Fritgående katte

Jeg kunne godt tænke mig at høre herinde, hvor mange af jer, der IKKE vil sælge en kælekat til sådan en som mig, der har fritgående katte. Jeg mener, at mine katte skal have den glæde at gå en tur i skoven hvis det er det de har lyst til. Jeg vil gerne købe en racekat, men er faktisk næsten kommet dertil, hvor jeg hellere vil have en gårdkat da der i det mindste ikke følger betingelser med. Heldigvis har jeg fundet en avler der selv har fritløbende katte, og vil sælge mig en fra næste kuld. Men som sagt, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan I andre har det med det.

Jeg sælger ikke til fritløb.

Jeg vil ikke sælge til fritløb.

Hvorfor sælger I ikke til fritløb. Mener I ikke, katten får et godt liv som udekat, eller hvad er begrundelsen for det? Hvis katten er neutraliseret, hvilket de fleste race katte der sælges til kæl er, vil ricikoen for at den kommer op og slås eller andet jo være væsentlig minimeret??

Hva med risikoen for at den bliver påkørt? Risikoen for at den bliver stjålet? Risikoen for at den bliver mishandlet af syge mennesker?

Enig, lige netop derfor.

Principielt sælger jeg ikke til fritløb, men jeg ved, at nogle af mine købere har inde-/udekatte uden løbegård. Er jeg glad ved dette:? Nej. Ville jeg sælge disse købere deres næste kat:? Det ville komme an på omstændighederne.

Jeg sælger ikke til friløb !! …Fordi jeg ønsker at mine killing i videst mulig omfang skal have et godt og langt liv.
Jeg havde selv for en del år tilbage haft friløbere, og en fritløbende kats liv bliver sjælden særlig lang - Der dør ca. 70.000 katte i trafikken hvert år ( omkring 200 om dagen ) og det bliver ikke nogle af mine killinger som skal medvirke til at øge statistikken.

Jeg sælger ikke til fritløb! fordi, jeg ikke ønsker, at “mine” katte, skal udsættes for, at blive kørt ned, eller få sygdomme p.g.a. kampe med andre katte!:thumbdown: Desuden er mange “fritløber” til gene for mange naboer!

Cats og Conni

Der er mange opdrættere, som ikke vil sælge til frit løb.

Så er der dem, der offentligt meddeler, at de ikke sælger til frit løb, men som gør det alligevel (det ser bare “pænere” ud, at skrive/sige at man ikke gør)

Der findes også opdrættere (mig selv) incl. der generelt ikke sælger til frit løb, men hvor vi kan gøre enkelte undtagelser, alt efter omstændighederne / omgivelserne.

De resterende sælger gerne til frit løb.

Ovenstående er mine erfaringer :slight_smile:

Jeg har skam haft fritløbende kastrater og deres sår og bylder pga. slåskampe har da kostet dem mange smerter og min pengepung en del også…

Der skal være særdeles vægtige grunde til at jeg sælger en killing til fritløb, mens jeg nok vil være mere fleksibel med en voksen (hvis jeg vurderer, at den bedst vil trives med den måde at leve på) - men det er bestemt ikke noget, jeg annoncerer med alene af den årsag, at det kommer meget an på katten, køberen og køberens bopæl og det er mig, der vurderer, om køberen bor “godt nok” til at jeg vil overlade en kat til de forhold :slight_smile:

Jeg har solgt flere af mine killinger til fritløb. Det vigtigste for mig, er hvordan mine killingekøbere er overfor katten. Om jeg fornemmer at killingen kommer et sted hen hvor den er elsket, og hvor den kommer til dyrlæge når nødvendigt. Jeg vejleder meget gerne om de risici der er ved fritløbende katte. Om naboer der måske ikke bryder sig om katte i deres haver, og om hvordan man kan indhegne sin have eller bygge en løbegård. Men den endelige beslutning overlader jeg til køberen selv.

Jeg er ikke opdrætter, men jeg ville heller aldrig sælge til fritløb, af samme grunde som ovenstående, hvis jeg var…

Jeg sæler som udgangspunkt ikke til fritløb, men bor folk naturskønt op til skov eller lignende, så kan jeg godt overtales. I bund og grund vil jeg hellere sælge en til fritløb i fredelige omgivelser, end en der skal sidde og kigge i en mikrolejlighed på 4 sal.

I dag, hvor der er så gode muligheder for at hegne ind, synes jeg det er direkte tåbeligt ikke at gøre det.
For 10-15 år siden, var jeg meget mere fleksibel, da mulighederne ikke var der.

Risikoen for påkørsel, slåskampe osv, er alt for stor - og det skal ikke være “mine” katte, der skal udsættes for det.

Jeg sælger heller ikke til frit løb, blandt andet fordi jeg 2 gange er blevet kontaktet af killingekøbere, som har haft indhegnede haver, hvor en kat er stukket af og blevet kørt ned … Aby’er og burmesere er bare, IMO, ikke specielt egnede til at gå frit, de har for travlt med alt muligt andet til at ‘lære’ at være bange for biler.

Men jeg har omplaceret 2 voksne, neutraliserede hunkatte til et liv hos nye familier, hvor de ville få mulighed for at komme ud - det var set i lyset af, at det trods alt var bedre at bo langt pokker i vold i hhv. Jylland og Væggerløse og få et liv, end at bo isoleret i et værelse hos mig.
Den ene fik en indhegnet have, da de nye ejere alligevel ikke nænnede bare at lukke hende ud (efter kraftig opfordring fra mig), den anden går ude når familien, som er min moster og hendes mand, er i haven - hun løber ikke så langt og er i øvrigt meget territorial omkring sin have! Det giver hende ind imellem nogle skrammer … men jeg ved, at hun har det godt og passet efter alle kunstens regler (og nogle gange lidt for godt …).

Jeg sælger heller ikke til fritløb - men jeg sælger MEGET gerne til en kæmpe indhegnet have! :smiley:

Jeg er glad ved at høre, at nogle af jer, alligevel kan tænkes at “dispensere” lidt for reglerne…
Selv har jeg som sagt kun fritgående katte, har haft to katte som jeg har fået aflivet gamle og trætte som ca. 15 årige, og har nu 2 katte på henh. 6 & 7 år. Grunden til at jeg gerne vil have en kat igen, er godt nok, at jeg har fået en kat kørt over… hvilket selvfølgelig bekræfter alle jeres fordomme, men jeg synes alligevel det er lidt hårdt, når der bliver sagt NEJ, uden at en avler overhovedet kender til hvor og hvordan jeg bor. Jeg bor faktisk i enden af en stillevej, med skov på to sider, så… det er ikke lige op til hovedvejen. Jeg har haft kat nu i over 20 år, og dette er første gang jeg har mistet en kat til vejen eller andre ting.

Nå, men ville også bare høre jeres begrundelser… Godt, vi ikke er ens alle sammen :slight_smile:

Som hovedregel nej, men der kan være tilfælde hvor jeg siger OK. Men der tager jeg hver enkelt køber for sig.
Desværre har jeg været ude for at sælge til nogen som skulle have indekat, men 1 år efter var katten kørt ned og var død. Da de fortalte mig det var jeg helt chokeret, for den gik jo inde. Men konen tilstod så at fordi de havde ringet til så amnge der sagde nej så besluttede de at lyve, og fik så lov og købe hos mig og en anden opdrætter.

Hvis folk vil have vores katte som udekatte så begynder de og lyve for os, og jeg vil meget hellere vide den går ude end at få sådan et chok igen.

Så derfor siger jeg altid et blandet ja/nej for så risikere jeg forhåbentlig ikke at folk lyver for mig igen.
Og jeg taler kun kælekat der er neutraliseret, en avlskat fra mig ville under ingen om stændigheder få lov og komme frit ud!

Jeg bor midt på en blind villavej og mistede en kat lige uden for huset en søndag morgen kl. 8 - sandsynligvis den eneste bil på vejen på det tidspunkt. At jeg så er den eneste, der har mistet en kat til den vej i de år, jeg har boet der, kan hverken katten eller jeg ikke bruge til noget. Det nyeste i området er en katteejer, der har sat sedler op om sin bortløbne/eller i hvert fald forsvundne hunkat, som han savner helt vildt. Hans adresse er helt i bunden af den blinde vej og hans hus ligger lige ud til en mose, hvor mange hundeejere mener, de kan lade deres hunde løbe løs.