Det må have været en værre omgang, den stakkels Amira skulle igennem, men nu ser hun da heldigvis ud til at have det godt igen.
Og hvor er hun dog en fin lille kat med sådan et dejligt levende udtryk i øjnene.
Hun har haft halvskidt tandkød siden killingetiden, hvilket brød ud i kraftig plasma celle stomatitis ved nytår - og først her i efteråret lægte op efter månedsvis af medicinering og kosttilskud, Interferon-behandling, tvangsfodring (men har til gengæld ikke haft mulighed for at tabe sig synderligt) og operationer. Er dertil temmelig allergisk overfor foder og medicin (!!!). Og faldte ned fra et 2 m. højt skab og brækkede hoften i juli (2 uger før min oprindelige specialeafl. :p). Heldigvis kunne hun nøjes med burro, lidt kiropraktor knæk-og-bræk, og får i dag vegetarisk glucosamin, da bruddet går ind i hofteskålen.
Øj hun ER da godt nok verderns uheldigste kat med alt det hun har været igennem - men hun er samtidig verdens heldigste kat fordi hun bor ved en ejer der har orket at få hende godt ud på den anden side
Hvor er hun sød! Skønne skønne øjne!
Jeg har jo selv en MCO, som også er endt med “full mouth”. Og det er intet mindre end fantastisk at se, hvad det kan gøre for en kats livskvalitet - og det er faktisk først bagefter at man virkeligt indser, hvor påvirkede de har været - når man ser hvor meget de blomstrer op ved at være blevet smertefri og bare have det godt igen