Frygter I nogle af de samme ting som fra barndommen af?

Nogle gange bliver jeg kastet tilbage i tiden så jeg føler mig som en lille pige igen. Og det er situationen med “under sengen” for tog mig selv i det at skynde mig at fjerne mine hænder og fødder væk fra ud over sengekanten :relaxed: Kender i det? Er der noget I var bange for som børn som stadig hænger ved ?

Masser - om end det hele er i MEGET mindre målestok nu. For mere end 10 år siden var det ved at slå mig ihjel og jeg har erkendt, at når man vokser op som barn af alkoholiserede forældre, så er det livslangt arbejde. Jeg kan ikke pege på noget specifikt jeg er bange for - jeg har en udefinerbar angst som skyldes den konstante utryghed som barn. Det kan man så heldigvis lære at arbejde med selvom det var noget nemmere at aflære min frygt for edderkopper og motorveje, så må jeg sige, at efter 10 års intens arbejde, er fortid efterhånden fortid hos mig nu, hvilket er en stor lettelse. Ind i mellem rasler skeletterne, men slet ikke som før :slight_smile:

Det næstøverste trappetrin på min trappe i køkkenet :tihi:
Det er en åben trappe, og jeg tror måske, at nogen engang har drillet/forskrækket mig ved at “tage” mine fødder der, da jeg var barn, men jeg kan ikke huske det. Engang imellem kan jeg mærke panikken, når jeg skal træde lige der og så springer jeg det trin over - og helst i løb :ups:(eller det gjorde jeg, for jeg kan ikke komme så hurtigt op af trappen mere efter ankelen brækkede).

Det kender jeg godt lidt, altså hvis vi taler om angst og ikke blot over bøhmændene under sengen, jeg er nærmest bange for al ting og har virkelig skulle arbejde med mig selv for ikke at give det videre til mine børn.

[QUOTE=Beydana;1182843]Det næstøverste trappetrin på min trappe i køkkenet :tihi:
Det er en åben trappe, og jeg tror måske, at nogen engang har drillet/forskrækket mig ved at “tage” mine fødder der, da jeg var barn, men jeg kan ikke huske det. Engang imellem kan jeg mærke panikken, når jeg skal træde lige der og så springer jeg det trin over - og helst i løb :ups:(eller det gjorde jeg, for jeg kan ikke komme så hurtigt op af trappen mere efter ankelen brækkede).[/QUOTE]

OMG jeg ville have det på nøjagtig samme måde, tror jeg har set ALT for mange gysere som barn og ung. Uha, så skal du jo helst ikke brække den igen fordi du bliver så bange at du snubler op af trappen…

Ja, jeg kan godt være bange for at være alene hjemme om aftenen/natten andre steder end hjemme. Sjovt nok er det værst på landet, fordi der er langt til andre mennesker - men hvor sandsynligheden for at der sker noget nok er mindre end på Nørrebro:tihi:

Men heldigvis er de fleste ting forsvundet med alderen. Jeg var bl.a. bange for Bamse (fra bamse og kylling), stearinlys, stjernekastere, knallerter (sådan nogle på juletræet), hunde, mørke, elevatorer og andre små rum, mange mennesker og alle mulige andre mere eller mindre fjollede ting.

Ja altså, det er jo ingen hemmelighed jeg er et pivdyr uden lige :tihi:

Jeg har altid været bange/utryg ved dyr - og direkte fobisk med hunde! Heldigvis har Nobby hjulpet på det :slight_smile: Hunde er efterhånden også blevet bedre og i dag er det kun store hunde jeg panikker totalt over - kan dog heldigvis godt lære store hunde at kende, så lige dén hund ikke er farlig. Da jeg var lille så jeg Emil fra Lønneberg, hvor deres karl fik koldbrand og var ved at dø - i mit hoved er det så blevet til, at man jo får koldbrand hvis et dyr bider en!

Ild er jeg bange for - altså fx kan jeg ikke tænde en tændstik, men elsker stearinlys. Jeg faldt med en stjernekaster som lille, så ‘pind med ild’ er farlig…

Klovne… Så engang en reklame for ‘Det Onde’ - og så var jeg væk…

Da jeg var lille var jeg MEGET bange for vampyrer - kommer nok af jeg syns det er ubehageligt, når folk rører min hals. I dag er den frygt heldigvis væk, men har stadig en rest med, at jeg ikke er så glad for mørke…

støvsugere- som barn havde jeg en drage med en meget lang hale og den åd støvsugeren. siden har jeg ikke brudt mig om støvsugere. i dag bryder jeg mig stadig ikke om at blive suget på med mundstykket, men kan ellers godt omgås dem.
Og så er jeg bange for at brænde mig - ikke at jeg ved af at jeg har brændt mig som lille, men har altid hadet ovne og den slags.

var ikke glad for bål, men en vinter med brændeovn har helt kurret det - bål er godt - det er varmt, livgivende og billig varme

Så angsten for at brænde mig er ikke så skrækindjagende længere

Jeg hader klovne… Den dag idag giver de mig stadig myrekryb :frowning:

Jeg har få ting som stadig jager mig… Mørke trappeopgange. Uff! Jeg havde værelse hvor min dør gik ud til trappen, og jeg kan huske jeg lå i det som føltes som flere timer før jeg turde løbe ud forbi og ind under min mors dyne. Jeg ved ikke hvad der skulle gå op ad den trappe men det var ikke noget rart!
Den dag idag hader jeg trapper hvis det er mørkt.

Generalt mørke, jeg kan sagtens sove uden lys uden problemer. Men gå uden for i mørke nejtak. Eller gå rundt i lejligheden i mørke nej tak. Hader mørke.

Jeg er faldet ned af trapper og væltet på cykel så mange gange jeg ikke kan huske det længere. Som barn skræmte det mig ikke, men nu må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke går på trapper med noget jeg ikke kan have i én hånd.
Jeg cykler stadig og vælter også ind i mellem :tihi:

Åh ja Klovne :yikes: Jeg er så bange. Og generelt for udklædte folk :ups: en tur i Den Gamle By i Århus var tæt på at skræmme mig ihjel. Spørg ikke hvorfor. Der må ligge en virkelig dårlig fastelavnsfest bag… :tihi:

Tandlægen :S …aih, det er blevet bedre som voksen, men alligevel…

Jeg var også bange for støvsugeren som barn …den angst gad jeg faktisk godt simulere i dag. Nej, Simon, jeg tør simpelthen ikke støvsuge hele hytten, se bare hvor jeg allerede ryster :tihi:

Jeg læste gyserhistorier som barn, og læste bla. en med en varulv -og så var der en illustration af en dame der gik på et fortorv under en gadelygte -og i buskadset ved siden af stod varulven og kiggede på hende. Det var tegnet sådan fra varulvens synspunkt, og stadig i dag har jeg svært ved at gå forbi store træer/buske når det er mørkt. Jeg ser mig selv med øjnene tilhørende den varulv jeg VED der står og betragter mig inde fra mørket :ups:

Jeg havde mareridt om en edderkop der bed min hæl af da jeg var 11-12 år siden da, har jeg ikke haft det ret godt med edderkopper…
Jeg er også ret bange for at cykle, jeg kan godt, men foretrækker klart at gå, så er jeg nemlig sikker på at der ikke pludselig stiger en ældre dame ud af sin bil og prøver at passerer vejen uden at kigge sig for! Lærte først at cykle da jeg var 9 år, og under et år efter ramte jeg en ældre dame, så hun brækkede hoften og det har virkelig skræmt mig:(

Jeg er bange for at gå alene hjem fra byen, når det er midt om natten, og gaderne er tomme. Jeg forestiller mig altid, at der står en lurer/noget værre bag hvert hjørne :frowning:

Jeg er bange for at falde. For nogle vintre siden gled jeg på et supermarkeds parkeringsplads, og det var en skræmmende følelse at få benene rykket væk under sig. Siden har jeg været bange for is på jorden. Det hjælper heller ikke, at min balance er pænt ringe, og at jeg er klodset i forvejen :slight_smile: Jeg skal heller ikke rapelle ned et sted og ej heller gå på usikkert grundlag. Det gør mig nervøs. Alt i alt er jeg nok “bare” bange for at komme til skade :smiley:

Ud fra alle disse indlæg må jeg konstatere, det er ikke kun mig der er en værre bangebuks :slight_smile: