i - også på sin egen rolle. Hun er “det mellemste barn”. Hun følger Nanoq som en blå skygge, og gør det han gør, men hun bliver aldrig Soldat for alvor, for det er hun for uberegnelig til pga sin usikkerhed (og smerterne, som jo kan komme igen, når vejret skifter til vinter). Den rastløse kat har svært ved at finde sig til rette i gruppen. Den søger konstant en rolle, som den kan passe i, men dens måde at søge rollen gør, at den virker for voldsom på de andre katte til, at de tildeler den nogen varig rolle. I stedet søger den rastløst rundt, forsøger at tilrane sig en rolle, og det er uden sammenligning den kat, der volder ejeren flest grå hår og er sværest at læse. Ofte er det den kat, folk ringer til mig om, men det er langt fra altid den kat, der er problemet i en gruppe… Tara er den kat, der revser de andre katte mest herhjemme, og som bliver revset mest. Hun er også den eneste kat, som Nanoq nogensinde har lagt en pote på. Årsagen er hendes usikkerhed, som de andre grundlæggende opfatter som en art trussel, da den gør hende uberegnelig.
Når hun er smertefri som nu, skiftes hun med Fie til at være Soldaten - dvs den højre hånd. Når hun er i den rolle, så hviler hun der og trives og er en ganske nem og rar kat også over for alle de andre. Taras bedste venner er Hugo og Eddie, den sidste aner hun ikke, hvad hun skal stille op med, så ham har hun accepteret:-)

Eddie - orientaler, 2 år, kastrat, slås aldrig, har en helt ufattelig tilpasningsevne, der får mig til at tildele ham den rolle, jeg kalder Kamæleonen. Uanset hvilken kat Eddie står foran, så skifter han “farve” - selv Tara må overgive sig og acceptere ham :slight_smile: Dette er et rigtig smart overlevelsestrick af et dyr, der oprindeligt var solitært, men nu delvis domesticeret og af mig tvunget ind blandt 4 artsfæller på forholdsvis lidt plads - Eddie er direkte snu er han. Han giver aldrig problemer i gruppen af nogen art - takket være hans tilpasningsevne = overlevelsesstrategi.

Tip, huskat, 3 år, flasket op, har haft en periode, hvor han var døv, dette har sat sine spor i hans adfærd. De andre katte har af og til svært ved at læse hans sprog - je tror det skyldes mangel på kattemor som bette. Problemerne med at forstå ham for af ogtil Tara, som selv er usikker til at angribe Tip. Da hun havde smerter var det så slemt, at jeg måtte adskille og føre sammen igen, indtil Tara var behandlet. I dag går de sammen som før. Det tog et år at føre dem sammen. De tolerere hinanden i dag, men de to er simpelthen et ret dårligt match generelt, da begge er usikre og det er altid en dårlig kombi med to usikre solitære dyr sammen på lidt plads.
Tip er en mild kat, der dog gerne vil drille Nanoq og bide i hans hale - det skaber en del frustration hos Tara og Fie - soldaterne - der derfor kan jage Tip væk. De gør ham dog ikke noget. Nanoq går bare. Han gider ikke konflikten. Jeg fornemmer klart, at Tips sprog lader en del tilbage at ønske - selvom han er vokset op med andre katte fra lille. En kattemor har altså manglet. Tip gør i dagligdagen ikke et stort nummer ud af sig. Livet går sin gang, hvis jeg ikke er OBS på at hente ham og kontakte ham, så lver han i periferien af mit liv - han er stille, tilpas, hans usikkerhed viser sig ikke for mig, men de andre katte kan tydeligvis se den. Hans overlevelsesstrategi er stilhed. Han færdes normalt i hele huset, leger og løber og er bedste ven med Eddie, men han er ikke en kat, der fylder som fx Tara gør. Han er helt igennem sød og venlig - og må¨ske lidt et skvat:-) Jeg kalder den rolle for “Tapet katten”, men da jeg har tænkt, at det lyder meget negativt - og det er det ikke for han går ikke langs panelerne - han er bare i periferien - så har jeg overvejet at skifte navnet til “Den observerende kat”. Tip er hippien herhjemme. Blomsterbarnet. Han ønsker fred og sjov i gaden, men de andre katte vil ikke helt acceptere ham, fordi hans sprog har mangler. Derfor er han skubbet ud i yderkanten af gruppen. Kun Eddie tilbringer han rigtig meget tid med. Kamæleoner lader sig jo ikke gå på af en smule dårligt sprog - Eddie tilpasser sig bare Tips vaner, når de er sammen, og når de ikke er, så tilpasser Eddie sig en anden kats vaner.
generelt gælder det, at hvor Eddie er, der er Tip også. De hænger sammen de to dag og nat. Jeg anser ikke Tips adfærd for et stort nok problem til at omplacere ham. Derfor er han her endnu.

Det var sådan en kort beskrivelse af min gruppe herhjemme. Jeg har så endda en flerartsgruppe, for her bor også en hund jo - men det er en helt anden historie. Jeg kan bare skrive, at Hugo og Tara er de bedste venner. Sammen med ham vokser hun ud af al sin usikkerhed og jeg opfatter klart, at Tara endelig har fundet sig en bedste ven igen - en der ikke anser hende for uberegnelig overhovedet, men helt vild sjov og fin. Ganske som Nemo opfattede Tara. Da Nemo døde faldt Taras verden sammen. Ensomhed og senere smerter gav en masse problemer for hende, men nu har hun fået Hugo. De to er ganske fornøjelige at se sammen. JEg skal prøve at filme dem en dag. Katten står under hundens mave og miauver mens han nusser hende i pelsen og vasker hende. Det er rørende at se, at der endelig er kommet et dyr til gruppen, som kan acceptere Tara som Tara er:-)

MVH


#20

Jeg har 7 katte.

Mine forældre har altid haft katte (huskat, brite, orientaler og de senere år burmesere), så jeg er vokset op med dem. Men jeg fik først mine egne katte for 12 år siden, hvor jeg endelig kom til at bo et sted hvor kattehold var tilladt. Det var meningen, jeg ville have en huskat fra Tingskoven (internat), men min far kendte en nystartet opdrætter, der havde haft et lille uheld med sin burmeserhunkat og en fertil birma dreng. Det kom der 8 fantastiske killinger ud af og jeg forelskede mig dybt i 2 af dem :hjerte:

[B]Freja[/B] - min ældste kat - er den ene (Hendes søster mistede jeg desværre til akut nyresvigt for 5 år siden). Hun gav mig interessen for racekattene, og jeg fik siden flere “rigtige” burmesere, som jeg udstillede og også planlagde opdræt af (sådan gik det bare ikke). Freja har verdens bedste gemyt - hun har alt det bedste fra både birma og burmeser :slight_smile: Og har altid været en nem kat - hun elsker mennesker og accepterer lynhurtigt nye katte.

Burmesere i flokken nu:
[B]Patsy[/B] (Nadikat Apatche) er 11 år nu. Hun er min første burmeser og den første kat, jeg nogensinde udstillede - indtil hun blev træt af det. Hun har meget temperament og udtrykker det gerne overfor andre katte. Derfor har jeg altid lavet gradvis sammenføring, når der kom nye katte til - hun bliver sur på [I]alle[/I], når der er fremmede katte i nærheden og langer gerne øretæver ud til dem, der kommer tæt nok på. Det kan virkelig give uro i flokken, hvis ikke man er opmærksom. Men jeg kender hende - hun skal bare have god tid :slight_smile:

[B]Nullen[/B] (Margaards Mardol) er 8 år. Hun blev købt til avl, men fik desværre en genstridig livmoderbetændelse allerede som 10 mdr. gammel. Hun var i behandling og til parring 2 gange, men det gik ikke og hun blev neutraliseret, da hun var et års tid :frowning: Siden har hun “bare” været kælekat - og det er hun god til :inlove:

For 6 år siden flyttede jeg i hus. Og mine 4 huskatte er kommet til sådan lidt tilfældigt. Det er noget huskatte kan :cool2:

De tre søskende: [B]Nimbus, Rufus og Akeleje[/B] er 5 år gamle nu. De er født her i huset af en hunkat, som blev fundet udsultet og højdrægtig ikke så langt herfra. Man efterlyste et hjem på nettet, jeg så annoncen og havde både plads, tid og råd til at tage hende ind - så det gjorde jeg. Hun fik 4 killinger og planen blev at beholde en enkelt killing og omplacere moderen og de øvrige. Sådan gik det ikke helt…jeg solgte kun en enkelt killing + moderen og beholdt resten :ups: Og det har jeg aldrig fortrudt.

De tre søskende - især de to drenge - har [I]så meget[/I] glæde af hinanden. Det er som om de taler samme sprog og ikke altid er helt på bølgelænde med burmeserne, så jeg tror ikke, det ville have fungeret særligt godt, hvis jeg kun havde beholdt en enkelt af drengene. De har alt for meget krudt i bagen og leger alt for voldsomt for mine gamle tøser. De gider dem kun, når der skal puttes. Det kan godt give lidt uro - særligt når drengene keder sig, for så begynder de at moppe pigerne. Adgangen til haven hjælper meget på dette. Hvis ikke de kunne komme ud, tror jeg, at her ville være meget mere uro. Der er en helt enorm forskel på, hvor meget tid huskattene og burmeserne bruger udendørs - særligt i de kolde måneder.

Derudover har jeg[B] Hedvig[/B], som absolut ikke var planen. Men hun besluttede sig i januar for at flytte ind på lageret, hvor jeg arbejder. Ingen aner, hvor hun kommer fra - hun var tilsyneladende ikke savnet nogen steder, så hun endte med at komme med mig hjem. Efter først karantæne og så en meget langsom og gradvis sammenføring er hun faldet godt til i flokken. Hun er meget aktiv og kan godt lide vilde lege, så hun går helt klart bedst i spænd med huskattene. Jeg var meget spændt på, om det kunne fungere, for det er ikke længe siden, jeg måtte omplacere en anden hittekat, fordi hun var alt for dominant og trynede mine gamle katte. Det karaktertræk ser Hedvig heldigvis ikke ud til at have, men hun er ung endnu, så der kan godt ske ændringer…Jeg holder øje.

Jeg har tidligere prøvet både at have for mange og/eller de forkerte katte sammen. Og det er virkelig hjerteskærende at opleve sin flok gå i stykker, fordi man har truffet et forkert valg. Jeg har oplevet både at leve med voldsom urenlighed og i zoneopdelt hus pga. dette, og det er absolut ikke noget, jeg har lyst til nogensinde at prøve igen. Hverken jeg eller kattene kan trives med det.

Derfor er de drømme, jeg har om andre racer også kun drømme, som jeg ikke er sikker på nogensinde bliver opfyldt. Og det gør sådan set heller ikke noget, for jeg kan heldigvis få lov at nyde flere af dem, når jeg besøger deres ejere og opdrættere :slight_smile: