Frustreret ejer :(

Min Smokey er fra internat (IK) og han har ALDRIG tisset eller skidt uden for bakken… 20 min efter jeg lukkede ham ud af transporten på dag et gik han på bakken…

Det samme gjorde min lille Liva, men så havde hun et uheld om aftenen, hvor vi skulle sove, hvor hun gjorde stort i min dyne og derefter har hun tisset i dynen (også selvom det var dobbeltdynen hun gjorde stort på og jeg nu sover med en mandsdyne).

Der er da heller ingen, der har sagt at det er alle internatskatte :slight_smile:

Nej bestemt ikke… Det var bare fordi der længere oppe blev snakket noget om at det var mystisk at “alle” internatkatte havde lidt issues på det område. Så ville jeg blot informerer om at min internatkat ikke havde :slight_smile:

synes du at de 4 personer Charlotte henviser til er alle? :slight_smile:

[QUOTE=galath;996444]Min killing på ca. 7 måneder gør det samme. Hun har ingen som helst problemer med at bruge kattebakkerne til både det ene og det andet, hun er steriliseret, hun er fra kattehjem, men har haft en god opvækst med sin mor og søskende i en plejefamilie, og jeg er temmelig sikker på, der ikke er noget i vejen med hende, for så ville hun have gjort det meget oftere, end hun gør. Hun kan bare godt lide at tisse på min dyne. Åbenbart.

Nu er jeg holdt op med at bruge dynen. Sover med et vattæppe og en fleeceplaid i stedet. Det rører hun ikke. Det er da irriterende - men det er en hel del mere irriterende hele tiden at skulle vaske dynen - bare for at få den tisset på, så snart den kommer inden for dørene igen. Jeg ender nok med at kassere den og så prøve med en anden, billig dyne med kunstfyld (der er dun i denne her).

Det er helt sikkert en god idé at få tjekket, om din killing har er urinvejsinfektion. Men er det ikke tilfældet, så er der flere tråde herinde med gode råd om, hvordan man kan komme det til livs.[/QUOTE]

Jeg sov osse de sidste par år af Jacks liv med tæpper i stedet for dyne. Af samme grund. Han gjorde det dog mest i protest, hvis ikke kattebakken var PINLIGT ren, så strøg han lige ind og tissede på min dyne. Og med på det tidspunkt 3 katte var det jo ikke altid man lige var hjemme og kunne rense bakke hvis en af de andre havde tilladt sig at komme først :frowning:

Så det nemmeste endte med at være at fjerne dynen. Mandens dyne tissede han aldrig i, kun min :frowning:

Så… desværre ingen guldkorn, bare lige en “du er ikke alene”

Jeg har prøvet præcis det samme - at have en killing/ungkat, der tissede på vores dyner.
Jeg husker tydeligt en specifik dag. Her havde jeg vasket begge dyner, og var ved at lægge rent dynebetræk på. Da jeg var midt i at lægge dynebetræk på dyne nr. 2, hoppede katten lynhurtigt op på dyne nr. 1 og tissede :wittsend:

Katten, som er med stamtavle, var opvokset i et lille, kærligt katteri og havde fået masser af nus og opmærksomhed, både fra ejerne og deres børn, samt missemor og kattens bror og husets andre katte. Ingen stress og ingen mangel på tryghed.
Katten tissede ikke pga. blærebetændelse. En kat med blærebetændelse tisser mange forskellige steder, og som oftes kun lidt ad gangen.
Denne kat havde “bare” en periode, hvor den tissede i vores dyner, og ja det var som regel min det gik ud over, OG den kunne lægge en ordentlig sø :S
Den brugte flittigt kattebakken til både stort og småt, men så den sit snit til det, så var den lynhurtigt i soveværelset, for at dynetisse.

Katten er i dag 4 år, og dynetisseriet er for længst stoppet.
For at være helt ærlig, husker jeg ikke, hvor længe det stod på. En måneds tid, vil jeg tro - eller var det to :?

Jeg tror Andreas har fat i noget af det rigtige. Katten markerer, at hér har den været, og lige præcis hér synes den, er et skønt sted.
Det signalerer den ved at tisse - hvor ucharmerende vi end synes det er :S

Dæk dynen af med en voksdug eller plastik, og hold samtidig øje med, at katten ikke finder et andet “dejligt” sted at markere.
(og tro så på, at det kun er en overgang) :cool2:
En sidste ting, hvis du ser, katten tisser i dynen, så sig bestemt NEJ og løft roligt katten ned. Den skulle nødig få en permanent dårlig vane.

Heldigvis er de fleste katte inkl internatskatte renlige :slight_smile: Men jeg har som sagt bare lagt mærke til, at når der snakkes dynetisseri herinde, så har det ofte været katte fra internat. Min Mingus virkede som en tryg og glad kat, men jeg mistænker hans opvækst for at være medvirkende til hans urenlighed (samme teori som Vivi nævner). Jeg blev ved med at tænke at det var et midlertidigt problem - at han ville vokse fra det (efter at han selvfølgelig var tjekket hos dyrlægen), og derfor endte problemet med at blive permanent. Kunne jeg skrue tiden tilbage, ville jeg have handlet anderledes. Nemlig ved at lægge en voksdug e.l over dynen og hvis det ikke hjalp, så holde ham væk fra dynerne.

Jeg giver Andreas ret i at den slags urenlighed ofte ikke bunder i sygdom, men jeg ville alligevel for en sikkerheds skyld få lavet en urinprøve :slight_smile:

Thea (også fra internat) havde også en periode med dynetisseri. Jeg gik ind i soveværelset og tog nattøj på og derefter ud og børste tænder, når jeg kom ud af badeværelset havde hun tisset på min dyne. Altid min, aldrig mandens. Da hun havde gjort det 5 gange i løbet af en uge faldt hammeren og hun blev bandlyst fra soveværelset en 14 dages tid (til hendes højlydte misfornøjelse) og at jeg anskaffede en kæmpe voksdug at have over sengen. Om hun stadig ville gøre det nu næsten et år efter ved jeg ikke, men jeg tvivler på det. Vi bruger nemlig stadig dugen af ren og skær vane, den er blevet vores sengetæppe.

Hun blev se’følig checket om det var sygdom, men der var intet at se. Min dyrlæge fortalte mig at det ofte sker for hunkatte at de får sådan en periode i deres teenage tid (½-1½år gammel), Thea var på det tidspunkt godt 8 mdr så det kunne godt have været det for hendes vedkomne.

Det kan jeg heller ikke huske, om jeg skrev. Men ja, jeg har brugt Rodalon først :slight_smile:

[QUOTE=Andreas;996617]Den bedste forklaring er territoriemarkering. Ved blærebetændelse ville hun tisse alle mulige steder.

Hun har brug for, at der lugter af hende. På hendes bedste plads: “Mors” seng! Hun er ikke nødvendigvis stresset; men selvfølgelig fornemmer hun konkurrence fra hundene.

En del af løsningen er, som Charlotte skriver, at gøre det umuligt for hende.

vh

Andreas[/QUOTE]

Den beskrivelse lyder i hvert fald mere som den adfærd, jeg oplever hos Chili.

Jeg har oplevet dynetisseri et par gange med glade og trygge killinger, som er født og opvokset her.
I de perioder har jeg haft et stort vådliggerlagen liggende over på dynen (det holder også på varmen :-), og det har hjulpet, for tisset “forsvinder” jo ikke. En gang havde jeg problemet i 3-4 uger, før det holdt op.

Brug eddike som skyllemiddel i stedet for Rodalon.

PS: Måske kunne det hjælpe, hvis du anskaffer endnu en bakke, du kunne stille ved din seng.

Jeg er jo liiiidt for erfaren med dynepisserkat… Jeg har valgt at købe en dyne nummer to. Katten kommer ikke i soveværelset, når jeg sover, og når jeg er vågen, er dynen pakket væk. Med mindre at der lige ligger nogle børn under den, når jeg står op, og jeg ikke lige er hurtig nok til at få den pakket væk, når børn står op - men så har jeg en dyne mere!!

Jeg dynevasker med knap en liter eddike i rummet til forvask og almindeligt vaskepulver til den almindelige vask. Så hørmer dynen ikke af eddike, når den kommer ud. Jeg tror, det virker, Billys dynepisseri kan trænes væk, indtil der lige er et eller andet, der tricker det igen.

I øvrigt er der katte, der ikke har noget imod at tisse på voksdug, så længe den bare ligger oven på dynen. Voksdug kan IKKE anbefales, hvis man har sådan en kat og gulvtæppe i soveværelset!!!

mvh. tina

Jeg har ingen problemer med min kat når hun er alene på værelset, men når først jeg lægger under dynen sætter hun sig og tisser.
Det med at ligge en voksdug henoverdynen behøver jeg ikke, for har aldrig oplevet af hun tisser når jeg ikke lægger under dynen! Men mange tak for rådene!
Hun tisser som sagt kun når hun kommer op i sengen for lige hurtigt at sige godnat! Hun sover som regl aldrig på min dyne, men ved siden af mig ved min hovedpude :slight_smile:

Haha, det har jeg faktisk også oplevet en enkelt gang. Både at voksdugen også kan bruges til at tisse på, og at det går ud over tæppet i soveværelset :høhø:

Det er muligt, at hvad som helst kan bruges, hvis det bare ligger oven på dynen :gruble:Chili tissede også på et tidspunkt på en helt ren bluse, jeg havde lagt frem oven på dynen. Hun har i øvrigt også tisset på dynen, når den lå andre steder end på sengen. Fx engang, hvor jeg havde smidt den ud i badeværelset, indtil jeg havde tid til at gøre noget ved den.

Men igen: Et vattæppe og en plaid virker her, og jeg har godt kunnet holde varmen selv i nat :slight_smile: Prøv det.