Galliano er syg

Galliano var ved dyrlæge i går. Det er ikke første gang i den senere tid, han har været det, men det er dog første gang nogensinde, han har været udsat for SÅ mange prøver og undersøgelser som denne gang

Han har været i behandling for en luftvejsinfektion, som burde være overstået men dels syntes jeg, han stadig var ret sølle og uengageret og dels opdagede jeg i morges, at han så drægtig ud - og er der noget, Galliano IKKE er (hverken reelt eller i overført betydning) så er det drægtig. Jeg fik derfor en tid hos min dyrlæge her til aften og han var slet ikke i tvivl om, at der var væske i bughulen, så vi gik igang med blodprøve til at starte med. Det var besværligt, for der var godt nok ikke meget blod, som ville ud af den åre, men til sidst fik han nok at arbejde med og satte det ud i maskinen til undersøgelse.

Udover, at hans infektionstal var markant forhøjet, var der ingen af tallene, der viste nogen synderlige udslag. Næste skridt var ultralyd, hvor det blev bekræftet, at han har tyktflydende væske i bughulen - og hvor vi ikke kunne finde hans blære. Derefter blev der foretaget en “udstrygning” af noget af blodet for at tjekke for lymphoma. Den prøve så helt normal ud. Til sidst tog han en prøve af væsken fra bughulen, som umiddelbart lignede urin. Det blev centrifugeret og mikroskoperet og viste dels nogle helt normale celler og dels noget, der så lidt underligt ud.

Gennem alle disse prøver og undersøgelser var Galliano sit sædvanlige jeg - fuldstændigt samarbejdsvillig Han brugte også ventetiden mellem undersøgelserne på at kigge ud af vinduet og holde øje med dyrlægens påfugl og hverken dyrlægen eller jeg er klar til at sige farvel til ham, men en 100% diagnose er der indtil videre ikke fundet.

I første omgang er vi derfor blevet enige om at tage fat i det, der er håndgribeligt, nemlig den infektion, han har i kroppen, så han er kommet på en længerevarende pencillinkur nu.

Straks vi kom hjem, strøg han direkte ud i madskålen og spiste tørfoder og siden har han også spist vådfoder, så appetitten fejler umiddelbart ikke noget (han spiste også lidt, før vi tog til dyrlægen).

Sikke en omgang i har været igennem ved dyrlægen! Håber på alt det bedste for dig og Galliano!

Håber alt det bedste og sender mange gode tanker.

God bedring til Galliano :kryds:

God bedring til den smukke dreng, vi krydser fingre og poter for ham

Håber han snart er i topform igen. :kryds:

Sikke noget skrammel!
God bedring med ham og xxx for han lige straks er frisk igen.

Det er altid bekymrende, når en af kattene er syg. “Ventetiden” på en diagnose er den værste - med en diagnose i hånden er alting mere overskueligt. Galliano får mange gode tanker herfra med ønske om god og hurtig bedring :kryds: Det er meget positivt, at humøret og appetitten ikke fejler noget :ok:

:kram:

Rigtig god bedring til ham. Det er ikke sjovt når en af kattene er syge.

Med gul væske fra bughulen går jeg ud fra at der blev undersøgt for FIP? Og det blev afvist? :kryds:

Reelt blev der undersøgt (så vidt man nu kan) for FIP allerede før væsken blev udtaget, for han startede med at få taget den store blodprofil og der er ingen af tallene i den, der sagde FIP. Jeg kan ikke huske de helt nøjagtige forhold mellem tallene, men vi talte om det og var enige om, at blodprøven ikke viste tegn på FIP - og jeg går trods alt ud fra, at min dyrlæge har bedre styr på de tal end jeg har. Den viste let forhøjet bilirubin og kraftigt forhøjet infektionstal. Alle andre tal lå inden for normalen.

En anden risiko er kræft og de “underlige celler” i væsken kunne godt ligne kræftceller, men var ikke entydige lige efter bogen.

Her til morgen virkede han, som om han havde problemer med at gå på bakken, så jeg valgte at køre ham afsted til dyrlægen igen for at få tappet en del væske af (med det i tankerne, at væsken kan presse på organerne og dermed starte en ond cirkel af nedsat funktionsevne). Den første sprøjte så ikke helt godt ud, men de efterfølgende var med klar væske (der dog sikkert ikke er 100% klar, hvis man mikroskoperer). Igen strøg han direkte i madskålen, da vi kom hjem og derfra på bakken, hvor han afleverede en lillebitte tår - så nu er der da gennemløb og tegn på, at den blære, der ikke kunne ses igår, rent faktisk fungerer :slight_smile:

Åhhh Mette Det gør mig så ondt både for Galliano, dig og også for mig[:ked:](javascript:void(0)), og jeg håber bestemt, at der stilles en diagnose. Der er jo ikke så mange Olinebørn tilbage![:hjerte:](javascript:void(0)) Jeg krydser alle fingre og tænker på jer[-jegkrydser](javascript:void(0))[](javascript:void(0))

God bedring Galliano :kryds:

Vi krydser fingre og poter for at Galliano bliver rask! :kryds: :kryds:

Rigtig god bedring med ham - appetit er altid et godt tegn :thumbup:

Åhh nej da. Håber der kan findes en diagnose og rigtig god bedring med ham. :hjerte:

Rigtig godbedring, mange xxxx for at i snart har et svar på hvad det er og han hurtig er på dupperne igen :slight_smile:

Håber I hurtigt finder årsagen og at han kommer på dupperne hurtigt igen, rigtig god bedring til ham og tanker til dig :slight_smile:

Herfra kommer der også mange og positive tanker til dig og Galliano :hjerte:

God bedring til Galliano :kryds:

Rigtig god bedring til den smukke dreng :hjerte: … håber virkelig, at det bare er en banal infektion, som er løbet lidt løbsk :kryds: