God grov grus?

Jeg ved godt, der findes Grus anmeldelsestråden, som jeg også har kigget lidt på, men den besvarer ikke rigtigt mit spørgsmål. Der skrives primært om klumpeevne og duft, men ikke så meget om størrelsen på “kornene”.

Sagen er, jeg tror, jeg har en kat (Hedvig), der fortrækker en lidt mere grov grus end det, jeg normalt bruger (Golden Grey, Ever Clean, Extreme Classic).

Jeg havde en meget gammel rest Super Carino stående (aner ikke om det stadig findes?), som jeg prøvede at fylde i en bakke. Den syntes alle kattene pludselig, det var fedt at bruge (sådan er det jo med nyt :cool2:) og jeg opdagede så en anden fordel: Ikke ret meget sand på gulvet omkring bakken :ok: , så jeg har tænkt mig at eksperimentere lidt - i hvert fald med bakkerne uden tag, hvorfra der hældes mest sand på gulvet :slight_smile: (ja ja - sådan er det, når kattene ikke kan blive enige om, hvilken model, der er bedst :rulleøjne:)

Jeg har derfor prøvet at købe en pose billigt groft, klumpende grus i rema1000 og det fungerer skam fint nok, men støver alt alt for meget :thumbdown: Mit spørgsmål er derfor: Kan du anbefale en god grov kattegrus med god klumpeevne, god evne til at binde lugten og meget lidt støv?

Altså, ever clean har jo den der less track? Den er mere grov end de andre… Og så har Fakta deres den klumpende, der faktisk er ganske god at bruge… Men om den så lige er god nok :slight_smile:

I øvrigt synes jeg ikke grovkornet virker når man har langhårskatte, for det hænger i sneskoene og bliver spredt mere rundt i hytten, fremfor det finkornede, der som regel ender på måtten ude foran bakken :slight_smile: men det var bare lige en generel betragtning…

Nu ved jeg ikke hvor groft at groft er, men jeg er igang med at afprøve noget grus fra Spar, det koster 27,95 for 8 l. Min kammerat bruger det og det klumper godt, og er nok sådan en mellemting mellem fint og groft.

Inden jeg gik over til det finkornede brugte jeg Lidl’s klumpende grus. Det er faktisk ret godt, synes jeg.

Jeg mener at det vi lige har haft hed Super Carino og blev købt i bilka. 40 liter for 60 kr … Men jeg er ikke sikker :slight_smile:
Men mine katte var nu ikke specielt begejstret for det, så ud kom det igen :smiley:

Trekkie - de har lavet om på det fra Lidl, så det er blevet ringe, det klumper godt, men falder simpelthen fra hinanden :S

Nå? Så er det da lige sket? Men det kan jo også sagtens være.

Dyrlægens fra Føtex er også et udmærket klumpgrus, størrelsesmæssigt ligger det mellem Lidl’s som det var og så det finkornede.

Yep er lige sket, købte nemlig det fordi svigermor brugte det og det var super, men mine sidste par poser har rent ud sagt været elendige, så nu prøver jeg den fra spar, inden jeg går over til dyrt grus ^^

Når der er less track i kattebakkerne her hjemme … er det lige omvendt. less track bliver på måtten foran bakken og det fine grus kommer med rundt i huset:-)

Nå ja Trekkie, de har ikke ændret størrelsen på gruset, det er faktisk bare den måde det klumper på der er blevet ringere.