Fra staldkat til indekat?

Hej alle i katte-kloge mennesker

Jeg vil meget gerne høre jeres mening om følgende…

I stalden hvor min hest står, dukkede der sidste år pludselig en killing op. Fornemmelsen er at nogen har sat den af om natten, for pludselig var den der om morgenen. Vil gætte på den var en tre-fire mdr gammel. De har taget den til sig og fået den steriliseret, men den kommer ikke indenfor i huset, kun i stalden. Katten er utroligt kælen og desværre er vi ikke mange mennesker derude, så den er 90% af døgnet overladt til sig selv. Dertil kommer at en af de andre katte derude jagter den og “tæver” den hele tiden. Jeg har forfærdeligt ondt af denne kat som er så tillidsfuld og kælen og ville rigtigt gerne give den et hjem som sofakat hos mig. MEN jeg bor i lejlighed og tænker at det ville være synd at lukke hende inde, når hun er vant til at rende frit. (Hun er ca. 9 mdr gammel nu). Desuden har jeg to katte i forvejen, en hun på fire år og en han på ti, begge er neutraliserede. Jeg har meget lyst til, at tage hende med hjem og se hvad de alle siger til det, men synes jo også bare det er rigtigt synd, hvis det ikke går og jeg er nødt til at sætte hende ud i stalden igen.

Hvad ville i gøre? Eller er det bare mig der er lidt pivet når jeg synes katten er “ensom” og mangler kontakt…

Håber i vil bruge lidt tid på at læse mit lange indlæg og komme med jeres mening…

Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt ved, hvad jeg skal råde til…
Du kunne jo forsøge at tage hende med hjem, og går det ikke må hun retur til stalden. Men som du selv også er inde på, så er det jo slet ikke sikkert at hun egner sig til at være indekat.
Omvendt har den jo kontakt med andre katte også hvor den går nu…

Jeg har selv en udekat, som på et tidspunkt var ret meget lukket inde. Det trivedes han ikke med, så jeg endte med at gå ture med ham i snor.

Hej Lone.

Ja det er jo virkeligt svært at forudsige, hvordan det vil gå, hvis jeg tager den med hjem. Jeg har rigtig meget lyst til at prøve, men er det ikke bare endnu mere synd for hende hvis hun skal flyttes frem og tilbage?
Og så tror jeg egentlig også, jeg fisker lidt efter, at høre om folk egentlig synes, det er synd for katten, som den har det nu? Mht kontakten med andre katte, er den lig nul, da den jo får tæv af dem og derfor altid går rundt alene… Normalt synes jeg jo egentlig ikke det er synd for en kat at være staldkat, hvis ellers den får mad og er neutraliseret osv. Men denne er bare så kælen og det er tydeligt at den slet ikke får opfyldt sit kontaktbehov…

Jeg synes det er rigtig svært at rådgive dig.
Egentlig tror jeg, at jeg ville prøve det. Jo, det er synd for katten, hvis den skal frem og tilbage, men på den anden side er det den eneste måde at finde ud af det på.
Kommer den tilbage indenfor 2-3 uger, vil den ikke være fremmed for de andre.

Var der måske en mulighed for, at du kunne finde en anden stald til hende i stedet? Dvs. et sted, hvor hun fik de samme betingelser at leve på, men hvor hun ikke blev tævet af de andre katte?

At hun i sin tid pludselig var der og også var meget kælen og tillidsfuld, kunne tyde på, at hun er en “dumpet” kat, der er vokset op som familiekat.
Men helt berøve hende mulighed for et friliv ville jeg ikke. Jeg ville heller ikke prøve at omplacere hende til en anden stald, for hvis der er katte i forvejen, vil de gøre alt for at jage hende på porten.
Hvad med de andre staldkatte på stedet - er de også neutraliserede? Hvis ikke, kunne det sikkert lægge en dæmper på deres lyst til at tæve hende at få det gjort, ligesom fast og god fodring af alle kattene er et plus.

Jeg tror heller ikke, at dine egne voksne katte vil hilse hende velkommen. Hun trænger sig jo ind på deres årelange territorie og så vil situationen være den samme.

Så puh - situationen er svær!

Det optimale ville selvfølgelig være, at familien, hvor hun er nu, lod hende komme ind, men ellers ville jeg høre de andre, som har opstaldede heste på stedet, om en af dem kunne give hende et hjem med adgang til det fri.

Alle kattene i stalden er neutraliserede og får mad. Der er desværre ikke andre derude der har lyst/mulighed for at give hende et hjem.
At finde en anden stald til hende, synes jeg ikke løser problemet, da hun søger menneskelig kontakt hele tiden og det tvivler jeg på hun vil få mere af så mange andre steder. Her har hun trods alt et hjem hvor hun bliver fodret og taget til dyrlæge hvis hun er syg.
Det optimale ville helt sikkert være at finde et ude/inde hjem til hende, men det kender jeg bare ikke nogen der kan give hende.
Det kan også godt være at jeg er pylret. Hun har det jo som sådan ikke skidt rent fysisk, men er meget “ensom.” Det skærer virkeligt i hjertet hver dag at efterlade en kat der nærmest kravler op af ens ben og forsøger at hoppe med ind i ens bil…

Jeg syntes også den er svær… jeg har lyst til at sige - skynd dig at tage hende med hjem, men samtidig er det svært at sige om det kan lykkes…
Dog vil jeg indskyde at alle mine katte er fra internat og de var udekatte da jeg fik dem, ingen af dem har været problemer som indekatte…

Det er godt nok svært! Men jeg tror at jeg havde givet det en chance alligevel :slight_smile:
Mine forældre fik en staldkat på 2 år som havde været vant til udeliv, og hun var indekat resten af hendes dage, og hun blev hele 17 år, så det kan godt lade sig gøre :slight_smile:

Jeg ville nu osse prøve at tage hende med hjem, men KUN hvis du har tålmodighed med at sammenføre hende med dine andre katte …De vil med garanti ikke syntes godt om din ide lige i starten, men med tålmodighed er jeg sikker på det nok skal lykkes. Jeg har lige i disse dage fået kendskab til en fritløbende mis på 5 år, blive indekat, med stor velbehag :slight_smile:

Har du overhoved lov til at tage hende med hjem? Jeg tænker, der er jo trods alt blevet brugt penge på neutralisering mv.
Men ellers ved jeg heller ikke… synes det er lidt synd at tage en fritløber ind i en lejlighed.

Jeg har ikke snakket med dem der har hende endnu, men jeg tror ikke de ville have noget imod jeg tog hende med hjem. Dog vil de jo nok have nogle penge for neutraliseringen. Det er jo fair nok at de skal have deres udgifter dækket. De har 4 andre katte og jeg tror egentlig ikke de har noget mod en mindre at fodre på.

jeg ville også tage chancen, og tilbyde hende et hjem, hvis jeg var dig… jeg har udekatte som NU er indekatte fordi vi pt ikke bor der hvor vi plejer at bo…uden problemer

Vores ældre kat, Mille, på nu 8 år, er også en tidligere udekat, som de sidste 5 år har levet som indekat uden problemer. Dog har hun det sidste år haft mulighed for at komme ud på altanen.

Jeg kan sagtens følge dig, ang. det med at tage risikoen. Man vil jo nødig skade katten med at stresse den mellem det udeliv den er vant til, også hjem til to ældre katte, som der måske ikke er ligeså begejstreret for det som du er. Men jeg vil sige, at det kommer meget an på dig og din “katteflok”. Det kan jo risikere at tage en del tid før den bette ny bliver accepteret af de to andre. Så mit råd til dig er; Følg dit hjerte, hvis du mener at katten kan få et godt liv hjemme ved dig, så giv den muligheden for det.

Jeg tror også jeg vil give det en chance. Skal bare lige have kæresten med på ideen, det arbejder jeg på :slight_smile: Hvor lang tid vil i mene, man skal bruge før man kan konstatere om det fungerer eller ej? Jeg har ferie i uge 29 og 30 hvor jeg skal være hjemme, så tænkte at det ville være et godt tidspunkt at tage hende hjem hvis det er.

Jeg ville give det en chance :slight_smile:

I løbet af to uger bør du have et realistisk billede af, om der er noget at arbejde videre på. Og om du kan føle dig sikker på, at kattene ikke flår hinanden, imens du vænner ryggen til dem. Men du skal ikke regne med, at kattene hverken ligger i ske eller faktisk overhoved bryder sig særlig meget om hinanden i løbet af to uger. Men gode fremskridt kan f.eks. være, at de kun langer ud og hvæser, at de kan spise få meter fra hinanden og sådan noget. I mente at dine katte er voksne, og at staldkatten står for en stor omvæltning.

Jeg finder det så ikke svært at råde…

En udekat skal ikke spærres inde…den har ikke gjort sig fortjent til fængselsstraf på ubestemt tid… .så kort kan det siges

[QUOTE=Felis;629446]

En udekat skal ikke spærres inde…den har ikke gjort sig fortjent til fængselsstraf på ubestemt tid… .så kort kan det siges[/QUOTE] Fængselsstraf - ahhh det er da et lidt voldsomt ord… er det ikke bedre med et roligt indeliv end et stresset udeliv…

Følg dit hjerte - og pivnu’s råd. :slight_smile: