Graviditet og katte

Katte Generel snak om katte
#1

Kære Kattegale

Så er jeg sørme blevet gravid og skal have barn til marts! Jeg har desværre fået en del ‘dumme’ kommentarer fra venner og bekendte - især fra england og USA - der mener, at man bestemt ikke kan have katte under samme tag som en gravid og slet ikke et spædbarn. Jeg kunne ikke drømme om at skille mig af med mine to pelsunger, så det er slet ikke på tale. Men jeg kunne godt bruge lidt erfaringer fra andre katteglade - hvordan har kattene reageret på graviditet og den lille ny i familien? Har de været jalousi? Og hvad gør man, når nu den ene kat (Chloe) elsker at sove hen over min hals med ansigtet på min kind? Jeg tænker, hvis kattene ikke længere må være i samme rum som os, når vi sover? Jeg er også lidt bekymret for om den Chloé kan komme til at ligge sig på babyens ansigt. Hun er vild med at nusse på hals og ansigt.

Jeg skifter ikke længere kattebakke - frygteligt tab :wink:

#2

Tillykke med de lykkelige omstændigheder :slight_smile:

Der er sindssygt mange fordomme/fikse ideer/myter omkring hvad katte dog kan finde på at gøre ved babyer - og jeg tror ikke at en eneste af dem er rigtig … Katte og spædbørn lever fint sammen, det kan da godt være, at enkelte katte godt kan lide at putte i vugge sammen med barnet, men de lægger sig ikke på barnet. Selvfølgelig skal kattene ikke væk fordi der kommer barn!

Hvis I har planer om at lukke soveværelset af for kattene, når barnet kommer, så ville jeg nok starte allerede nu - så er kattene vænnet til det inden I kommer hjem med baby, og der er ingen grund til at skulle have en periode, hvor der evt. både er et hylende barn og et par hylende katte.

Der er rigtig mange herinde, der har små børn og katte sammen, hvor børnene er vokset op sammen med kattene - jeg har aldrig set eller hørt andet end at det går fint :slight_smile: Så glem bekymringerne og nyd graviditeten og kattene!

#3

Hej og tillykke med graviditeten og nej man skal vel ikke skille sig af med sine husdyr pga det.
Men det bliver da en omvæltning også for dine katte men min logik siger MIG at man vel "bare " skal blive ved nes at give kattene samme opmærksomhed som de hele tiden har fået.
Og er kattene vandt til at ligge i sengen jamen så tænker jeg at så må man sørge for at katte og baby ikke er i sengen på samme tid.
Det skal siges at jeg ikke selv har børn men vil da gerne have det men vil da ikke af med min tiger pga det.

#4

Hejsa Chloe…

Nu har jeg fået to dejlige øgler bøjler, som er henholdsvis 12 og 6½ år gamle - og da de var på vej - havde jeg - suprise - pelsbefængte øgler… Og jeg har aldrig oplevet nogen som helst problem med dem og babyerne, og mine katte har altid haft adgang til alle rum…

Under begge mine graviditeter har jeg været i kontakt med mine katte, jeg har ikke set dem som noget der har kunnet skade mine børn. Ved begge mine graviditeter har min læge taget en blodprøve på mig, for at teste for antistoffer mod toxaplasmose (nudansk ordbog mangles) og det har vist sig at jeg var “positiv” så der var ikke de store sandsynligheder for at jeg ville blive smittet og derved komme til at skade mine ufødte børn… Men det fortalte jeg så ikke manden min, da han gladeligt gav sig kast med at rense kattebakkerne:høhø: den fornøjelse skulle han da have lov til at beholde, når han nu så gerne ville:høhø:

Op til tiden hvor jeg skulle føde - den første gang foregik på sygehus, den anden gang, der hjemme, var der intet at mærke på kattene, og ved selve hjemmefødslen synes jordemoderen - at det mest naturlige var at kattene fik lov til at være inde hos os - indtil det allersidste stadie - hvor mindsteøglen var på vej ud. Og kattene tog det faktisk i ret strakt pote… De var selvfølgelig nysgerrig efter hvad jordemoderen var for en… Hvorfor jeg lavede så sære lyde og hvorfor jeg havde ondt. Men de var også en god hjælp for mig, for deres nærhed gav mig en god form for ro indvendig…

Efter fødselen blev kattene igen lukket ind i soveværelset, hvor jeg havde født og så kunne de hilse på den lille og de var nysgerrige men absolut også kærlige, så der var ikke så meget at sige til det der…

Ved den første - kom jeg hjem efter en uges tid på sygehuset og jeg gjorde det som alle havde rådet mig til. Satte liften på gulvet og stillede mig så i sikker afstand derfra og lod kattene snuse til liften og indholdet og accepten af den lille ny var helt i orden…

De har aldrig lagt sig på barnet. De har lagt i barnesengen (det afslørede kattehårene) og vores seng, sammen med den lille, men aldrig på dem. De har lagt på barnvognen overstykke eller dyne - men aldrig inde i barnevognen og de fik deres egen babylift (den var blevet købt på et loppemarked), som de kunne ligge i og det resulterede faktisk i at de ikke fandt børnenes lift interessant:)

Vores katte har langt ved siden af de små. De har fundet sig at børnene kom til at gribe fat i deres pels og holdt fast i den… De har aldrig kradset eller skadet en af vores børn uden grund…

Så jeg vil sige slap og nyd din graviditet og din tid med både baby og katte…
Det hele skal nok gå - jo mere bekymret du er omkring kattene - jo mere kan de mærke det og jo mere vil de reagerer “negativt” på den lille… Som pludselig bliver en “stressfaktor” for dem…:slight_smile:

#5

Jeg er vokset op med kat lige fra spæd(han var to år ældre end mig) og der har ingen problemer været. De eneste bivirkninger jeg har fået er at jeg er blevet kattegal og muligvis har fået et super godt immunforsvar af det, jeg er virkelig aldrig syg :smiley: og vores kat syntes da bare det var hyggeligt at ligge på min mors store mave…ja lige indtil jeg sparkede eller hikkede for det var da sært :S :tihi:

#6

Jeg havde også 2 husmisser da jeg var gravid. Min svigermor var fuldstændig hysterisk over det med kattene, men så fik jeg også taget en blodprøve, der viste at jeg havde antistoffer mod toxoplamose + børnesygdomme jeg var i tvivl om jeg havde haft :-). Og dermed fik svigermor ro i sindet :slight_smile:

Nyd din graviditet og kattene fuldt ud. Men se om du kan få din bedre halvdel til at tømme bakken :slight_smile: Og husk nu også at råt kød heller ikke er så smart når man er gravid.

Og sidst men ikke mindst: Stort TILLYKKE med graviditeten :slight_smile:

Knus Gitte

#7

TILLYKKE med maven!

Jeg har ingen erfaring med graviditet og katte, men har da alligevel gjort mig nogle tanker…

Den eneste reele fare, er toxoplasmose. Som andre er inde på, kan man få taget en blodprøve ved lægen. Er den positiv = ingen ko på isen.
Er den negativ, bør du nok undlade at rense bakker. (Toxoplasmose kommer fra byttedyr, og ved katte der har været inde hele livet, er der nok ingen fare … men lige der, vil jeg nok sige better safe than sorry.)
Når det engang bliver min tur, skal jeg dog gerne forsøge at overtale manden til at ordne bakker! - Men det er mest fordi jeg ikke gider. :tihi:

Som al nyere forskning tyder på, så er det kun positivt at børn bliver udsat for en masse (altså fx. allergener) som små - det mindsker risikoen for allergi senere.

Derudover kan jeg ikke forestille mig at en ellers velsocialiseret kat, skulle gøre et barn ondt (= rive, bide eller lægge sig på det).

Så al held og lykke - barn og katte skal nok få glæde af hinanden! :slight_smile:

#8

Jeg har fået begge mine børn mens vi har haft katte. De har aldrig ligget i ungernes seng mens de var små. Lige i starten havde pyldremor (mig) spændt et netgardin over tremmesengen hvor liften så stod nede i mens den ældste var HELT lille. Men det blev lynhurtigt irriterende at sku’ ha’ det fluenet af hver gang man sku’ til babyen og da kattene ikke viste den fjerneste interesse for at ligge i den seng (når nu vores var større og blødere) så var det bare ikke et problem. De har heller aldrig hoppet op i barnevognen.

Toxoplasmose (haresyge på dansk) er kun meget teoretisk et problem hvis man har indekatte. Jeg valgte så for en sikkerheds skyld at lade min mand om kattebakkerne. Da ungerne var født var det så til gengæl mig der tog mig af bleer (det rørte ikke mig men Manden var helt grøn i ho’det hvergang der var bummelum…:tihi: )

Katte og babyer, både fødte og ufødte, hører FINT sammen!

#9

hvis mette mejdahl vil dele har hun nogle helt fantastiske billeder af babyer og børn og katte.

#10

Tillykke med maven :slight_smile:
vi har lige fået tvillinger huset , og vi var meget spændte på hvordan vi skulle få dem aksepteret af vores 5 siamesere, siameseren er jo et udpræget flokdyr og temmelig terretorial…

vi fik et supergodt råd: når du ligger på sygehuset efter fødslen tager din mand noget af tøjet som babyen har haft på, og lægger det der hvor kattene normalt sover, så vænner de sig til lugten i forvejen…

dette fungerede over alt forventning med siameserne , huskatten og hunden. huskatten som normalt sov i soveværelset sagde ikke noget til at blive lukket ude derfra (sikkert på grund af 2 sultne babyer hver 3 time :tihi: )

den eneste regel er at vi ikke har katte der hvor ungerne sover, pga faren for allergi, vi fik at vide de kunne udvikle det ved konstant kontakt med hår. men jeg ved ikke om det er sandt. det er ihvertfald sådan vi har gjort og det fungerer fint :slight_smile:

#11

Tillykke med det, jeg er i samme situation og vi har tre katte. Jeg kunne da ikke forestille mig en tilværelse uden mine katte og glæder mig også til mit barn kan komme til at opleve livet sammen med katte - så at skulle skille sig af med dem nu ville da være fjollet :slight_smile:

Mine katte er indekatte og får aldrig råt kød, så jeg ved at risikoen for toxoplasmose er lig nul, men da jeg fortalte min kæreste at der stod i en af bøgerne at gravide ikke måtte tømme kattebakker troede han ikke på mig, så jeg viste det til ham og sagde at lægen havde sagt at han skulle tømme bakkerne fra nu af :høhø: Jeg fik taget den der blodprøve, men har ikke fået svar - jeg har så lovet min søde kæreste at jeg nok skal spørge lægen næste gang, om jeg må tømme bakkerne :stuck_out_tongue:
Katte får parasitten fra byttedyr, så har man indekatte og ikke fodrer med råt, kan de sådan set ikke have det - desuden er det noget man skal få “oralt”, så med mindre man tømmer bakkerne med de bare hænder og sutter på fingrene bagefter er risikoen forsvindende lille. Derudover udvikler parasittens æg sig først efter 1 døgn og der skal en bestemt temperatur og luftfugtighed til, så frygten for det er MEGET overdrevet - studier har vist at risikoen er større ved at håndtere uvaskede grønsager… Men, men, men, har du overbevist manden om at han skal tømme bakker, så lad ham bare blive ved med det :smiley:

Vi har så ikke katte i soveværelset, så det bliver heller ikke noget problem når barnet kommer. Der er større risiko for at udvikle allergi, hvis man sover sammen med sine dyr, så det vil jeg gerne undgå. Du kan jo overveje om du vil have kattene ud af soveværelset, for så er det nok en god idé at gøre det allerede nu, så kattene ikke forbinder det at blive smidt ud af soveværelset med, at der er kommet en lille ny.

Ellers vil jeg også bare sige held og lykke og nyd dine katte og baby når den kommer :slight_smile:

#12

Jeg har to børn og har aldrig oplevet problemer mellem katte og babyer. Da den yngste blev født (hjemme), sad den vordende far og jordemoderen i hver sin lænestol med hver sin burmeserkat på skødet, mens jeg lå i sofaen og passede mine veer.:stork: Mange katte kan lide at være med, når man ammer. Så har man babyen i den ene arm, og katten i den anden (og man har jo øvet sig allerede under graviditeten, hvor katten sandsynligvis har elsket at ligge og balancere oven på maven).:hjerte:

Jeg havde desværre ikke antistoffer mod toxoplasmose (til trods for at jeg har levet med katte siden jeg var 1½ år). Det var ikke et stort tab ikke at måtte tømme kattebakker, men at skulle undvære tatar - det var straks værre.:tihi:

Nyd du bare din graviditet, og glæd dig til at dit barn får mulighed for at lære at omgås dyr. Hvis du ikke forventer nogen problemer, tror jeg faktisk heller ikke, du får nogen. :ok: