I aftes var jeg til et personaleforeningsarrangement, som i den grad gjorde indtryk på samtlige de af mine kolleger, som var med.
Vi var på en byvandring på Vesterbro arrangeret i samarbejde med foreningen “Gadens Stemmer” www.gadensstemmer.dk. Vores guide var Mette, 47 år, opvokset i en nogenlunde almindelig kernefamilie med far, mor og 4 børn i Nordsjælland og at høre hende fortælle om starten på hendes misbrug, turen ned, den endelige svære beslutning (at prostituere sig), at føle sig som en pose brystkarameller, der bliver delt rundt og endelig kampen om at komme ud af det og især BLIVE ude af det, var hård kost. Mettes mål med at være guide er at få fat i så mange unge som overhovedet muligt, før de så meget som overvejer at eksperimentere - og så tror jeg også, hun bruger det som den kognitive terapi, systemet ikke tilbød hende undervejs i forløbet.
Hvis der sidder nogen her, som enten savner en idé til et gruppearrangement eller som f.eks. kender til en skoleklasse i de større årgange, der kan have gavn af denne tur, kan jeg varmt anbefale det - men vær advaret om, at alt hvad vi har set i amerikanske film om det miljø, eksisterer “i bedste velgående” i Danmark 
Hilsen Mette, 46½ år, opvokset i en nogenlunde almindelig kernefamilie i Nordsjælland - og som de siger på engelsk: “There but for the grace of God go I”.
Tak for historien og opfordringen. Jeg møder selv en del triste skæbner i skadestuen, og det er præcis den samme følelse, jeg ofte sidder tilbage med: hvor har jeg været heldig, at livets tilfældige udfald har ført til, at jeg sidder her i den hvide kittel og ikke i patientskjorten. Der er mange i samfundet, som desværre ikke har haft samme muligheder.
Jeg faldt i øvrigt for nyligt over Bruce K. Alexander’s forskning i afhængighedspsykologi. Alexander beviste tilbage i 1970erne, at hvis man sætter rotter i et bur og giver dem to vandflasker, én med almindeligt vand og én med vand + heroin, vil rotterne hurtigt blive afhængige af heroinen, stoppe med at spise, og sulte ihjel mens de desperat forsøger at få mere heroin-vand. Men hvis man giver rotterne et legeland med dejlig mad, socialt samvær med andre rotter, legetøj og aktivering, etc., samt de to flasker med hhv. rent vand og heroin-vand, vil rotterne vælge det rene vand. Ingen af dem bliver afhængige af heroinen. Afhængighed skyldes altså ikke en psykisk brist eller manglende selvdisciplin, hverken hos dyr eller mennesker; afhængighed skyldes ensomhed, manglende kærlighed og socialt samvær, begrænset mulighed for at have en hobby/arbejde med noget, man kan lide, og et understimulerende miljø. Og når jeg snakker med mennesker, som er endt i den sørgelige situation, så kan jeg godt høre på deres livshistorie, at det er sådan, det hænger sammen.