Gps til katte

Kære brugere

Min datter har overtaget to af mine 5 katte, da de slet ikke kunne enes. Mine katte er indekatte (med adgang til løbegård), men de to, Sorte mis og Mio, skal være udekatte. Er der nogen, der har erfaring med gps track til katte? Hvilken kan I anbefale?
Tak for hjælpen

Er det slet ikke muligt at de kan få en løbegård hos din datter? Alternativt lære at gå i snor?

Nej, desværre ikke. De bor lige ud til et stort grønt område og der er ikke meget trafik, så det kan godt gå, tænker jeg. De er begge hittekatte, som har været fritløbende før, så at gå i snor, kommer de ikke til at trives med. Men kan godt forstå, du spørger. Min egne tre har løbegård, - jeg tør ikke tage risikoen.

1 Synes om

Mit indtryk er, at GPS’erne (dem fra Tractive) virker, men jeg synes personligt, at det er et meget voldsomt halsbånd. Derudover er der ingen sikkerhedshaps (risiko for kvælning, hvis katten sidder fast et sted) + at det løbende skal oplades.

Jeg vil i stedet anbefale udgaven til hund, der blot er en “firkant”, som clipses på halsbåndet. Det burde også kunne tilpasses et kattehalsbånd. Begge udgaver vil i de fleste tilfælde kræve, at man også tegner et abonnement. :smiley_cat:

1 Synes om

Hej Maibrit
Tak for dit svar. Jeg tjekker dem ud. Det er i hvert fald vigtigt, at det er et halsbånd med sikkerhedsåbning.