Giftstoffer i Tysk Dyrefoder

Nu er der vist kommet en ny skandal idet der er blevet konstateret et for højt indhold af stoffet Dioxin i Æg, Fjerkræ samt Svin i tyskland. Dette skyldes kontaminering af dyrefoder. Har ikke, indtil videre hørt om der er fundet noget i kattefoder…men jeg holder mig, i hvert fald foreløbigt, fra samtlige tysk kødprodukter…både til mennesker OG dyr!

http://politiken.dk/tjek/tjekmad/produktion/ECE1163397/dansk-link-til-tysk-dioxinskandale-er-fundet/

Der er også fundet dioxin i DK, hos Triova :frowning: …så vær obs hvis I for nylig har købt daggamle kyllinger, en god ide er at tage fat i dem og få hørt om hvordan man skal forholde sig :slight_smile:

det der faktisk springer mig i øjnene ved det danske tilfælde er, at de vil bruge de syge kyllinger og høns til minkfoder - fordi det er ligemeget om mink får dioxinen åbenbart :?

»De vil så gå til minkfoder og går ikke ind i fødevarekæden«, siger Henrik Dammand Nielsen.

Dioxin er en gruppe af klorholdige kemikalier. De mest giftige af dem kan forårsage kræft, hudskader, hormonale ændringer og problemer med at få børn.

ja skide være med minkene åbenbart :?

Jeg synes måske, man skal se på det i rette perspektiv.

Der står om dioxin:

Dioxin er en gruppe af klorholdige kemikalier. De mest giftige af dem kan forårsage kræft, hudskader, hormonale ændringer og problemer med at få børn.

Altså, mink til pelsbrug, de vil formentlig hverken nå en alder eller skulle bruges til formering, hvor det har betydning for det enkelte dyr. Det er jo ikke noget det bliver akut syg og dør af. Men de langsigtede konsekvenser kan være uheldige og derfør må foderet selvfølgelig ikke indgå i kæder af nogen slags - både af hensyn til dyr og mennesker.

[quote=PiaB;532531]
ja skide være med minkene åbenbart :?[/quote]

Jeg tror (desværre) at dioxin i foderet er det mindste problem for en gennemsnitlig pelsmink. :frowning:

Jeg mener helt sikkert, at foder skal være i orden, både til mennesker og til dyr, UANSET hvad formål de kære dyr har. Man løber stadig en risiko, selvom minkene muligvis ikke når en alder, der er risikofyldt.

Jeg synes, det er mangel på respekt, og ren udnyttelse af dyrene ! Når man er producent inden for kød/pelsindustrien, er det mindste man kan gøre da, at sørge for at dyrene har det godt. Selvom det desværre langt fra altid er tilfældet.

men hvorfor forværre deres liv yderligere?

jeg ser INGEN fornuftig mening i at påføre mink risiko for kræft, som altså kan være uhyre smertefuld! (nu ved jeg ikke hvor mange herinde har prøvet det skidt? men det kan fandme gøre ondt hvis det rammer et “dumt” sted…)

i min verden skulle de kyllinger og høns destrueres - ikke proppes i noget som helst dyrefoder til nogen dyr…
hunde og katte indgår heller ikke i fødekæden herhjemme - så i teorien kunne de jo også indgå i deres foder, som hos minkenes… :?

det der har været vigtigst for dem er jo tydeligvis bare, at mennesker ikke får det… så pis på dyrene der får det!

Jeg ville da synes det var endnu mere mangel på respekt for de kyllinger der jo nu engang ER døde at man bare smed dem væk, når de uden problemer stadig kan bruges til minkfoder.

Nogen gange synes jeg man bør passe på ikke at blive alt for romantisk i sine forestillinger om hvor nemt/svært det er at lave foder…

Hvis disse kyllinger kasseres helt, skal der altså i en gevaldig fart skaffes nogen nye, hvilket med stor sandsynlighed vil betyde at landmand “hønseavler” lige stopper 20% flere kyllinger ind i sin hal, de næste par gange, og det er i min verden da ikke at foretrække…

jeg har bestemt ingen “romantiske” forestillinger om dyrefoder og produktion heraf. jeg har skam også haft mine ture rundt på en minkfarm…

men at proppe dyr, som ikke indgår i fødekæden, med giftstoffer i deres foder, som er så kræftfremkaldende som de dioxiner er - ja det synes fandme er groft…
minkavleren risikerer jo så også at stå med en masse hun-ildere (tæver?) som ikke kan få unger pga. dioxinerne… :?

jeg vil LANGT HELLERE destruere foder som er fuld af giftstoffer, frem for at pumpe giftstofferne videre ud i andre dyr…

[quote=PiaB;532596]men hvorfor forværre deres liv yderligere?

i min verden skulle de kyllinger og høns destrueres - ikke proppes i noget som helst dyrefoder til nogen dyr…
hunde og katte indgår heller ikke i fødekæden herhjemme - så i teorien kunne de jo også indgå i deres foder, som hos minkenes… :?[/quote]

Vores hunde og katte bliver typisk 10-15 år, nogle ældre.
Hvor længe får en mink lov til at leve?
Der er altså betydelig forskel i, om dyret overhoved kan nå at blive syg af det.

Det er jo samme argument for at man ‘sagtens’ kan bruge BHA/BHT (som man typisk møder en mur af tavshed overfor herinde) i hunde/katte-foder.

Selvfølgelig lyder det da ikke rart med noget giftigt i minkenes foder. Men hvis det reelt ingen betydning har for dyret, hvorfor så ikke bare bruge det i stedet for at destruere det? Jo mere der destrueres, des mere kan det påvirke øvrige foder/fødevarepriser til skade for nogen.

Jeg ville antage, at det ikke bruges til avlsdyr - ellers er det naturligvis et problem!

Nu skal man så også lige huske at de niveauer der er påvist måske nok er over grænseværdien, men de er samtidig meget lave stadig!
Der hvor det kan blive et problem er hvis der opstår biomagnificering og bioakkumulering af dioxinerne. Og der synes jeg det er helt fornuftigt at bruge dem til mink, der ikke vil blive påvirket af det…

[quote=PiaB;532600]
minkavleren risikerer jo så også at stå med en masse hun-ildere (tæver?) som ikke kan få unger pga. dioxinerne… :? [/quote]

Jeg er sikker på, at minkavlerne nok skal sørge for, at det dioxinholdige foder ikke bliver givet til mink, som planlægges brugt i avl. Det er ligesom hele pointen med at “bryde kæden” at foderet kun skal gives til dyr, som er endestation i kæden.

Jeg vil slet ikke tage stilling til, om jeg synes det er “i orden” eller ej at give dioxinholdigt foder til pelsmink. Jeg synes, at selve idéen med at holde små, vævre rovdyr i bittesmå bure på store farme uden den mindste hensyntagen til deres naturlige behov, kun for at kunne bruge deres pels som prestigesymbol, er komplet pervers og fuldstændigt i uoverensstemmelse med mit verdensbillede. Og jeg ved ærligt talt ikke, om jeg synes det gør nogen som helst forskel, at de nu oven i alt det andet også skal være “skraldespand” for dioxinholdigt foder.

Men nu skulle tråden jo ikke handle om pro et contra for pelsdyrdrift, så jeg undskylder for OT og trækker mig tilbage.

Jeg har DESVÆRRE også været gæst på en minkfarm, og når man ved hvordan de behandles m. bure osv, så synes jeg i forvejen det er noget svineri - dårligt foder eller ej. Jeg har en meget radikal holdning til alt sådan noget. Pels er fuldstændig unødvendigt, og denne brance kan aldrig vinde min respekt eller accept.

Fordi menneskene havde en intelligens, der gjorde, at vi kunne bestemme alt i verden, betyder det ikke, at det er okay. Vi udnytter dem, der er mindre end os selv, FORDI VI KAN. Tænk hvis (eller når) der kommer en mere intelligent race end mennesket. Så er de måske også i deres fulde ret til at mishandle og gøre med os hvad de vil. Jeg synes, det er værd at tænke over !

Skal man så holde sig fra Lux og Opticat?

Vådmaden…?