Ja, nu har jeg rodet rundt på det her forum i noget tid, så det er vel på tide at præsentere mig.
Jeg hedder Johnny, er 29(37) år gammel, urealistisk realist, pt arbejdsløs, og bor alene med min datter på 13, vores to katte, 50 fisk, og diverse frilevende edderkopper, da vi bor på landet, og spindelvæv ikke bliver fjernet hver dag. 
Mine 2 katte:
Mikkel, Mikkel-mand, tykke-mikkel, kongen, kært barn har mange navne, uden tvivl husets leder, og nabolagets konge. en kastereret han, med en personlighed, som jeg aqldrig har hørt om, eller set i en kat før. men det vender jeg tilbage til.
for ca 3 år siden, flyttede jeg sammen med en pige på landet, LANGT ude på landet, op og ned af en skov, på det lille husmandssted boede mikkel, gad ikke snakke med børn, HADEDE mænd, og styrede hans lille flok på 5 katte, og en kamphund, med hård pote, og jeg fik utallige gange besked på af min kæreste at han ville flå mig, hvis jeg snakkede med ham.
20 min efter at jeg trådte ind i huset, sad i sofaen, så kom mikkel, kravlede(bogstaveligt, da man ikke hopper, det er man for doven til.) op på mit skød, og lagde sig til at sove, stor-spindende, og siden da var mikkel min… da jeg flyttede fra kæresten, fulgte mikkel med.
Hans personlighed, ja, han er ikke som de andre, hvilket alle katteejere sikkert syntes om netop deres katte, men jeg kan give et par eksempler:
På husmandsstedet fik vi en dag besøg af en ræv, der satte sig midt i gården, og sked, dette så mikkel ovre fra stalden, ikke noget med at stille sig op og gøre sig stor, eller skrige af den fremmede ræv, næh han luntede i rask trav over til ræven, og fløj lige i hovedet på den, det sidste vi så, var ræven i fuld firspring på vej tilbage til skoven, med mikkel lige bagefter.
Så stærkt teritorial, og ikke bange for noget, nærmest direkte aggresiv, MEN, får vi en ny kat, plejer han at ville snuse til det stor-spruttede, hvæsende skrigende væsen der er kommet ind, gå lidt væk, og ligge sig ned, med ryggen til den nye kat, og lade dem komme til ham, senere sætter han dem så på plads, hvis de bliver for smarte.
Men alt ialt, den mest kælne, nusse-syge dejlige garfield der findes, INTET bringer ham ud af fatning, altid rolig, og yderst sjældent set med børster og tyk hale, hans størrelse, og rolige sind er nok, når han møder fremmede misser udenfor, han går bare hen imod dem, selvom de hyler nok så meget, også stikker de som regel af.
Vores anden kat, som officielt hedder Tilde, men aldrig bliver kaldt andet end mispigen, er lidt et tilfælde, hun var blevet efterladt i en transport kasse foran bygholm dyreklinik, og fremlyst igennem Horsens folkeblad, og så vidt jeg husker, også her på siden.
Hun måtte jo reddes, så jeg ringede til dyrehospitalet, og lagde billet ind på hende, til trods for min mors advarsler om hvor svært det er at føre katte sammen, det gik dog fint, Mikkel opførte som jeg nævnte tidligere, og Tilde var så flyttet ind.
Dog er hun jo kvinde, og med lidt god vilje rødhåret, så lidt hys er man jo altid, så mikkel får til tider et hvæs, når han driller for meget. men ellers er der intet.
Hun har vist sig at være noget af en jæger, og jeg forsøgte at holde styr på hendes fangster et stykke tid, og i løbet af ti dage nåede totalen op på 2 Mulvarpe, og 16 Mus, de to muldvarpe spiste hun ikke, og spidsmus slår hun ihjel, og kommer hjem og afleverer, men resten er spist, og det til trods for at de får alt det foder de har brug for, og bestemt ikke mangler noget.
hun er ikke det store nussehoved, men hun skal dog liiiige gøre opmærksom på at hun er kommet ind, ved at mjave et ‘hej’ og lige gnide sig op af en, og kan blive nusset bag øret når man ligger på sin sorte pude og småsover er det bare deeeejligt.
Det var vist alt fra mig den her gang, undskyld at det blev lidt langt.
/johnny
Edit: kan ikke få den til at vise mine billeder, så de kan findes her:
Velkommen til.
:høhø:
Håber du bliver glad for at være her.
