Spørg om hun ikke har været ked af ikke at kunne få hjælp af sin opdrætter ? Hvis hun kunne gøre det om, ville hun så stadig den dag idag have købt et sted hun ikke fik hjælp med i handlen ?
[QUOTE=Temple Bar;641259]Nemmerlig 
Jeg faldt bare over, at du ikke sælger avlskatte til nye - punktum 
Men hvis de har haft en kastrat og udstillet et stykke tid, er de jo (i mine øjne) ikke nye mere. Jeg ville aldrig sælge en avlskat til en person som den persons første kat, men nogen skal jo sælge en ny opdrætter dennes første avlskat og det kunne jeg da godt finde på - alt efter personen :)[/QUOTE]
Det ville komme an på hvordan den nye havde haft sin kastrat. Altså - en person der havde haft en somali eller aby derhjemme og hygget sig med - måske endda en der gik frit ude - er nok ikke lige
det jeg ville synes var en god start som opdrætter. Så her ville jeg forvente af personen at hxn tog kastraten med på nogle udstillinger, deltog i kattemøder m.m.
På den måde ville vi i racen jo lære vedkommende at kende og vedkommende ville også lære noget om racen m.m. Det er jo begrænset hvor meget du lærer om en race ved blot
at have en kælekat derhjemme. I hvert fald når vi taler om at starte et opdræt.
Så en person der havde haft eller havde en aby eller somali som kælekat er for mig ikke nødvendigvis en person jeg vil starte ud i opdræt.
Det skal så siges, at der også er folk der har udstillet deres kastrat og som jeg stadig ikke føler mig klar til at sælge en avlskat til.
Der skal en del mere til før jeg sælger avlskatte til folk. Men en ting er helt sikkert - jeg kræver en del af folk. Min erfaring er så også - at dem der bliver sure over at jeg ikke vil sælge dem en avlskat sådan bare lige ud af det blå - har allerede bekræftiget at jeg havde ret 
Teresa
Det ville hun, for hun syntes det er gået fint…
Det er ikke første gang at jeg hører om en helt ny opdrætter der vil sælge til avl, jeg kunne godt bruge en tekst der “skræmte” den tanke lidt væk… Mon der er nogen der ligger inde med sådan en??
[QUOTE=Teresa Guldager;641269]Det ville komme an på hvordan den nye havde haft sin kastrat. Altså - en person der havde haft en somali eller aby derhjemme og hygget sig med - måske endda en der gik frit ude - er nok ikke lige
det jeg ville synes var en god start som opdrætter. Så her ville jeg forvente af personen at hxn tog kastraten med på nogle udstillinger, deltog i kattemøder m.m.
På den måde ville vi i racen jo lære vedkommende at kende og vedkommende ville også lære noget om racen m.m. Det er jo begrænset hvor meget du lærer om en race ved blot
at have en kælekat derhjemme. I hvert fald når vi taler om at starte et opdræt.
Så en person der havde haft eller havde en aby eller somali som kælekat er for mig ikke nødvendigvis en person jeg vil starte ud i opdræt.
Det skal så siges, at der også er folk der har udstillet deres kastrat og som jeg stadig ikke føler mig klar til at sælge en avlskat til.
Der skal en del mere til før jeg sælger avlskatte til folk. Men en ting er helt sikkert - jeg kræver en del af folk. Min erfaring er så også - at dem der bliver sure over at jeg ikke vil sælge dem en avlskat sådan bare lige ud af det blå - har allerede bekræftiget at jeg havde ret
Teresa[/QUOTE]
Jo, men så er du også ude i, at det er langt mere end “bare” det, at personen er ny, der er afgørende for, om du vil sælge personen en avlskat - og det er vi slet, slet ikke uenige i
Jeg synes det er meget svært. Faktisk er det en typisk ting for mange nye opdrættere - især hvis de har købt af en anden ny opdrætter - at de mener at det er jo så nemt at alle kan klare det
og hvad skal man dog med en mentor ( man kan så spørge sig selv hvorfor FD har behov for et mentorråd - det behøvede man jo ikke hvis det ikke var fordi en masse opdrættere der ikke burde
sælge avlskatte gør det alligevel).
Jo mindre man ved jo nemmere virker tingene - INDTIL det går galt.
Men du kan jo forsøge at spørge hende om hun ville lade en der ikke var udlært reparere hendes bil, male hendes hus m.m. Hvis du ved hvad hun beskæftiger sig med - og er heldig at hun
har en uddannelse - kan du måske prøve at spørge hende hvordan HUN ville have det hvis nogen skulle udføre hendes arbejde uden at have hendes uddannelse…
Men desværre kan det være utroligt svært at trænge ind til disse folk.
Teresa
Teresa
Jeg synes det er svært som newbie at skulle sige, at der fra mit første kuld ikke vil blive lukket en enkelt killing ud til andres opdræt. Så er det faktisk mine tanker, at neutralisere og sælge alt til kæl - undtaget den jeg selv vil beholde - forudsat der kommer noget, der har potentiale i forhold til mit eget opdræt.
Men jeg har også tænkt tanken, at tænk nu hvis der kommer det mest fantastiske kuld lovende killinger - og mine mentorer står der og siger samstemmende, at det ville være skammeligt at lukke dem…ja, så ved jeg faktisk ikke helt hvad jeg skal gøre. Nu er det en tænkt situation - så måske sker dette ikke, men alligevel er tanken vel sund nok.
Det jeg har tænkt i fald ovennævnte skulle indtræffe - er at i så fald ville jeg ikke sælge til en ny opdrætter. Ny til ny er en ikke noget jeg ville indlade mig på. Den rolle føler jeg mig altså ikke rustet til. Men hvis en fertil lovende killing faldt i en erfaren opdrætters smag så ville jeg være mere positiv i forhold til at sælge en fertil killing fra det første kuld i fald jeg havde en god mavefornemmelse og kommunikation med vedkommende.
Nå, men dette var altså bare lige nogle tanker jeg har gjort mig omkring mit eget kommende opdræt
Men som sagt synes jeg ikke at en ny opdrætter bør sælge til en ny. Jeg synes der med en fertil killing bør følge mere med end det jeg som newbie kan give en anden ny opdrætter.
Knus Gitte
[QUOTE=DK Nemador;641313]Jeg synes det er svært som newbie at skulle sige, at der fra mit første kuld ikke vil blive lukket en enkelt killing ud til andres opdræt. Så er det faktisk mine tanker, at neutralisere og sælge alt til kæl - undtaget den jeg selv vil beholde - forudsat der kommer noget, der har potentiale i forhold til mit eget opdræt.
Men jeg har også tænkt tanken, at tænk nu hvis der kommer det mest fantastiske kuld lovende killinger - og mine mentorer står der og siger samstemmende, at det ville være skammeligt at lukke dem…ja, så ved jeg faktisk ikke helt hvad jeg skal gøre. Nu er det en tænkt situation - så måske sker dette ikke, men alligevel er tanken vel sund nok.
Det jeg har tænkt i fald ovennævnte skulle indtræffe - er at i så fald ville jeg ikke sælge til en ny opdrætter. Ny til ny er en ikke noget jeg ville indlade mig på. Den rolle føler jeg mig altså ikke rustet til. Men hvis en fertil lovende killing faldt i en erfaren opdrætters smag så ville jeg være mere positiv i forhold til at sælge en fertil killing fra det første kuld i fald jeg havde en god mavefornemmelse og kommunikation med vedkommende.
Nå, men dette var altså bare lige nogle tanker jeg har gjort mig omkring mit eget kommende opdræt
Men som sagt synes jeg ikke at en ny opdrætter bør sælge til en ny. Jeg synes der med en fertil killing bør følge mere med end det jeg som newbie kan give en anden ny opdrætter.
Knus Gitte[/QUOTE]
Jeg er helt enig, kommer der noget super lækkert er det ok at sælge til en “gammel” opdrætter, men ny til ny duer ikke…
Men det jeg har brug for at få sat ord på er netop lige “det”…:?
Susanne skriver det faktisk ret godt i denne tråd indlæg 138 http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?31869-Mentorordningen&p=641435#post641435
jeg holder mig til min mavefonemelse… er den god får vedkommende lov at købe kat herfra…og det gælder både kastrater og fertile
jeg leverer altid selv, og lever hjemmet/familien ikke op til mine forventninger…så kommer katten med mig hjem igen… jeg tager ikke depositum…det gør at katten er min…indtil jeg leverer og har “godkendt” hjem/familie…
som en måske ny i fremtiden så svarer jeg også lige 
jeg garanterer ikke for, at noget er mystisk formuleret, for det er stadig noget, som jeg går og prøver at formulere for mig selv - hvad forventer jeg egentligt, hvis jeg en dag skulle stå med min drøm i hånden om et opstart af opdræt :? Det er noget, som jeg tror udvikler sig så længe man har kat og får nye erfaringer, mere viden og snakker med flere forskellige folk og deraf får flere input og udvidet min synsvinkel til ud over næsetippen
Hvilke forventninger har du til en opdrætter der sælger en killing til avl til en helt ny i katteverdenen??
Jeg håber da, at jeg kan spørge opdrætteren om ting ind omkring kattens baggrund og kattene her bagved.
Jeg håber på en god kommunikation med opdrætteren og dens ærlige svar på spørgsmål der måtte dukke op, og som måske kun opdrætteren kan svare mig på, hvis jeg ikke kan finde svaret andetsteds - det vil jo typisk være linjebestemte spørgsmål og etiske emner omkring denne.
At jeg og opdrætter snakke sammen på en pæn måde og vi yder hinanden den respekt og accept for egne valg og meninger.
Skal opdrætter hjælpe med at finde hankat?
Nej - ikke nødvendigvis. Men jeg håber da meget - og forventer da lidt - at opdrætteren har interesse i, hvad man parrer hunkatten med og giver sit besyv med, hvis man rådfører sig. Benarbejdet mener jeg selv man skal gøre som ny, men at opdrætteren bag hunkatten kan bakke en op i valget - også over for hankatte ejeren, kan være en rigtig god hjælp for overhovedet at komme i nærheden af en hankat.
Hjælp fra opdrætteren må naturligvis være en gode, og ville da være ønskeligt - men ikke noget, som jeg mener kan forventes… mener dog, at man må forvente, at opdrætteren har en smule interesse i den kat der er solgt til avl, samt hvilke hanner den parres med - Og at opdrætteren tilkendegiver sin mening om dette.
Skal opdrætter være mentor for køber? Hvis ja, i hvilken grad?
Det må være helt op til opdrætteren, om de mener, at de har overskuddet til dette. Mentorrollen er uden tvivl en krævende post, og jeg tror måske også at være “mentor - mentee” til hinanden, kan gøre tingene unødvendigt indviklede.
I stedet vil en sund interesse i hinandens opdræt og kommunikation på tværs være at foretrække fremfor, at den ene skal være en slags “læremester”.
Naturligvis håber og forventer jeg da, at jeg kan spørge min kommende opdrætter til råds om linjerelaterede ting og ting som vedrører katten jeg har fra opdrætteren, men mentor vil jeg ikke som udgangspunkt gå ud fra ville være en selvfølge.
Det er mine tanker, som jeg har gjort mig hen over de sidste 4 år som katteejer - og de kan sikkert nå at ændre sig i ordlyden her og der inden jeg faktisk står med drømmen i hånden om, at få mig en fertil pige
Jeg er enig med det Susanne skriver langt henad vejen. Jeg bruger selv udstilling til at få en bedømmelse af mine katte i forhold til standarden. Som ny kan det sommetider være svært, at se de små nuanser, som netop gør en forskel mellem mellem medium, super, og fantastisk. Og her jeg synes at udstilling er et supert værktøj for en newbie til, at få styr på standarden og ikke mindst hvilke stærke træk såvel som svage træk ens katte har
Knus Gitte
Nu har jeg så et spørgsmål. Helt hypotetisk for mit vedkommende, for efter alt det cirkus vi i sin tid (for ca 25 år siden) havde med Bøv orker JEG ikke killinger igen…
men…
KAN man overhovedet opdrætte uden at gå på udstillinger? Hvad nu hvis man har en perfekt kat der bare HADER at være på udstilling? Eller man selv, af den ene eller anden grund, ikke kan holde ud at sidde sådan et sted en hel dag?
Jeg er da godt klar over at en udstilling også er et udstillingsvindue til ens opdræt og at kattene helst skal kunne fremvise “noget” der beviser at de er mere end bare en “pæn kat” - men lad og sige at man har en perfekt killing fra en opdrætter der vokser op og stadig er perfekt når opdrætteren kommer på besøg… og man har en fantastisk lyst til at prøve at avle videre på denne fantastiske kat - men IKKE har fantastisk meget lyst til at ta’ på katteudstillinger…
Hvad så?
Der er ingen fornøjelse ved at udstille en smuk kat der ikke kan lide det - hverken for kat eller ejer. Katten bliver hjemme i fremtiden - den jkan være en super avlskat …
[QUOTE=TrekkieGrrrl;641586] Jeg er da godt klar over at en udstilling også er et udstillingsvindue til ens opdræt og at kattene helst skal kunne fremvise “noget” der beviser at de er mere end bare en “pæn kat” - men lad og sige at man har en perfekt killing fra en opdrætter der vokser op og stadig er perfekt når opdrætteren kommer på besøg… og man har en fantastisk lyst til at prøve at avle videre på denne fantastiske kat - men IKKE har fantastisk meget lyst til at ta’ på katteudstillinger…
Hvad så? [/QUOTE]
De fleste killinger er kastreret inden de forlader opdrætter - så der er ikke noget hvad så.
For mit eget vedkommende laver jeg en parring med det formål at få noget at gå videre med i avl selv - ikke for at sælge kælekatte - og heller ikke for at sælge til avl. Så jeg har selv beholdt stjernen.
Det er sket een gang i hele min opdrætsperiode jeg til venner jeg kender godt har leveret en fertil kat - den var min indtil den havde fået kuldet som også var mit (udgifterne også) og den var blevet steriliseret. Det gik over al forventning
Selvfølgelig kan man det! Man kan endda opdrætte uden nogensinde at have været på et eneste seminar, kursus, studiekredsmøde eller deltaget på et eneste debatforum for katte Men man kommer bare til at mangle den erfaring, som gør at man er i stand til dels at vurdere hvad ens egne killinger egentlig kan bruges til og dels til at vejlede sine egne killingekøbere. Men der sidder da masser af opdrættere derude, der ikke deltager i noget som helst. Har da jævnligt set søde og velopdrættede birmakillinger, opvokset i kærlige hænder, blive solgt som udstillings- / avlsegnede fordi de har helt perfekte aftegninger. Nogle gange ligner de så i typen mere en balineser, eller opdrætteren har overset en løber eller en hvid plet og hvad har vi ellers af ting der kan smutte, fordi der mangler den helt grundlæggende erfaring - men selvfølgelig kan man opdrætte uden at udstille eller deltage i noget som helst overhovedet. Man bestemmer jo selv ambitionsniveauet, og heldigvis har alle ikke samme håb, drømme og mål.
VH
Susanne
Jeg har Fanny, der som ungdyr fortalte mig utvetydigt, at NU havde hun været på sin sidste udstilling, medmindre jeg fortalte alle andre, at deres katte skulle blive hjemme, for de var dumme og grimme og irriterende og det hjalp slet ikke, at jeg havde taget Sander med som selskab for hende - nærmest tværtimod 
Men ikke alene har jeg været en del på udstillinger førhen, hun nåede da også et par stykker, inden hun sagde stop - og det eneste “nye” jeg hørte fra en dommer, var faktisk positivt Så jeg vil godt vove at påstå, at jeg kan opdrætte på hende uden at lade hende udstille som voksen
Hendes datter, som jeg har beholdt, har heldigvis ikke arvet sin mors modvilje mod udstillinger - og har hidtil fået fine resultater
Det er vel heller ikke dommerne der skal afgøre hvad man vil med sin race, skulle jeg mene. Det er jo ret tydeligt at se, at dommerne ikke er enige i hvad der kendetegner et perfekt eksemplar af racen, når man ved den ene dommer kan blive nomineret, og ved en anden dommer, dårligt nok kan få sit certifikat - på samme udstilling vel at mærke. Jeg kunne i hvert fald ikke selv drømme om at lade bedømmelserne på udstillingerne, bestemme om jeg skulle bruge en given kat i avl eller ej. Der er det klart stamtavlen og dermed linierne der vil være det mest afgørende.
I min race er der nogle opdrættere der forsøger at få ændret standarden, og jeg personligt, er meget imod den udvikling russeren er i. Der er tendens til at de skal være lysere og lysere, og at ørerne skal sidde længere og længere nede. Den tendens vil jeg forsøge at gå imod som opdrætter, og avle på de mere klassiske linier - uanset hvor meget mode der så går i at russeren skal være så lys som muligt. Hvis altså jeg kommer til at opdrætte igen that is 
Så nej - man behøver ikke på på udstilling med sine katte som opdrætter. Men det er en rigtig god idé at gå på udstilling, for at betragte andre katte og komme i kontakt med andre opdrættere
Hvilket jeg syntes er en rigtig dårlig idé.
Min begrundelse er : ved hun nok om linierne og deres udvikling. Bliver killingerne det hun forventer. I så fald ville der være en rigtig god idé at kontakte sin egen opdrætter hvor hun har forældredyrene fra og få noget hjælp og vejledning.
Vi har set rigtig mange gange at når nye sælger til nye, ikke har den erfaring på udvikling der er på linierne. Det kan godt være at killingerne er smukke, ingen diskution der, meeen opfylder de standarten ?
Nu ved jeg ikke hvad race vi snakker om, men fagfolk inde for racen, ville være en rigtig god idé at søge noget viden - hvem ved måske én der hjertens gerne vil hjælpe til, hvis de har muligheden.
Men når det er sagt, kan en “gammel garvet rotte” blive taget ved næsen. Ét er at killingen ser fantastisk ud som lille, er ikke = med at den bliver det man forventer ( taler af erfaring 
)
[QUOTE=Prinsessejulie;640842]Hvilke forventninger har du til en opdrætter der sælger en killing til avl til en helt ny i katteverdenen??
Skal opdrætter hjælpe med at finde hankat?
Skal opdrætter være mentor for køber? Hvis ja, i hvilken grad?[/QUOTE]
Som Teresa sælger jeg ikke avlsdyr til folk, som er så nye at de fx endnu ikke har udstillet eller ikke har ejet (mindst) en kastrat af racen.
Men hvis jeg fornemmer, at der er et grundlag for et samarbejde, kan jeg sagtens finde på at sælge til folk, som kun lige er kommet i gang med at udstille osv. Når jeg gør det, er det en forudsætning for købet, at de er lydhøre og vil høre på alt mit vrøvl om stamtavler, linjer, struktur, temperament, husbandry, genetik, selektion, networking, avlsteknik, fødsler, killingepleje og meget mere. Hvis de ikke vil bruge temmelig meget tid på projektet, kan jeg ikke hjælpe.
Det er en af grundene til, at jeg ikke så ofte sælger til nye, for jeg har ganske enkelt ikke tid til at have mere end en eller to nye under vingerne ad gangen, og det tager gerne et par år, før de er nogenlunde flyvefærdige, så jeg kan komme i gang med en ny. :cool2:
Men hankattejerne har også et medansvar når de lader nye låne deres hankat - her mener jeg at det er vigtigt at man har restriktioner på parringen, så en ny ikke bare frit kan sælge ud til avl…de kan måske beholde en pige til sig selv, og så er der ellers lukket for det varme vand.
Jeg kan læse her, at mange ikke vil sælge til nye, men hvis ingen vil sælge til nye, hvordan skal nye så få avlskatte?
Er det bedre, at nye ender med at købe af nye og starter op med skodkatte?
Ja det er bare en strøtanke.
For mig virker det bare en anelse forkert.