Fyldte auberginer - super nemt, hurtigt og lækkert

2 personer

2 stk aubergine
8 små tomat
225g apetina salattern, 3%
25 g persille (ca 1 bundt)
3 spsk vindruekerneolie

salt og peber

Skær auberginerne på langs i ½ cm tykke skiver, drys med salt og lad vandet trække ud. Dup vandet af med køkkenrulle.

Findel tomaterne og lag dem i en si så al væden løber fra. Bland feta-tern og persille i og rør det til en ensartet masse.

Steg aubergine-skiverne så de er let lysebrune og bøjelige.

Læg en klat tomat-feta blanding på hver skive og rul dem sammen til en pølse - sæt en tandstik i for at holde rullen sammen.

Læg rullerne i et fad og bag dem 25 min ved 180 grader.

Server som tilbehør til fx hakkebøf eller lign.

Lyder jo virkelig lækkert. Især som alternativt/nyt tilbehør til en steg eller hakkebøffer som du siger… Men vi har altså haft en dårlig smagsoplevelse med auberginer. :frowning:

nogle auberginer er bare ikke gode… men hvis de er friske, ikke bades i olie, ikke steges for meget så de tager meget farve… så bliver det rigtig godt…

for der skal ikke meget til for at auberginer ikke smager godt… helt enig!

Hehe, det er med sådan en menu, at vegetaren her ikke ville have spor imod at skulle “nøjes” med tilbehøret - det lyder bare :savle:

jamen så er det da på menuen når du kommer herud :slight_smile: det er en aftale…

du kan jo medbringe bobly ? så skal jeg ikke ud og køre og jeg har et dejligt gæsteværelse :slight_smile:

Skøn ide og tak for invit - jeg ville nyde, hvis dine snudebamser blev trygge ved mig også :slight_smile:
Det er forresten helt utroligt, hvor Gia er ved at blive tryg ved “fremmede” mennesker, ude og hjemme :slight_smile: