Gråmis flytter ind!

Gråmis er en vildkat som har boet i vores gamle vaskehus, i de sidste ca 4 år. Der har hun haft selskab af sin datter og søn, Rikke og Milo. Men idag skulle blive en helt speciel dag for Gråmis.

Da min mand ved 13 tiden ville kigge ud til dem derude, opdagede han at hun havde et åbent sår på den ene side af bagkroppen. Så jeg smuttede fluks over til naboen og bad ham køre os til dyrlægen med hende. Det var en byld, (efter et kattebid, mente dyrlægen,) som var sprunget. Så det blev renset og hun fik en sprøjte med antibiotika. Og vi kunne køre hjem med hende igen.

Vel hjemme, satte vi transportkassen på gulvet i stuen, og lod de andre katte snuse til hende, kun Mille reagerer lidt, med stor hale, men ingen hvæsen eller knurren.
Foreløbig skal Gråmis være herinde til efter nytår, og hvis hun trives med det, bliver hun herinde permanent. Hun har kun syn på det ene øje, sådan har det altid været i den tid hun har været hos os. Nu synes jeg hun fortjener at få et godt og trygt otium, uden fare for at blive overfaldet af andre katte.
Gråmis forlader sjældent sit hjem, så jeg tror, at hun falder til ret hurtigt herinde.

Gråmis er sød og rar, og nyder at man kæler med hende, men de første 3 år, har vi kun kunnet røre hende, når hun spiste. Og så her i foråret begyndte hun at tigge om kæl, når vi kom ud i gården.
Ingen ved hvor gammel hun er, men for 3 år siden da de alle blev steriliseret, mente Kattens Værns dyrlæge at hun var 5 år.

Billedet er ikke Gråmis men Mikki, og jeg kan ikke slette det igen.
Jeg prøver at lægge et billede ind af husets nye beboer senere, hvis det ellers vil lykkes.

En rigtig bliv-glad-tråd - tak for det :ok: Jeg håber Gråmis falder til indendørs - mon ikke det lykkes? Og så vil vi se billeder :wink:
VH
Susanne

Det tegner til et rigtigt juleeventyr. Tak for alt, hvad I gør for Gråmis. :slight_smile:

Dejligt at læse :slight_smile: God bedring Gråmis - og tillykke med dit otium :slight_smile:

:wehuu:

:inlove: Dejligt for hende - glæder mig til at se billeder af smuksakken :slight_smile:

Hvor er Gråmis heldig :smiley:

Så fandt jeg nogle billeder af dagens hovedperson, det er ikke nye billeder, men sådan ser hun også ud nu, måske lidt tyndere.
Har ikke lige overskuddet til at finde ud af at lægge nye billeder ind, efter de forandringer her er, har fået ny printer, som ikke kan scanne fra SD kortet direkte + et nyt kamera.

Hun ser dejlig ud :hjerte:

Gråmis har siddet /ligget og hygget sig på det lune gulvtæppe, spist lidt katteslik (whiskas Temptation) og lidt Gourmet Perle vådmad i eftermiddags, men så her til aften blev hun forskrækket, fordi telefonen ringede, og gemte sig først under juletræet og nu på et tæppe under sofaen.
Hun er siden blevet tilbudt mere posemad og LUX, som hun er vandt til at få og noget frisk vand. Men er nu pludselig ikke interesseret i noget.
Er der nogen der ved om den længe varende antibiotika, som hun fik hos dyrlægen kan give kvalme?
:thumbup::juhu:
Alarm afblæst, damen har spist en del af sin LUX.

Sikke da et dejligt juleeventyr for Gråmis - hun er heldig, at der stadig findes gode mennesker :hjerte:

Håber hun bliver hos jer, så hun ikke skal udsættes for overfald, men nyde livet som indemis med alle de goder, der medfølger :kryds:

Se det var et rigtigt juleæventyr :slight_smile:

:thumbup: Mikki og Gråmis har lige duttet næser:hjertehop:.

Hvor er det dog dejligt at høre! Elsker den slags historier :thumbup:

Stort tillykke med Gråmis! Hun ser altså bedårende ud! :wehuu:

Det varmer mit “katte-hjerte”

Tillykke med jeres nye kat og hvor er det bare dejligt at høre om folk der tager sådanne katte til sig. Herligt.

Tillykke med indflytteren :slight_smile:

Sikke en dejlig tråd at starte året med! Tak fordi du delte med os, og Gråmis er en smuk kat :hjerte:

Mange tak for jeres interesse for Gråmis. Jeg kan fortælle, at hun er en helt fantastisk sød og kær lille kat :hjerte:. Hun tuller lige så stille rundt, og undersøger sit nye hus, og hun har knyttet sig meget til os.
Når vi går i seng, kalder hun på os. Og jeg har prøvet, at kalde på hende, for der er ikke noget i vejen for, at hun kan være med i soveværelset. Men hun kommer ikke.
Mikki, husets 1. kat, er så begyndt at lægge sig ned i stuen til hende. Mikki er ikke en specielt venlig kat, men hun er alligevel den der trøster, hvis en af de andre er ked af det :trøste:.
I går skete der endnu en rar ting i Gråmis’ liv: hun opdagede nullerputten og er blevet glad for den, og det er rigtig fint, for ingen af de andre gider den.

Vi har lige spist is og Gråmis har også fået en lille skefuld… Det var godt kunne man se, tallerknen var meget ren da hun var færdig med at spise :).